Cool Little Kids
Hvis du har et barn i alderen 3-8 år, som er bekymret eller genert, kan det være at Cool Little Kids er noget for dig.
BEMÆRK! Der er lukket for ansøgning til Cool Little Kids.
Er dit barn i alderen 3-8 år, bekymret eller genert, og kan du svare ja til nedenstående punkter, skal du overveje om programmet Cool Little Kids er noget for dig som forældre:
- Dit barns udvikling og dagligdag er forstyrret af bekymringer.
- Bekymringerne er urealistiske og skyldes ikke umiddelbart andre forhold i barnets liv, hvor barnet reelt har grund til at være bekymret (f.eks. kritisk sygdom i familien, mobning, problematisk skilsmisse eller lignende).
- Bekymringerne får barnet til at undgå aktiviteter, det skal eller gerne vil (f.eks. at blive afleveret i børnehaven, komme i skole, sove alene eller samvær med kammerater).
Vær venligst opmærksom på, at barnet ikke skal deltage i forløbet!
Praktiske oplysninger
I Cool Little Kids er det kun forældrene, der deltager, og det foretrækkes, at begge forældre deltager i alle sessioner.
Forud for programopstart vil interesserede forældre skulle deltage i cirka en times forsamtale i PPR.
Et forløb vil typisk være på 6 sessioner a 2 timer i tidsrummet 14.00-16.00. Det forudsætter dog, at der er tilmeldinger nok til at danne et hold.
Cool Little Kids afholdes i vores mødelokaler. Benyt hoveddøren til højre for cykelstativet.