Skriv dit barn op
Her kan du nemt og hurtigt skrive dit barn op til dagpleje, vuggestue, børnehave eller et fritidstilbud via Den Digitale Pladsanvisning.
Pladsanvisningen holder lukket fra den 20. december 2024. Du kan kontakte os igen fra den 2. januar 2025.
Du kan skrive dit barn op til en plads i et dagtilbud, så snart barnet er født.
- For børn i alderen 0-2 år er der mulighed for dagpleje, vuggestue eller kombineret institution.
- For børn i alderen 3-5 år er der børnehaver og kombinerede institutioner.
Du skal skrive dit barn op til børnehave samtidig med opskrivning til dagpleje og vuggestue.
Du kan naturligvis altid ændre dine ønsker på et senere tidspunkt.
Du kan skrive dit barn op til alle de institutioner, som du ønsker.
Der findes kun deltidspladser i Randers kommune i forbindelse med barselsorlov.
Skal dit barn i en privat institution, kan det IKKE skrives op via Den Digitale Pladsanvisning.
Du skal i stedet henvende dig direkte i institutionen.
Via Digital Pladsanvisning kan du:
- søge om plads i dagpleje, vuggestue, børnehave, førskole, fritidshjem, SFO og juniorklub på fritidshjem
- få overblik over dagtilbud
- følge udviklingen på ventelisten i forhold til barnets anciennitet (opskrivningsdato)
- søge økonomisk friplads
- melde dit barn ud af et dagtilbud
- søge om tilskud til privat pasning
- søge om tilskud til pasning af eget barn
- søge om kombinationstilbud
- gøre indsigelse på genberegning og på årsregulering vedrørende økonomisk fripladstilskud.
Opskrivning kan kun ske digitalt, men du kan altid få hjælp af Pladsanvisningen eller den Digitale Hotline.