Gode råd til sorteringslogistikken
Det kan være svært at overskue, hvor man skal starte. Vi har lavet en tjekliste, der hjælper jer i gang.
Skab overblik
- Hvilke typer og mængder af affald opstår der i de enkelte rum?
- Hvilke skraldespande mangler I? Og hvor store skal de være?
Bestem placering
- Placér gerne de forskellige skraldespande ved siden af hinanden, så det er nemt at vælge rigtigt, når man står med affaldet i hånden.
- Lav evt. strategisk placerede affaldsstationer.
Anskaf skraldespande
- I bestemmer selv, hvilke skraldespande I vil bruge, og I skal selv afholde udgifterne til dem.
- Kan I evt. bruge af det udstyr, I har i forvejen?
- Kan I lave skraldespande selv? Fx poser/tasker på knage, papkasser o.lign. For skoler kan faget håndværk og design evt. inddrages
- Eller er det nødvendigt at købe nyt?
- Husk at jeres affaldssystem skal være både bruger- og rengøringsvenligt.
Vejled synligt
- Gør det tydeligt, hvilken skraldespand, der er til hvad.
- Benyt evt. disse piktogrammer og sorteringsvejledninger.
Fordel ansvar for driften
- Afklar hvem, der skal tømme de forskellige skraldespande.
- Afklar hvem der sørger for opfyldning af skraldeposer ved den enkelte skraldespand.
- Samt hvem der står for at bestille poser til madaffald hjem til institutionen.
- Vær sikker på, at alle ved, hvem der er ansvarlig for hvad.
Informér
- Informer alle involverede parter om, at I nu skal til at sortere mere affald fra til genanvendelse. Det kan f.eks. være medarbejdere, børn/unge, brugere, rengøringspersonale, teknisk service og forældre.
- Lav meget gerne en form for opstartsevent.
Udendørs affaldscontainere
- Sørg for at I har mulighed for at sortere i de 10 lovpligtige affaldstyper både indenfor og i de udendørs affaldscontainere pr maj 2024.
- Mangler I affaldscontainere eller har behov for at justere på størrelsen af beholderne, kontakt da venligst Affaldskontoret på affald@randers.dk.
- Benytter I en anden affaldsaktør end Randers Kommune, kontakt da venligst dem i stedet.
- Ved placering af nye affaldscontainere - husk at overholde kravene til adgangsforhold.
Skab forståelse og indsigt
- Brug løs af formidlingsmaterialerne, som findes her ift. medarbejdere og her, når målgruppen er børn og unge.
- Benyt evt. et af Affaldsskolens formidlingstilbud.
- Eller kontakt os på affald@randers.dk, hvis I har et særligt ønske om f.eks. et oplæg for medarbejdere.
Følg op og justér
- Alle nye vaner og systemer kræver tilvænning, så følg op efter noget tid og juster hvis der er behov.
- Lav tilbagevendende opfølgning hvert år for at sikre, at alle skraldespande er intakte og at jeres nye affaldssorteringsvaner stadig sidder lige i skabet.