Så er det igen sæson for nedfaldsæbler og hækklipning

Det kan være både nemt og fristende at losse nedfaldsæblerne direkte i beholderen til madaffald. Ikke alene kan den blive så tung, at din skraldemand ikke kan vippe den, men beholderen kan også gå i stykker. Og så er det er dig, der får regningen.

Hvis æblerne tilmed smides løst i beholderen, så bliver de hurtigt ulækre og ildelugtende, fordi de ligger og rådner. Og så er det også op til dig at få den rengjort.

Hvis du har rigtigt mange affaldsæbler, så er det allerbedste selvfølgelig, hvis du kunne sætte en kasse ude ved vejen, så naboerne kan spise de æbler, du ikke selv kan. Eller du kan selv lave kompost af dem i haven. Selvfølgelig må du også smide dem i en klar sæk og kigge forbi genbrugspladsen, men de andre muligheder er bedre for økonomi og klima.

Det bedste for både din have og klimaet er at kompostere dit haveaffald i din egen have. Herved beholder du de biologiske ressourcer i haven i stedet for at bruge benzin, der koster penge, på at bringe dem ud af haven og bringe kunstgødning ind.

Til sammenligning udleder kunstgødningen store mængder CO₂ i både produktion og transport. Din egen færdige og næringsrige kompost har du allerede i haven – den skal bare fordeles. Den er en langtidsvirkende, mild gødning, der samtidig giver jorden en bedre struktur. Og du bruger heller ikke penge på klare sække for at køre haveaffaldet på genbrugspladsen. Det har også et klimaaftryk i både produktion og transport samt din egen økonomi.

Der klippes hæk mange steder lige nu. Når havekværnen har guffet sig igennem dit hækklip kan det strøs direkte ud i dine bede og under hækken. Nul brug af poser og nul spildtid på genbrugspladsen!  Du kan også lave et kvashegn til glæde for biodiversiteten i haven. Kvashegnet kan blive et hjem for mangt og meget: biller, larver, bænkebidere og andre insekter slår sig ned i og under de afskårne grene. Fugle vil spise nogle af dem, og småfugle som gærdesmutten vil bygge rede inde i midten af hegnet, hvor rovdyr ikke kan nå ind. I bunden, hvor der er skyggefuldt og fugtigt, vil blandt andet tudser og frøer kunne finde et godt skjul. En løvbunke giver også ly og redemateriale for f.eks. pindsvin og andre smådyr.

Både kvashegnet og løvbunken er hjem for pindsvin, der til gengæld for husly æder snegle i stor stil. Så vil du bare holde lidt af sneglebestanden under kontrol i nærheden af køkkenhaven, er kvashegnet et godt sted at starte. Jo tættere og mere beskyttet hegnet er i bunden, jo bedre. På den måde kan pindsvinet nemlig lettere finde beskyttelse og et sted at gå i hi, når efteråret kommer.

Danmarks Naturfredningsforening fortæller her, hvordan du selv får lavet et kvashegn.

Ja, måske kan du ikke kompostere alt dit haveaffald hjemme i din egen have, men start måske med en kompostbeholder eller et mindre kvashegn. Alt hvad der bliver hjemme i haven er en forbedring af klimaet. Og hvis alle gør vores, så vil det samlet set gøre en forskel i det store regnskab.

Lader vi haveaffaldet ligge hjemme på matriklen i hele Danmark, kan alle kommunerne medvirke til at lagre 600.000 ton CO₂ årligt, viser en beregning fra professor Per Gundersen fra Københavns Universitet. Han udtaler, ”Det vil gavne både borgernes økonomi og klimaet, hvis flere lod haveaffaldet ligge. Og påpeger han, ”Håndteringen af haveaffaldet er en omkostning, som kommunerne sender videre til borgerne via affaldsgebyrer”.

Den besparelse kan gøres alene ved at beholde haveaffaldet på egen grund i stedet for at sende den med skraldebiler eller køre den i trailer til genbrugspladsen, hvor meget i stedet ender med at blive sendt til afbrænding.

Vurderingen er, at danske haver, parker og boligforeninger producerer godt og vel en million ton haveaffald om året. Hvis det omdannes til CO₂, svarer det til omkring 1,2 millioner ton.

»Man får ikke sådan lige på et øjeblik alle borgere til at gå all in på at holde haveaffaldet hjemme. Det er en proces, kommunerne måske kunne starte på, og så får man langsomt med tiden gjort affaldsmængderne mindre,« siger Per Gundersen.

Her er fem enkle tip fra Per til, hvordan du kommer i gang.