Information til bygningsejere

Kontakt os også gerne, hvis du har en bygning udenfor det centrale Randers, som kan bringes i spil til et gavlmaleri. Vi er interesseret i bygninger i hele Randers Kommune, også forstæder og landsbyer i oplandet.

Randers kommune har en pulje på 50.000 kroner til det enkelte gavlmaleri, men det vil være op til lokale ildsjæle at finde den rette gavl og den øvrige medfinansiering.

Murværket skal være pudset, før et gavlmaleri kan opføres. Muren skal desuden være fri for revner, fugtskader, beplantning m.v. Klargøring af gavlen skal ske af gavlejer for egen regning.

Et gavlmaleri har en levetid på 5-10 år, herefter skal det enten fjernes, eller der skal etableres et nyt gavlmaleri samme sted. Gavlejer afholder udgifterne til en evt. fjernelse.

Gavlmaleriet bliver tinglyst på ejendommen i 10 år, så et evt. hussalg ikke ændrer på kunstværkets eksistens i denne periode.

Fakta om projektet

Gavlmaleriprojektet har sin baggrund i Randers Kommunes Kulturpolitik 2023-2026, som bl.a. har fokus på at tilføre mere kunst i det offentlige byrum. Der er nedsat en gavlkunstgruppe til at drive projektet. I gruppen sidder direktør for Randers Kunstmuseum, en repræsentant fra Randers Unge Kultur, kommunikations- og kulturmedarbejdere i Randers Kommune.

Få mere information - kontakt