”Vi er meget tilfredse med, at regionen tager deres del af ansvaret og reagerer på overtrædelser på de områder, som regionen er myndighed på. Vi har et samarbejde med regionen om, hvordan vi håndterer denne store opgave. Randers Kommune har allerede i forbindelse med sagen om Nordic Waste indgivet politianmeldelser vedr. en række forhold, som omfatter overtrædelser af Miljøbeskyttelsesloven samt Naturbeskyttelsesloven. Og finder vi flere forhold, vil vi ikke tøve med at indgive yderligere anmeldelser,” siger Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune.
Randers Kommune har politianmeldt Nordic Waste for overtrædelser af følgende bestemmelser:
- Naturbeskyttelseslovens §3
- Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og 5
- Miljøbeskyttelseslovens §27 og 28
- Miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, punkt 4 og 6
- Miljøbeskyttelseslovens § 33
- Miljøbeskyttelseslovens § 71, stk. 2, og § 73 c, stk. 1, jf. § 110, stk. 1, nr. 17 og 18
Alle øvrige oplysninger vedrørende politianmeldelser er underlagt tavshedspligt.