Rådgivning og vejledning

Du kan få rådgivning og vejledning om høreproblemer hos en hørevejleder eller en hørekonsulent.

Hvis du har brug for rådgivning og vejledning om høreproblemer, kan du få hjælp af en hørevejleder fra din bopælskommune eller en hørekonsulent fra Hørecenter Midt. Hver uge er der en hørekonsulent fra Hørecenter Midt ude i Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner (dog ikke i juli måned, hvor du i stedet kan bruge Hørecenter Midt i Randers).

Du må ikke møde op hos en hørevejleder/hørekonsulent uden at have lavet aftale på forhånd. Kontakt venligst de(n) hørevejleder(e)/hørekonsulent(er), der hører til din kommune. Kontaktoplysningerne kan ses herunder.