Midlertidigt udendørs arrangement

Du skal enten anmelde eller søge byggetilladelse til et midlertidigt udendørs arrangement, hvis det er til flere end 150 personer

Når du skal holde et udendørs arrangement til flere end 150 personer, skal du enten anmelde eller søge byggetilladelse til arrangementet.

Om du kan "nøjes" med at anmelde et arrangementet eller det kræver byggetilladelse, afhænger af, om du overholder bygningsreglementets bilag 11 og bilag 11a i bygningsreglementet..

Hvis du overholder bilag 11 og 11a, skal du anmelde arrangementet senest 4 uger før, arrangementet skal afvikles. 

Hvis du IKKE overholder bilag 11 og 11b, skal du søge byggetilladelse via Byg og Miljø. Du skal sende ansøgningen i god tid, da du kan forvente, at vi vil inddrage ekstern rådgivning. Det giver længere sagsbehandlingstid, og udgiften til ekstern rådgivning vil blive viderefaktureret til grundejer.

 

Både ved anmeldelse og byggetilladelse skal der indsendes en arrangementsplan, der – blandt andet - viser, hvor telte, boder, scener, tivoliområder, parkering og andre elementer placeres. Du skal oplyse afstande mellem de enkelte elementer og til eksisterende bygninger.

Du anmelder det midlertidige udendørs arrangement her

I anmeldelsen skal du udfylde en række obligatoriske felter, så vi får de nødvendige oplysninger. Når du indsender anmeldelsen, bliver Beredskab & Sikkerhed samtidig orienteret om overnatningen.

Du vil modtage en kvittering for anmeldelsen i din e-Boks.

Du søger byggetilladelsen gennem Byg og Miljø.

Brug søgefeltet i Byg og Miljø til at finde den rette ansøgningstype. Når du vælger den, guides du gennem ansøgningsforløbet og får hjælp til at indsende de nødvendige oplysninger, tegninger og dokumentation, som kommunen skal bruge.

VIGTIGT AT VIDE

Fandt du ikke det du søgte?

Fandt du ikke, hvad du søgte på denne side, kan du gå tilbage til vores oversigt når du skal til at bygge eller til vores overblik om alt byggeri.