Ledigt lejemål i Randers Sundhedscenter
Nu har du som privat sundhedsaktør mulighed for at leje et 11,7kvm erhvervslokale i Randers Sundhedscenter
Vi har pr. 14.02.2025 et ledigt erhvervslejemål på 11,7m2 i Randers Sundhedscenter.
Randers Sundhedscenter er en unik konstruktion. Bag denne konstruktion ligger et ønske om at skabe et sundhedscenter, som har fokus på at arbejde for at sikre den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for borgerne i Randers Kommune.
For at blive taget i betragtning til lejemålet skal man drive et erhverv med sundhedsrelaterede opgaver og lejemålet må i hele lejeforholdets periode ikke uden udlejerens skriftlige samtykke anvendes til andet formål, det være sig helt eller delvis.
Såfremt du har interesse i lejemålet, bedes du sende en mail til udlejning@randers.dk