Afprøvning af blesensorer i Natcentret i Randers Kommune
Blesensorer er en type af teknologi som kan bidrage til at øge værdigheden, kvaliteten og effektivitet i plejen. Derfor laver vi en afprøvning af teknologien på borgere i eget hjem.
Wear&Care blesensorer i Natcentret
Fra december 2024 til juni 2025 afprøves blesensorer fra firmaet Wear&Care i Randers Kommunes Natcenter.
Blesensorer er en type af teknologi som kan bidrage til at øge værdigheden, kvaliteten og effektivitet i plejen, og igennem en periode har Wear&Cares blesensorer været til afprøvning på plejecentrene Huset Nyvang og Landsbyen Møllevang med gode resultater som fx færre magtanvendelser og færre unødvendige skift af ble. Målgruppen på Huset Nyvang og Landsbyen Møllevang er borgere med demens.
Natcentret som varetager plejen af de hjemmeboende borgere i Randers Kommune, har på baggrund af plejecentrenes erfaringer ønsket at lave en afprøvning med blesensorer, da de har en oplevelse af at de jævnligt forstyrrer borgere og pårørende unødvendigt om natten. En god og sammenhængende søvn er vigtig for borgerens trivsel og giver bedre muligheder for at være aktiv i løbet af dagen. En teknologi som en blesensor vil kunne bidrage til at hjælpen leveres på et, for borgeren, optimalt tidspunkt og gøre det muligt at undgå unødvendige forstyrrelser.
