Fælles trænerdag
Invitér jeres ungdomsmedlemmer ind til en fælles trænerdag. Erfaringer viser at 9 ud af 10 fortsætter i trænerpraktik efterfølgende.
Giv de unge en god start på trænerrejsen
Vær på forkant, og engager jeres unge medlemmer, så I er klar, når der en dag mangler trænere i jeres forening. I løbet af et 4-timers kursus lærer de unge om træneropgaven. Tidligere forløb viser, at op til 80% af deltagerne herefter siger ja til at prøve kræfter med trænerrollen i foreningen. Kurset er gratis for foreninger i Randers Kommune.
Fælles Trænerdag er et kursus målrettet jeres forenings ungdomsmedlemmer. I løbet af fire timer lærer de unge alt om, hvad det vil sige at være træner og efterfølgende tilbydes deltagerne at starte i trænerpraktik. Målet er at gøre træneropgaven til et attraktivt valg blandt de unge.
Hvorfor vælge Fælles Trænerdag?
- Engager jeres unge, og gør trænerrollen let tilgængelig.
- Vær på forkant med fremtidige trænerudfordringer.
- Fasthold medlemmer i en ellers svær livsfase.
- Styrk fællesskabet, og skab flere ung til ung-relationer.
Kursets indhold
I er med til at beslutte kursets indhold, så det matcher jeres behov. Fokus vil i udgangspunktet altid være på:
- Hvad trænerrollen handler om - og hvorfor det er fedt.
- Hvad det kræver at være træner.
- Muligheden for at prøve at træne et af børneholdene i jeres forening.
Kurset faciliteres af DGI