Madservice

Kvalitetsstandard for madservice i Randers Kommune 2025.

Hvad er formålet med hjælpen?

At du bevarer en aktiv og selvstændig hverdag.

At madservice bidrager til at gøre dig helt eller delvis selvhjulpen.

At du får guidning, støtte og hjælp til bestilling af varm hovedret og / eller biretter , som du har vanskeligt ved eller er ude af stand til selv at tilberede.

At du vedligeholder dine færdigheder, samt forebygger væsentlige følger af dine fysiske, psykiske eller sociale udfordringer.

Hvad kan du få hjælp til?

  • Madservice med udbringning består af hovedret og/eller biret samt fx proteindrik, øllebrød og håndmadder, som leveres hjemme hos dig.
  • Diætkost som beskrevet i den nationale kosthåndbog. Det skal være efter Randers Kommunes ernæringseksperters vurdering eller lægeordineret.
  • Du skal bestille mindst fire hovedretter per uge, hvis du ønsker madservice.

Hvad kan du ikke få hjælp til?

  • At tilberede varm mad fra bunden.

Hvem kan få hjælp til madservice?

Du kan bevilliges madservice, hvis du på grund af fysiske, psykiske årsager ikke selv kan tilberede varm hovedret.

Hvis du har behov for særlig kost, kan du fritages fra den generelle regel om at der skal bestilles mindst 4 hovedretter.

Lovgrundlag

Serviceloven § 83 og serviceloven § 83a.

Klagevejledning

I forbindelse med afgørelse vil der være en klagevejledning. Der er ikke form krav til hvordan du skal klage, dvs. at du kan klage mundtligt eller skriftligt. Klager vedr. afgørelsen behandles i visitationsenheden, mens klager i forhold til leverandør som udgangspunkt behandles af leverandøren. Hvis dialogen med leverandøren ikke medfører bedring, vil visitationsenheden være behjælpelig med videre dialog.