Landbrugsbyggeri
Du skal søge byggetilladelse, hvis du vil opføre nye eller bygge til eksisterende avls- og driftsbygninger. Det gælder også hvis du ændrer bygningens nuværende anvendelse. Ombygning af en eksisterende avls- og driftsbygning kan også kræve byggetilladelse.
FØR DU GÅR I GANG med at bygge nyt eller bygge til, skal du først indhente en byggetilladelse.
Hvis du skal bygge om eller ændre anvendelsen af eksisterende bygninger, skal du først få afklaret, om det kræver en byggetilladelse, før du går i gang med arbejdet eller tager bygningen i brug til anden anvendelse.
Nye avls- og driftsbygninger kræver altid byggetilladelse. Ved større eller mere komplekse byggerier kan det være en fordel af afholde en forhåndsdialog med kommunen, hvor der kan afklares hvilke krav dit byggeri er omfattet af.
Ombygning af eksisterende avls- og driftsbygninger kræver byggetilladelse, hvis du ændrer de konstruktive forhold eller foretager ændringer, der påvirker de brandmæssige forhold. Er du i tvivl om, hvilken påvirkning dit ombygningsarbejde medfører, anbefaler vi, at du kontakter en rådgiver, som kan hjælpe dig med at få det afklaret.
En anvendelsesændring – for eksempel fra lade til stald – kan kræve byggetilladelse. Er du i tvivl om anvendelsesændringen kræver byggetilladelse, anbefaler vi, at du kontakter kommunen, så vi kan afholde en forhåndsdialog og afklare mulighederne.
Du søger byggetilladelsen gennem Byg og Miljø
Når du vælger den rigtige ansøgningstype, får du et guidet ansøgningsforløb, der er målrettet det, du søger om. Det hjælper dig til, at du få indsendt de nødvendige oplysninger, beskrivelser, tegninger og dokumentation, som kommunen skal bruge for at kunne behandle din sag.
VIGTIGT AT VIDE
Fandt du ikke det du søgte?
Fandt du ikke, hvad du søgte på denne side, kan du gå tilbage til vores oversigt når du skal til at bygge eller til vores overblik om alt byggeri.