Legepladser

Du skal søge byggetilladelse, hvis du vil opstille nye legepladsredskaber, multibaner, fitnessudstyr eller lignende, når de er offentlig tilgængelige. Det gælder også, hvis du skal udskifte til nyt.

FØR DU GÅR I GANG med at etablere legepladsredskaber, multibaner og lignende - hvor der er offentlig adgang - skal du først indhente en byggetilladelse. Det gælder også, hvis du for eksempel skal udskifte det gamle med nyt.

Hvis du skal opstille redskaberne m.m. i landzone, kræver det også en landzonetilladelse.

Offentlig tilgængelige områder er for eksempel skoler og institutioner, fællesarealer ved boligforeninger, ved rækkehuse og dobbelthuse, parker, ved restauranter, butikker og lignende. Det gælder også selvom området er aflåst.

Legepladsstandarderne - og standarderne for skateboardbaner, parkourredskaber, multibaner, udendørs fitnessudstyr m.m. - dækker de krav og retningslinjer, der er fastsat for at sikre, at redskaberne både er sikre og funktionelle at anvende.

Når du søger byggetilladelse, skal du oplyse, hvilke standarder de enkelte redskaber, multibaner mv. er udført efter. Du kan se alle standarderne i Bygningsreglementets kapitel 16.

Inden du færdigmelder din byggesag, er det vigtigt, at du har indhentet en godkendelse fra en legepladsinspektør. Det er din dokumentation for, at arbejdet er udført efter kravene.

Du kan hente meget mere information i Bygningsreglementets vejledning om legepladser mv.

Du søger byggetilladelsen gennem Byg og Miljø

Brug søgefeltet i Byg og Miljø til at finde den rette ansøgningstype. Når du vælger den, guides du gennem ansøgningsforløbet og får hjælp til at indsende de nødvendige oplysninger, tegninger og dokumentation, som kommunen skal bruge.

VIGTIGT AT VIDE

Fandt du ikke det du søgte?

Fandt du ikke, hvad du søgte på denne side, kan du gå tilbage til vores oversigt når du skal til at bygge eller til vores overblik om alt byggeri.