Hvad skal vi sortere?
Kommunale enheder skal sortere affald som i de private husstande - selvfølgelig skal vi det!
Det er et lovkrav, at vi skal sortere vores affald - både, når vi er på arbejde, i skole, i børnehaven og derhjemme.
Alle kommunale institutioner og virksomheder skal derfor være tilknyttet en ordning for indsamling af:
- Papir og pap
- Metal og glas
- Hård og blød plast samt mad-og drikkekartoner
- Madaffald
- Farligt affald inkl. elektronikaffald
- Tekstiler
- Restaffald
Er I tilmeldt den kommunale affaldsordning, leverer Affald & Genbrug de forskellige udendørs affaldscontainere, som I skal bruge for at kunne sortere i de 10 affaldstyper. De 2 og 4-hjulede affaldscontainere leveres i løbet af april-juni 2024. Benytter I en anden affaldsaktør end Randers Kommune, kontakt da venligst dem og lav en aftale vedr. de affaldscontainere, I mangler.
I forhold til skraldespande til affaldssortering indendørs, skal I selv sørge for at indkøbe og afholde udgifterne til det. Se eventuelt fif til at komme godt i gang.
Andre typer affald
Affald som ikke er en del af ordningerne beskrevet ovenfor, skal også sorteres og kan afleveres på kommunens genbrugspladser eller via storskraldsordningen. Det kunne eksempelvis være:
- Ituslået porcelæn
- Flamingo
- Byggematerialer
- Inventar