Forebyggelse af indbrud
Randers Kommune, Østjyllands Politi og Bo trygt står sammen om at forebygge indbrud.
5 råd der forebygger indbrud
Nedenstående 5 råd vil ruste dig og dit nabolag bedre imod indbrud. Alle rådene bygger på en bred viden og erfaring om forebyggelse af indbrud. Hvis du følger disse råd, kan du være med til at forebygge, at der bliver begået indbrud hos dig eller i dit nabolag. Det er nemlig summen af små og store tiltag, der tilsammen gør dit hus og dit nabolag mere sikkert og mindre attraktivt for en tyv. Rådene er udarbejdet af Bo trygt i samarbejde med politiet.
Få besøg af en indbrudsekspert
Bo trygt har et korps af indbruds- og forebyggelseseksperter, som du kan bestille til at komme ud i jeres kvarter til et oplæg om den lokale indbrudssituation, og hvordan man bedst sikrer sig og hjælper hinanden til at forebygge indbrud.
Eksperten er typisk tidligere politibetjent og tager udgangspunkt i netop jeres område og lokale situation.
Forebyggelseseksperten holder et oplæg på ca. 45-60 minutter. Hvis det ønskes, kan man før eller efter oplægget gå en lille tur i jeres kvarter. Der vil være fremvisning af de bedste sikringsmuligheder, udlevering af diverse materialer, og der er film, som viser, hvordan en indbrudstyv arbejder og tænker. Der vil naturligvis være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs og få konkret rådgivning.
Besøget er gratis. Det eneste, det kræver, er, at I skal kunne samle mindst 10 personer. Det kunne fx være igennem en grundejerforening eller et vejlaug. I skal selv stå for et lokale og evt. forplejning.
Bo Trygt Partnerskab
Randers Kommune, Østjyllands Politi og Bo trygt har indgået et partnerskab, som skal styrke indsatsen for at reducere antallet af indbrud.
Partnerskabet mellem Bo trygt, Randers Kommune og Østjyllands Politi vil arbejde for, at:
- reducere antallet af indbrud i Randers Kommune med to tredjedele over en femårig periode
- styrke det lokale nabofællesskab gennem blandt andet rekruttering af 3500 nye, aktive nabohjælpere og ved at understøtte et netværk af Nabovenner
- øge trygheden og mindske bekymringen for indbrud i et givent lokalområde
- alle borgere i kommunen præsenteres for konkrete og let tilgængelige råd om, hvordan man forebygger indbrud i eget hjem.