Din side: Er du under 18 år, og har du brug for hjælp?

Siden er for dig, der har brug for hjælp – men måske ikke kender voksne, der kan hjælpe dig. Der findes nemlig nogle voksne i din kommune, som arbejder med at hjælpe børn og unge, der har det svært. Kommunerne er de 98 områder, som Danmark er delt op i. Du bor også i én.

Du kan ringe til Familie- og Rådgivningscenteret, hvis du har brug for hjælp. Så skal medarbejderne nok sørge for, at du bliver sendt det rigtige sted hen for at få hjælp.

Uden for åbningstid

Hvis du har brug for hjælp udenfor åbningstiderne, kan du ringe til BørneTelefonen på tlf. 116111.

Mødet foregår enten i et lokale hos kommunen eller et andet sted, du kender godt. Du kan møde op alene eller medbringe en anden voksen med til mødet. Første gang du møder rådgiveren, spørger han/hun til, hvordan du har det både derhjemme og i skolen for at finde ud af, hvordan du får den hjælp, der passer til dig.

Børne- og ungerådgiveren samler alle de informationer, der fortæller, hvordan du har det. Det gør hun/han ved at tale med dig og din familie. Rådgiveren holder måske et netværksmøde. På sådan et møde samles nogle af de voksne, der kender til dig. Det kunne være din lærer eller træner.

Rådgiverens vigtigste opgave er at finde ud af, hvad DU synes, der skal ske. Din mening SKAL altså tælle med i beslutningen om den hjælp, du skal have.

Det, som børne- og ungerådgiveren beslutter, kan være, at du og dine forældre har brug for en kontaktperson, som kan hjælpe dig i hverdagen. Andre gange skal du eller din familie tale med en psykolog.

Hvis det er rigtig svært derhjemme, kan det være, du skal bo hos nogle andre i en periode. Det kan enten være dine bedsteforældre eller nogle andre, du kender godt. Det kan også være en plejefamilie. Sker det, kan du stadig se dine forældre, hvis du har lyst til det, og hvis det er godt for dig.

BørneTelefonen: Her kan du ringe eller chatte med en voksen og snakke om problemer i hjemmet, ensomhed, mobning eller andre svære ting. Målet er at hjælpe dig og få den rådgivning, du har brug for.

Børneportalen: På denne portal kan du se videoer, læse artikler eller finde sjove og lærerige spil som fortæller dig om dine rettigheder.

Red Barnet: Er et sted som hjælper og beskytter dig og mange andre børn rundt om i verden imod farlige og svære situationer. De hjælper børn, der er syge, sultne eller har mistet deres familie.

Børns Vilkår: De er med til at sikre, at du har det godt både derhjemme og i skolen. De hjælper dig i at blive hørt og set, uanset hvilken svær situation du sidder i.

De Anbragtes Vilkår: Her kan du få hjælp og rådgivning i forhold til, når du ikke bor sammen med din familie.

Sexlinien: Her kan du få rådgivning, information og hjælp til de bekymringer, du har, omkring seksualitet og sex.

Livslinien: Du kan ringe eller skrive til Livslinien, hvis du føler dig ensom eller har tanker om at gøre skade på dig selv.

Kommunen

Danmark er delt op i 98 områder, man kalder kommuner. I hver kommune er der medarbejdere, der arbejder med, at tingene fungerer. Medarbejdere fra kommunen står blandt andet for skoler, veje og affald, men også for at hjælpe børn og unge, der ikke har det godt. Denne her side handler om Randers Kommune.

Børne- og ungerådgiver

De arbejder i kommunen, og deres opgave er at skaffe hjælp til børn eller familier, der ikke har det godt. De hedder børne- og ungerådgivere. Nogle gange kaldes de også for socialrådgivere, rådgivere eller sagsbehandlere.

Bisidder

Når du er til møde med kommunen, har du altid ret til at have en person, der kan hjælpe og støtte dig til møderne. En bisidder skal være over 15 år, og det er dig, der bestemmer, om du vil have en bisidder. Det kan være fx en lærer eller et familiemedlem. Du kan også få en professionel bisidder, fx gennem BørneTelefonen.

Rettighed

Som barn og ung har du rettigheder, hvis du har en sag i kommunen. Du har fx ret til at blive spurgt, hvad du selv synes. Det er også en rettighed at have en bisidder med til møderne. Du har også ret til at se din egen sag. Det kalder man retten til aktindsigt. Du kan se mere om dine rettigheder i videoerne her eller hos BørneTelefonen.

Inddragelse

At blive inddraget betyder, at du skal spørges – og at din mening skal tælle med. Det kaldes også, at du har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at du som barn eller ung altid selv kan bestemme, men at der altid skal lyttes til dig.

Underretning

En underretning er, når nogen har skrevet eller ringet til kommunen for at fortælle, at de er bekymrede for, hvordan du har det.

Parter

De mennesker, en sag handler om, kaldes for parter. Parterne i en sag er næsten altid barnet eller den unge og de voksne derhjemme.

Screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse

Rådgivning foregår i flere trin. Det starter med en screening, hvor børne- og ungerådgiveren ser på de informationer, som findes i sagen, og måske taler med dig og dine forældre. Her prøver rådgiveren at finde ud af, om der er noget, der skal undersøges nærmere. Hvis der er det, laver rådgiveren en afdækning. Så holder rådgiveren måske et netværksmøde med nogle af de voksne, der kender dig og forældrene. Hvis der er brug for at undersøge mere om, hvordan du har det, kaldes det en børnefaglig undersøgelse. Så bruger rådgiveren mere tid på at tale med de voksne, der kender dig.

Netværksmøde

På et netværksmøde mødes børne- og ungerådgiveren med nogle af de voksne, der kender dig.

Indsats

Indsats er et fælles ord for den hjælp, en kommune kan beslutte at give til dig eller din familie. En indsats kan fx være timer med en psykolog eller en kontaktperson. Det kommer an på, hvad børne- og ungerådgiveren vurderer er den bedste hjælp.

Afgørelse

Nogle af de beslutninger, som rådgiveren tager om, hvordan du skal hjælpes, kaldes for "afgørelser". Det er fx en "afgørelse", hvis du skal have en kontaktperson. Afgørelser kan man klage over. Børne- og ungerådgiveren kan altid svare på, om noget er en afgørelse.

Barnets plan/ungeplan

Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, lægger rådgiveren en plan med tydelige mål for, hvad der skal blive bedre – og hvordan det skal ske.

Opfølgning på indsats

Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, skal rådgiveren flere gange tjekke, hvordan det går med dig og den plan, I sammen har lagt. Her skal rådgiveren lytte til dine ønsker og behov.