Min Magiske Mave
Min Magiske Mave er et online behandlingsforløb for børn med funktionelle mavesmerter og deres forældre.
Målgruppe:
Min Magiske Mave er for børn, som lider af tilbagevendende/funktionelle mavesmerter, som ikke skyldes fysisk sygdom og som:
- Er mellem 6 – 12 år
- Er påvirket af mavesmerterne – både i forhold til trivsel og dagligdag
- På grund af mavesmerter undgår aktiviteter, det skal eller gerne vil (f.eks. skole eller fritidsaktiviteter)
- Er i stand til at deltage i og gennemføre ugentlige moduler på ca. 45-60 minutter sammen med forældrene samt lytte til lydfiler af 5-12 minutters varighed mindst 5 gange om ugen.
Praktiske oplysninger om Min Magiske Mave
Forløbet kræver forældredeltagelse, så det er vigtigt, at I som forældre kan afsætte tid til at gennemføre modulerne sammen med barnet hver uge.
Forløbet varer 6 uger og indeholder:
- Enkle hypnoseøvelser til barnet (lydfiler)
- Ugentlige animerede videoer
- Læring i børnehøjde
- Opgaver til barn og familie.
Læs meget mere om forløbet på https://minmagi.dk/behandlingen
Ansøgning
Kontakt den fremskudte socialrådgiver, der betjener jeres barns skole for at høre om mulighederne. Kontaktoplysningerne på vedkommende kan fås fra skolen.
I kan også ringe direkte til PPR på 89 15 57 60 på hverdage fra kl. 9.00 - 13.00.
Ønsker I at skrive til PPR, henvises I til E-Boks eller Borger.dk, hvorfra I kan sende digital post og på denne måde kommunikere sikkert med det offentlige. Oplys venligst hvilken skole barnet går på. Herefter vil I få tilsendt kontaktoplysninger på den fremskudte socialrådgiver, der betjener barnets skole.