Nye kontanthjælpsregler 2025
Her finder du svar på spørgsmål om de nye kontanthjælpsregler fra Folketinget. De får betydning for kontanthjælp, som bliver udbetalt fra 31. juli 2025.
Om de nye beskæftigelseskrav
Som udgangspunkt vil Ydelseskontoret lave en optælling via e-indkomstregisteret, og du skal derfor ikke selv dokumentere noget. Dog kan der være situationer, hvor lønnen ikke er oplyst til e-indkomst. Fx løn fra Færøerne eller Grønland eller indtægter fra selvstændig virksomhed. Hvis du har haft selvstændig virksomhed, skal du gøre Ydelseskontoret opmærksom på dette.
Arbejdstimer fra udlandet tæller ikke med i det almindelige beskæftigelseskrav. De tælles dog med i forhold til det særlige beskæftigelseskrav som personer der opfylder opholds- og beskæftigelseskravet kan få.
Om ferie og ferieordninger
Du kan begynde at holde ferie, når du har været på kontanthjælp i 12 måneder. Du ansøger ved at kontakte Jobcenteret, som vil vejlede dig om processen.
Feriepenge modregnes kun i din kontanthjælp, hvis de overstiger din nuværende ydelse. Ydelseskontoret hjælper dig med at beregne, hvordan feriepenge vil påvirke din støtte.
Hvis du ikke har været på ydelse i 12 måneder, har du ikke ret til ferie. Der er dog muligheder for at få en afbrydelse i ydelsen i forhold til feriepenge, hvis du har optjent retten.
Om formuegrænser og økonomiske regler
De hævede formuegrænser giver dig mulighed for at have en større samlet formue, uden at du mister retten til kontanthjælp. Grænsen er nu 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for samlevende. Hvis du har formue over disse beløb, kan det påvirke din ydelse.
Arbejdspladsbetalte pensioner vil ikke blive modregnet efter 6 måneder på kontanthjælp. Dog vil egne indbetalinger til pension stadig blive betragtet som formue og kan påvirke din ydelse, hvis de overstiger de fastsatte grænser.
Indtægter over fribeløbene på 2.500 kr. for personer med forhøjet sats og 5.000 kr. for dem med grund- og mindstesats modregnes med 65 %. Hvis du arbejder deltid, kan Ydelseskontoret hjælpe dig med at beregne, hvordan din indtægt påvirker din kontanthjælp.
Om boligstøtte og ændringer i boligstøtteloft
Boligstøtteloftet betyder, at den maksimale boligstøtte for samlevende eller gifte, der modtager forhøjet sats, er begrænset til 350 kr.
Loftet betyder, at du får en lavere boligstøtte, hvilket kan kræve justering af din økonomi. Hos åben rådgivning i Huset Tværs kan du få vejledning til din situation.
Om medicinstøtte og fritidstillæg
Medicintilskuddet fratrækkes automatisk i medicinprisen, når medicinen bliver udleveret på apoteket fra 1. juli.
Kun tilskudsberettiget medicin er dækket. Forhør dig hos apoteket om tilskuddet.
Fritidstillægget på 450 kr. pr. barn kan bruges til fritidsaktiviteter som sport, kultur og uddannelsesudstyr. Enlige forsørgere på forhøjet sats får kun en fjerdedel af fritidstillægget. Tilskuddet udbetales automatisk efter 3 måneder på kontanthjælp. Man skal hver 3. måned dokumentere udgifterne ved at gå ind i KY-selvbetjeningsløsningen på internettet.
Om tilpasningstillæg og nedgang i ydelser
Unge under 30 år med specifikke diagnoser kan få et midlertidigt tilpasningstillæg i perioden 2025-2027, hvis din ydelse falder. Det afhænger dog af hvilke øvrige tillæg, du får. Hvis du er berettiget, vil du blive informeret om, hvordan du får det.
De midlertidige tilpasningstillæg gælder fra juli 2025 til juni 2027 og er designet til at støtte unge, som mister ydelse. Hvis du er berettiget, vil du blive informeret om, hvordan du får det.
Ydelseskontoret kan hjælpe dig med at få indsigt i, hvilke satser og kombinationer du er berettiget til, og rådgive dig om, hvordan reglerne gælder for dig.
Tag kontakt til Ydelseskontoret
Ydelseskontoret har udvidet telefontiderne i uge 2, 4 og 20, så de ser sådan ud:
- Mandag-torsdag: kl. 10.00-14.30
- Fredag: kl. 10.00-13.00
I uge 3 er telefonerne lukkede for spørgsmål om kontanthjælp, da alle vores medarbejdere gennemgår hver enkelt kontanthjælpssag.
Hvis du har spørgsmål om din ydelse, skal du tale med din sagsbehandler hos Ydelseskontoret. Ydelseskontoret har altid udvidet telefontid på udbetalingsdage, som er sidste hverdag i måneden. Falder udbetaling mandag-torsdag er det 10-14.30 og fredag 10-13.
Mandag | 10:00 - 12:00 |
---|---|
Tirsdag | 10:00 - 12:00 |
Onsdag | 10:00 - 12:00 |
Torsdag | 10:00 - 12:00 |
Fredag | 10:00 - 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Der er kun åben for personlig henvendelse efter aftale. Du kan dog alle hverdage 9-13 møde op på Regimentvej 10H i Job & Ydelse uden forudgående tidsbestilling eller personlig indkaldelse.
Telefon
Hvis du har spørgsmål om din ydelse, skal du tale med din sagsbehandler hos Ydelseskontoret. Ydelseskontoret har altid udvidet telefontid på udbetalingsdage, som er sidste hverdag i måneden. Falder udbetaling mandag-torsdag er det 10-14.30 og fredag 10-13.
Mandag | 10:00 - 12:00 |
---|---|
Tirsdag | 10:00 - 12:00 |
Onsdag | 10:00 - 12:00 |
Torsdag | 10:00 - 12:00 |
Fredag | 10:00 - 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Adresse
Der er kun åben for personlig henvendelse efter aftale. Du kan dog alle hverdage 9-13 møde op på Regimentvej 10H i Job & Ydelse uden forudgående tidsbestilling eller personlig indkaldelse.