Vi har den alle sammen… hospicehylden i køleskabet.

Selvom man til dagligt arbejder med affald, genbrug og bæredygtighed, så vokser træerne ikke ind i himlen. Vi har også valgt den nemme (og forkerte) løsning i et svagt sorteringsøjeblik, ladet lyset brænde, i et rum hvor ingen opholder sig, eller ladet vandet løbe, mens tandbørsten er på arbejde inde i din mund.

På et møde med kolleger i Affald & Genbrug faldt snakken på det halve spidskål, som vi alle nikkede genkendende til, der kunne ligge i køleskabet i uger og måske endda en hel måned. Man havde brugt noget af det i et måltid, og så var lysten og inspirationen til at få resten spist forsvundet. I stedet bliver der købt nye fødevarer ind, hvor en del af dem også ender på hospicehylden i køleskabet – stedet hvor madvarer får lov til at ligge i køleskabet, før de bliver grønne, slimede og uspiselige.

Inspireret af snakken med kollegerne tog jeg et nærmere kig i mit eget køleskab – og blev lidt chokeret. Jeg havde planlagt en asparges pizza den aften, men der var madvarer, der bare skulle spises: ærtefars og falafelfars, der begge var 5 dage for gamle. I hvert fald på etiketten. Begge dele lugtede stadig som de skulle. Husk at fødevareproducenterne lægger en sikkerhedsmargin oven i beregningen på din mads levetid. Så brug din næse og øjne og betragt ’Bedst før/Mindst holdbar til’ som vejledende. Så var der to burgerboller i brødkassen, en dusk lettere slatten rucolasalat, stumpen af en agurk, og en rest creme fraiche. Og ja, så et næsten helt spidskål, der endnu ikke var hverken grønt eller slimet.

Ærtefarsen, den endte i burgerbollerne, da den var stegt med noget barbecue sauce og i selskab med rucolasalaten, der lige havde fået lov at friske sig selv lidt op i en balje koldt vand. Creme fraichen blev rørt med mynte og andre urter og krydderier, og passede fint i burgeren. Spidskålen blev snittet fint sammen med lidt andre grøntsager og blandet i en oliemarinade med noget citronsaft og krydderier. Der var så meget af spidskålssalat, at der var rigeligt til madpakkerne til to personer i to dage serveret sammen med falafeldellerne, der var hurtige at stege, mens ærteburgerne også blev stegt. Og så var det nem mad til flere måltider.

Og i aften, ja så må jeg nok hellere få lavet den asparges pizza, for de grønne asparges er begyndt at hænge lidt med hovedet ;-)

Det hjalp faktisk at sætte de kritiske briller på i forhold til mit eget køleskab, og så er det siden blevet næsten en sport ikke at smide mad ud. Hvis der er noget mad, der ender i den grønne køkkenspand, der burde være endt på en tallerken, så bliver jeg mentalt sendt tilbage til start uden at indkassere mine 200 kr. Og det er altså meget rarere at pudse glorien, end at blive bombet tilbage til start, skulle jeg lige hilse og sige.

Hver dansker smider 47 kg spiselig mad ud om året. Samlet set udgør madspild 42 kg pr. person pr. år i enfamilieboliger og 59 kg pr. person pr. år i etageboliger.

Madspilds Top 10 og deres respektive andel af total madspild:

1. Middagsrester indeholdende fisk, fjerkræ og kød (inkl. rent, tilberedt kød) (forarbejdet) – 14%
2. Friske grøntsager (ikke forarbejdet) – 13%
3. Brød og kager med datomærkning – 12%
4. Frisk frugt (ikke forarbejdet) – 9%
5. Kartofler og grøntsager (forarbejdet) – 8%
6. Mejeriprodukter (ikke forarbejdet) – 5%
7. Pålæg af fisk, fjerkræ, kød (ikke forarbejdet) – 4%
8. Andre tørvarer (slik, nødder, rosiner mv.) (ikke forarbejdet) – 4%
9. Fersk og frossen fisk, fjerkræ og kød (ikke forarbejdet) – 3%
10. Brød med pålæg – herunder også madpakker (forarbejdet) – 3%

Ikke forarbejdede friske fødevarer fra detailhandlen udgør ca. 46% af madspildets top 10 i husholdningen.

* Kilde: Landbrug & Fødevarer