Tilskud til transport til jobsamtale

Hvis du er ledig og bor i Randers Kommune, kan du have mulighed for tilskud til dine transportudgifter, hvis du skal til jobsamtale. Der skal som minimum være en afstand på 150 kilometer hver vej / 300 kilometer i alt fra din bopæl. Tilskuddet er på 500 kr. og ydes efter § 17 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Betingelser for tilskud

  • Du bor i Randers Kommune.
  • Du er i målgruppen for tilskud, se liste nedenfor.
  • Samtalen skal foregå i Danmark.
  • Der er minimum 150 kilometer hver vej / 300 kilometer i alt fra din bopæl.
  • Samtalen skal være vedr. et ordinært job eller et fleksjob.
  • Du skal kunne dokumentere samtalen - det kan f.eks. være den indkaldelse, du har fået fra virksomheden.

Sådan søger du

  • Du kan ansøge senest 1 måned efter samtalen er afholdt.
  • Du kan søge ved at kontakte ansvarlig for ordningen Anja N. Glud på tlf. 89 15 79 09 eller via mail: Anja.norgaard.glud@randers.dk.

Husk, at personfølsomme oplysninger skal sendes til Jobcentret via din e-Boks.

Målgruppe for tilskud

Du er i målgruppen for tilskud ved enten at være: 

  • Dagpengemodtager
  • Kontanthjælpsmodtager
  • Modtager af uddannelseshjælp
  • Revalidend
  • Sygedagpengemodtager
  • I jobafklarings- eller ressourceforløb
  • I fleksjob
  • Modtager af ledighedsydelse
  • Selvforsørgende og ikke i beskæftigelse
  • Under 18 år men med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.