Råger
Randers kommune foretager en bestandsregulering af råger på de kommunale områder.
Rågen er fredet som spurvefugl iht. EU-fuglebeskyttelsesdirektivet, men efter den danske lovgivning kan man søge om dispensation til at forårsregulering ungerne hos Naturstyrelsen.
Bestanden af råger reguleres med beskydning af rågeunger ved reden, fra den 1. maj til den 13. juni efter regler, der er fastsat i "Bekendtgørelse om vildtskader".
Randers kommune regulerer kun råger på kommunale naturområder.
I den periode vil jægere udpeget af Randers kommunes natur og miljø foretage nedskydning af rågeunger fra redetræerne, i de kommunale områder der er søgt dispensation til skydning af rågeunger.
Udvikling, Miljø- og teknik samt sundheds, idræts- og kulturudvalget har vedtaget en handleplan, der gør bekæmpelsen af de bynære rågekolonier mere målrettet og systematisk.
Der iværksættes en zone opdelt reguleringsindsats over en fireårig periode 2025-2028.
Der er pt. rågekolonier i følgende kommunale naturområder: Oust Mølle, Vestparken, Skovbakken, Gethers Anlægget, Fiskergården, Haslund og Digterparken i Langå.
Har du yderlige spørgsmål kan du kontakte natur og miljø på linket ved E-mail
Hvis du har spørgsmål om råger på private arealer, kontaktes Naturstyrelsen.