Andre typer af hjælpemidler

Hvis du ønsker at søge om andre typer af hjælpemidler f.eks. en el-kørestol, en letvægtskørestol, en hjælpemotor, en trappetjener.

Hvis du ønsker at søge om andre typer af hjælpemidler f.eks. en el-kørestol, en letvægtskørestol, en hjælpemotor, en trappetjener skal du benytte dig af nedenstående selvbetjeningsløsning.

Formularen kan også benyttes, hvis du er i tvivl om, hvilket hjælpemiddel det skal være, og/eller hvilke muligheder der findes. Du kan beskrive din udfordring, og så kan vi vurdere, om vi kan hjælpe dig.

I formularen kan du evt. vedhæfte dokumenter.

Særligt om tyngdedyne, herunder kugle-, granulat- og kædedyne

Ankestyrelsens praksis betyder, at rigtig mange tyngdedyner ikke længere kan bevilges som hjælpemidler. Mange tyngdedyner betragtes nu som forbrugsgoder, hvoraf flere betragtes som sædvanligt indbo, som man selv skal indkøbe.

Tyngdedyner kan i særlige tilfælde stadig være et hjælpemiddel, hvis den ansøgte dyne funktionelt adskiller sig fra de dyner, som Ankestyrelsen har behandlet, og derved indeholder en handicapkompenserende funktion. Vi henviser til Ankestyrelsens artikel "Hvornår anses en tung dyne for at være et hjælpemiddel, et forbrugsgode eller et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo?".

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Det kan du ikke søge om

Du skal være opmærksom på, at det ikke er muligt at søge om almindelige ting. Disse ting betragtes som sædvanligt indbo og ikke hjælpemidler.

Sædvanligt/almindeligt indbo kan være:

  • Robotstøvsuger
  • Robotgulvvasker
  • Elcykel
  • Ladcykel med eller uden el
  • Gribetang
  • Kontorstol
  • Hvilestol uden særlige funktioner
  • Fjernsyn
  • Computer
  • Mobiltelefon og tablet
  • Elevationsseng
  • Træningsudstyr.

Det er heller ikke muligt at søge om trænings- og behandlingsredskaber som et hjælpemiddel.