
Værd at vide om 14-dags-tømning
Beholderen til rest- og madaffald tømmes hver 14. dag.
Per 1. januar 2025 tømmes alle tohjulede beholdere til rest- og madaffald hver 14. dag. Det vil passe fint for de fleste, fordi vi nu sorterer flere ting fra til andre beholdere.
Hvorfor gik det over til at være hver 14. dag for alle?
Med den nye sortering oplever mange, at der er mindre restaffald, bl.a. fordi blød plast og mælkekartoner tidligere har fyldt meget i dette rum. Ofte passer det derfor fint at få hentet rest- og madaffald hver 14. dag.
Da alle nu får tømt hver 14. dag, kan vi kunnet gøre ruterne mere effektive, og det kommer både økonomi og klima til gode.
En 240-liters dobbeltbeholder til mad- og restaffald tømt hver 14. dag koster i 2025 1.375 kr.
Hvilke muligheder har du?
Kniber det med pladsen kan man kontakte os på affald@randers.dk.
Standardløsningen er en dobbeltbeholder til rest- og madaffald, og det vil typisk være disse alternativer med tømning hver 14. dag, der kan erstatte den:
- Ny dobbeltbeholder hvor skillevæggen sidder lidt forskudt (60/40-fordeling til rest-/madaffald i stedet for den nuværende 50/50-fordeling), så der er lidt mere plads til restaffaldet. Denne løsning passer til dig, der har en dobbeltbeholder med skillevæg i midten, hvor det bare kommer til at knibe lidt med pladsen til restaffaldet, når det skal hentes hver anden uge.
Pris: 1.302 kr. - Beholder på 240 liter til restaffald og en mindre beholder på 140 liter til madaffald. Kan du ikke få plads til rest- og madaffald i en dobbeltbeholder, giver denne mulighed dobbelt så meget plads til restaffald. Det kræver, at du har plads til en ekstra beholder.
Pris: 1.375 kr.
Hertil kommer en 140 liters beholder til madaffald, der koster 954 kr. - Firehjulet beholder på 400 liter til restaffald og en mindre beholder på 140 liter til madaffald. Denne løsning er en mulighed til dem, der fylder en 240-liters beholder med ugetømning.
Pris pr. uge: 4.109 kr. og pris pr. 14-dages tømning 2.055 kr.
Hertil kommer 954 kr. for 140 liters beholder til madaffald.
Alle priser er angivet for 2025.
Se alle priser og muligheder her.
Alle ændringer trådte i kraft pr. 1. januar 2025. Nye beholdere leveres i løbende.