Randers: Bred budgetaftale 2022-2025

"Jeg er rigtig glad for, at der er så bred samling om fremtiden, at 28 ud af byrådets 31 medlemmer står bag Randers Kommunes budget - et budget der også er okonomisk ansvarligt. Vi har haft en rigtig god dialog undervejs og nogle meget konstruktive budgetforhandlinger, som jeg gerne vil takke for," siger Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune.

Aftalen om budget 2022-2025 er mellem partierne Socialdemokratiet, Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, som udgor 28 ud af 31 byrådsmedlemmer.

Med aftalen om budgettet for 2022-2025 er der i særlig grad sat fokus på born, ældre og socialområdet. Med byrådets beslutninger om indforelsen af minimumsnormeringer i Randers Kommune gives der et markant loft til dagtilbudsområdet de kommende år. Samtidigt sikres der med nærværende aftale en okonomisk håndsrækning til socialområdet, så der de kommende år kan skabes fagligt forsvarlige losninger til imodegåelse af de kraftige stigninger i antallet af særligt dyre enkeltsager.