Færdigmelding af byggeri
Ved afslutning af et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, skal der ske færdigmelding til kommunen.
Færdigmelding via Byg og Miljø
Når din tilladelse er meddelt via Byg og Miljø, skal du også færdigmelde via Byg og Miljø.
Kravet til dokumentation ved færdigmelding har ændret sig med skiftende bygningsreglementer. Det er derfor vigtigt, at du har byggetilladelsen ved din side, når du skal færdigmelde, så du får sendt de rigtige dokumenter ind.
Find vejledninger til Byg og Miljø.
Fremsendelse af erklæringer om det færdige byggeri
Ved færdigmelding af byggesager efter Bygningsreglement 2018 (BR18) skal der indsendes to erklæringer om byggeriet i forhold til byggetilladelsen og bygningsreglementet. Følgende erklæringer skal derfor underskrives digital via Byg og Miljø:
- Erklæring om dokumentation for det færdige byggeri
- Erklæring om det færdige byggeri
Det kan være dig selv eller en rådgiver der skriver under på erklæringerne. Den person der skriver under står inde for at byggeriet lever op til byggetilladelsen og bygningsreglementet samt at den tekniske dokumentation er retvisende og fyldestgørende.
Praktisk ved færdigmelding
Fandt du ikke det du søgte?
Fandt du ikke, hvad du søgte på denne side, kan du gå tilbage til vores oversigt når du er færdig med at bygge eller til vores overblik om alt byggeri.