Pladsfordelingsplan
Du skal søge byggetilladelse, for at få godkendt en pladsfordelingsplan til opstilling af stole, borde og andet inventar, hvis arrangementet er til flere end 150 personer.
Når du indretter dit telt eller forsamlingslokale til flere end 150 personer, skal du have en godkendt pladsfordelingsplan.
Pladsfordelingsplaner kan godkendes af kommunen eller en certificeret brandrådgiver.
Hvis du søger byggetilladelse, skal ansøgningen indsendes senest 4 uger før afvikling af arrangementet.
Pladsfordelingsplanen skal vise placeringen af borde, stole, scener, barer og andet inventar. Formålet med planen er at sikre, at inventaret placeres på en måde, der gør det muligt for personer i lokalet at komme sikkert ud i tilfælde af en nødsituation.
Pladsfordelingsplanen skal udarbejdes efter bilag 11 og bilag 11c i bygningsreglementet.
Hvis du fraviger bilag 11 og 11c, skal du oplyse det i din ansøgning. Du kan forvente, at vi inddrager ekstern rådgivning for at vurdere fravigelserne. Det betyder, at sagsbehandlingstiden kan blive længere end de lovbestemte 4 uger. Udgifterne til ekstern rådgivning vil blive viderefaktureret sammen med byggesagsgebyret.
Du skal IKKE søge byggetilladelse hvis:
- du allerede har en pladsfordelingsplan godkendt og stemplet af Randers Kommune.
- du lejer et certificeret telt, og der også er en certificeret pladsfordelingsplan
- arrangementet er for færre end 150 personer. I så fald skal du hænge et skilt op i lokalet, der informerer om, at der maksimalt må være 150 personer i lokalet.
Du søger byggetilladelsen her
Her kan du søge byggetilladelse til pladsfordelingsplaner. Du vil blive guidet igennem ansøgningsforløbet og får hjælp til at indsende de nødvendige oplysninger, tegninger og dokumentation, som kommunen skal bruge.
VIGTIGT AT VIDE
Fandt du ikke det du søgte?
Fandt du ikke, hvad du søgte på denne side, kan du gå tilbage til vores oversigt når du skal til at bygge eller til vores overblik om alt byggeri.