Generelt om PPR's arbejde

PPR skal være med til at sikre, at børn og unge får de bedste muligheder for udvikling, læring, kommunikation og trivsel.

PPR tilbyder vejledning og rådgivning til skoler, dagtilbud, forældre og børn.

PPRs samarbejde med borgere og skoler/dagtilbud er organiseret ud fra antagelser om, hvad der giver den bedst mulige service.

Vi lægger vægt på:

  • Høj grad af tilstedeværelse på skoler og i dagtilbud og at lokalt kendskab giver mulighed for behovstilpassede ydelser
  • Høj faglig kvalitet
  • Lettilgængelighed for både borgere og samarbejdspartnere
  • Tidlig indsats.

Lokalt kendskab er vigtigt for at målrette samarbejdet. Derfor er skoler/dagtilbud som udgangspunkt tilknyttet én medarbejder for hver af PPRs faggrupper. Hermed øges muligheden for, at PPR kan forholde sig organisatorisk til skoler/dagtilbud og f.eks. gå i dialog med ledelsen.

Vi går i dialog om:

  • Måden man organiserer ressourcer på
  • Sprogbrug og opretholdende fortællinger om børn/unge eller grupper/klasser
  • Sammenhænge i indsatsen i skolen/dagtilbuddet.

Der er i PPR ansat psykologer, tale-/hørekonsulenter, læsekonsulenter, fysioterapeuter, fremskudte socialrådgivere og administrative medarbejdere.

Læs om faggruppernes arbejde her:

Læs PPR's Strategi.