Rundvisning på Justesens Plæne
Kom med på en guidet tur på Justesens Plæne og i Storkeengen.
På turen kan man høre om tankerne bag Justesens Plæne og Storkeengen, og der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål. Man kan for eksempel høre mere om, hvordan man bygger en tung dæmning på en gyngende undergrund, og hvorfor der er hul i højvandsbeskyttelsen på Justesens Plæne. Man kan også høre om, hvordan der er arbejdet med tilgængelighed for alle i begge projekter.
På turen vil der også være fokus på plante- og dyrelivet i de to områder, og hvordan de grønne områder bliver driftet og vil udvikle sig over årene. For naturen er foranderlig, og både Justesens Plæne og Storkeengen vil over tid ændre udtryk. Til slut bliver der mulighed for at høre lidt mere om, hvad de næste etaper i klimatilpasningen i Randers kan byde på.
Gåturene foregår i et roligt tempo på grusstierne og er altså egnet for alle, der kan gå/køre på stierne.
De guidede ture varer en time og tilbydes på følgende datoer:
- Tirsdag den 17. september kl. 18.30-19.30 (Ingen ledige pladser)
- Torsdag den 19. september kl. 16.30-17.30 (Ingen ledige pladser)
- Tirsdag den 24. september kl. 16.30-17.30. (Ingen ledige pladser
Mødested: Madpakkehuset på Justesens Plæne.
Tilmeld dig en af turene herunder:
Bemærk: Der er ikke flere ledige pladser til turene d. 17. og 19. og 24. september.