Hvor skal der være gavlmaleri?
Mange tak for de mange henvendelser, som vi allrede har fået. Frist for at indsende forslag vedførende det første af de tre gavlmalerier var 4. december 2024. Men du kan stadig indsende forslag til de to andre gavlmalerier.
Der er mange markante og synlige placeringer, der er velegnede til gavlkunst. I første omgang ledes der efter placeringerne indenfor Centerringen. Det vil sige et område, der afgrænset af Vestervold, Markedsgade, Dragonvej, Rosenørnsgade, Havnegade og Tørvebryggen. Herefter er der et ønske om at få gavlmalerierne udbredt over hele Randers kommune. Det kan være i forstæder som Kristrup eller Vorup, men også rundt i oplandet og landdistrikterne som fx Langå eller Havndal.
Vi tager direkte kontakt til ejerne af en række ejendomme, men opfordrer også bygningsejere til selv at kontakte os. Har du en egnet gavl til et unikt værk?
Ejer du ikke selv en gavl, men har et godt forslag til en placering, er du også meget velkommen til at kontakte os. En henvendelse er dog ikke det samme som en garanti for at der vil blive opført et gavlmaleri på det pågældende sted. Men alle henvendelser vil blive taget med i forvaltningens arbejde.
De tre gavlmalerier vil blive opført af professionelle street art-kunstnere.
Alle henvendelser skal ske via formularen herunder:
Henter .