Godkendelsesordning - medicinsk-optik

Godkendelsesordning på levering af optiske synshjælpemidler omfattende optik til personer med medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser til Randers Kommune.

Gældende fra 01. oktober 2018 til 30. september 2023.

Indledning

Aftalen vedrører levering af optiske hjælpemidler til borgere i Randers Kommune med medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser, der er berettiget til støtte efter § 112 i lovbekendtgørelse 2017-08-17 nr. 998 om social service (Serviceloven).

De faglige specifikationer til optikerforretningen er beskrevet nedenfor. Særlige vilkår er beskrevet i afsnit 11.

Randers Kommune deltager i et fælleskommunalt samarbejde med Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og Favrskov Kommune.

Aftalen er at forstå som en godkendelsesordning. Enhver leverandør, der opfylder dette materiales krav og som påtager sig, at udføre/levere de i dette materiale beskrevne ydelser/produkter til de fastsatte priser, vil efter anmodning blive godkendt som leverandør.

En godkendt leverandør skal også i godkendelsesordningens løbetid opfylde kravene i dette materiale.

Lovgrundlag

De optiske hjælpemidler ydes efter § 112 i Serviceloven i overensstemmelse med BEK nr 1247 af 13/11/2017 (Hjælpemiddelbekendtgørelsen).

Borgerens frie leverandørvalg

Når det drejer sig om særlige personlige hjælpemidler som briller og kontaktlinser, kan borgeren frit vælge leverandør i medfør af servicelovens § 112, stk. 3. Ved valg af egen leverandør kan borgeren få dækket den del af udgifterne, der svarer til den udgift kommunen ville have haft ved levering fra en godkendt leverandør. De hjælpemidler borgeren selv køber med tilskud fra kommunen skal opfylde de hensyn til kvalitet, holdbarhed, garanti, service og reparationsmuligheder, som er lagt til grund for bevillingen.

Da borgeren har frit leverandørvalg kan disse vælge at handle hos en anden leverandør end den eller dem, som kommunen har godkendt som leverandør. Godkendte leverandører er derfor ikke garanteret nogen minimumsomsætning.

Udtrædelse af godkendelsesordning

Ønsker en leverandør ikke længere at levere på de i denne godkendelsesordning fastsatte vilkår, priser mv. kan denne meddele sin udtræden af ordningen.

Konstaterer Randers Kommune, at en leverandør ikke lever op til de i dette materiale fastsatte krav, så vil pågældende leverandør modtage en advarsel med en frist for, hvornår kravene igen skal være opfyldt. Lever en leverandør ikke op til kravene i dette materiale ved fristens udløb, så vil denne ikke længere være en godkendt leverandør.

Krav til optikerforretninger ved levering af briller og kontaktlinser

De uddannelsesmæssige krav stilles ikke nødvendigvis til forretningens indehaver, men anses for opfyldt såfremt en ansat i forretningen har de fornødne kvalifikationer:

  • Optisk grunduddannelse
  • Autorisation som optiker
  • Autorisation som kontaktlinseoptiker
  • Viden og erfaring med at arbejde med ældre og handicappede personer
  • Villig til for egen regning at holde sig ajour, f.eks. ved at følge relevante kurser
  • Forretningen skal være i besiddelse af det nødvendige afprøvningsudstyr samt have let tilgængelige adgangsforhold
  • Forretningen skal være i besiddelse af det nødvendige afprøvningsudstyr samt have let tilgængelige adgangsforhold også for handicappede
  • Af hensyn til at modtage personlige henvendelser fra borgere skal forretningen have lokaler i Randers Kommune
  • Optikeren, der udfører det svagsynsoptiske arbejde, skal i øvrigt leve op til kravene i bekendtgørelse nr. 817 af den 14.september 1994 om optikervirksomhed.

Særlige krav til optikerforretninger vedr. levering af særlige kontaktlinser

  • Forretningen skal over for Randers Kommune tilkendegive særlig interesse og faglig kompetence i området.
  • Udvise interesse og lyst til samarbejde forretningerne indbyrdes og med Randers Kommune.
  • Følge med i den teknologiske udvikling på området.

Beskrivelse af den optiske opgave i forbindelse med levering af briller og kontaktlinser

  • Udarbejdelse af ansøgning med alle relevante oplysninger, herunder oplysninger fra øjenlæge. Optiker forpligter sig til ved indsendelse af ansøgninger at anvende skema fra Randers Kommune (Synssamarbejde Midt), også såfremt dette ændres i aftaleperioden. Alle relevante oplysninger fra f.eks. øjenlæge skal medsendes ansøgningen. Ansøgningsskema og særligt svagsynsskema (rapport) kan rekvireres hos Synssamarbejde Midt 8915 8680 eller hentes på Randers Kommunes (Synssamarbejde Midt) hjemmeside.
  • Bestilling, forarbejdning og tilpasning af den bevilgede optik.
  • Efterkontrol (tilretning, nødvendige korrektioner m.v.).
  • Optiker skal medvirke til synsundersøgelse af borgere, der har valgt egen optiker som leverandør, hvis Randers Kommune anmoder herom.

Desuden skal optiker være villig til, i samarbejde med Randers Kommune, privatpraktiserende øjenlæger og specialoptiker samt synskonsulenter at sikre den bedst mulige betjening af borgerne.

Procedure vedr. ansøgning om medicinske/optiske hjælpemidler samt honorar

Ansøgningsskema kan rekvireres hos Synssamarbejde Midt Tlf. 8915 8680 og på Randers Kommunes (Synssamarbejde Midt) hjemmeside.

Da det er borger, som søger om et synshjælpemiddel, er det vigtigt, at den pågældende borger har skrevet under på ansøgningen.

Ansøgningen vil herefter blive vurderet af optiker ved Randers Kommune, og ved bevilling vil denne blive sendt til borger og leverandør (hvis der er stempel m. navn adr. og cvr.nr). Ved afslag sendes kun til borger.

Ansøgningen vil blive behandlet i henhold til Servicelovens § 112 samt Randers Kommunes indkøbsaftaler.

Brillestel

Kode

Hjælpemiddel

Kr. ekskl. moms

9

Brillestel

677

10 a

Brillestel stærke glas til børn

1092,5

10 b

Dyrere stel (skriftlig begrundelse og godkendelse)

11

Brilleglas monteret i klientens stel

104,5

Filterglas (ekstrem lysfølsomhed)

12 a

Filter

244,5

12 b

Filterfarvning + Polaroid

384,5

12 c

Filterfarvning + Farveskiftende effekt

331

12 d

Polaroid

220,5

12 e

Farvede glas (solbrilleglas) kan kun søges efter pkt. 2 + 9 – Hjælpemiddelbekendtgørelsen §15 bilag 2

110,5

13

Filterfarver U/styrke til isætning i brillestel

410,5

14 a

Filterfarver – som clip-on til egen brille. Produkter leveres til 1,15 x indkøbspris.

14 b

Fitover/Suncover - Produkter leveres til 1,15x indkøbspris

15 %

15

Occlusionstape/Fresnell prismer

293

Sf-brilleglas

Kode

Hjælpemiddel

Kr. ekskl. moms

20

Fra plan til 6,00 sf

359,5

21

Fra 6,25 til 10,00 sf

446

22

 Fra 10,15 til 20,00 sf

709,5

Toriske brilleglas

Kode

Hjælpemiddel

Kr. ekskl. moms

23

Fra plan - 6,00 sf = -0,25 til -2,00 cyl

374,5

24

Fra plan - 6,00 sf= -2,25 til -4,00 cyl

541,5

25

Fra plan - 6,00 sf= -4,25 til -6,00 cyl

665,5

26

Fra 6,25 til 10,00 sf= -0,25 til -2,00 cyl

507,5

27

Fra 6,25 til 10,00 sf= -2,25 til -4,00 cyl

562

28

Fra 6,25 til 10,00 sf= -4,25 til -6,00 cyl

686

29

Fra 10,25 til 20,00 sf= -0,25 til -2,00 cyl

790,5

30

Fra 10,25 til 20,00 sf= -2,25 til -4,00 cyl

884,5 

31

Fra 10,25 til 20,00 sf= -4,25 til -6,00 cyl

1.100

32

Tillæg for cyl fra -6,25 til -8,00 cyl

245,5

33

Tillæg for cyl >8,25

Efter opgave

34

Extreme styrkekombinationer / cyl / prisme / optimering (specialglas - maks. producentens anbefalede udsalgspris)

Efter opgave

40

Tillæg for randskarpe/stærke plusglas

245,5

41

Tillæg for bifokale glas

100 %

42

Tillæg for progressive glas

150 %

43

Tillæg for mat glas

198

44

Tillæg for vertikale prismer

272

45

Tillæg for refleksbehandling mineralglas

272

46

Tillæg for refleksbehandling mineralglas

109,5

47

Tillæg for refleksbehandling eller hærdning plastglas

163,5

48

Tillæg for højtbrydende mineralglas

200,5

49

Tillæg for højtbrydende plastglas inkl. hærdning

307

Kontaktlinser

Kode

Hjælpemiddel

Kr. ekskl. moms

50

Tilpasningshonorar ny klient (momsfri)

1.365,5

51

Gentilpasningshonorar (momsfri) – kan kun søges ved nyt produkt, styrke og/parameterændringer.

904,5

52

Tilpasningshonorar speciallinser (ved dokumenteret special tidskrævende tilpasning) (momsfri)

2.633,5

OBS! Ved ansøgning om linser, oplys om brillestyrke.

Bløde kontaktlinser

Kode

Hjælpemiddel

Kr. ekskl. moms

60 a

Endagslinser (inkl. kontrol) 30 stk.

128

60 b

Endagslinser, toriske (inkl. kontrol) 30 stk.

183

61 a

Døgnlinser (inkl. kontrol) 1 stk. til 30 dage

140,5

61 b

Døgnlinser, toriske (inkl. kontrol) 1 stk. til 30 dage

152

62 a

14-dagslinser (inkl. kontrol) 2 stk. til 30 dage

67

62 b

14-dagslinser, toriske (inkl. kontrol) 2 stk. til 30 dage

88,5

63 a

Månedslinser (inkl. kontrol) 1 stk. til 30 dage

107

63 b

Månedslinser, toriske (inkl. kontrol) 1 stk. til 30 dage

145

64

3 mdrs. linser (inkl. kontrol)

Efter opgave

65

½ års linser (inkl. kontrol)

Efter opgave

66

1/1 års linser (inkl. kontrol)

Efter opgave

67

Blød bandagelinse (linsetype skal oplyses)

Efter opgave

68

Bløde kontaktlinser ved særlige behov/special bestilling (skal dokumenteres)

Efter opgave

Hårde kontaktlinser

Kode

Hjælpemiddel

Kr. ekskl. moms

70

Hård kontaktlinse (inkl. kontrol)

1.431,5

72

Tillæg for torisk

304,5

73

Specielle kontaktlinser (hårde keratoconuslinser + sclerallinser)

Efter opgave

Bløde kosmetiske kontaktlinser

Kode

Hjælpemiddel

Kr. ekskl. moms

80

Blød kosmetisk kontaktlinse (inkl. kontrol)

Efter opgave

83

Blød occlusionslinse (inkl. kontrol)

Efter opgave

Prisregulering

Priserne er faste de første 12 måneder regnet fra godkendelsesordningens start. Herefter sker der prisreguleringer årligt. Første prisregulering sker med virkning pr. 01.01.2021. Prisreguleringen svarer til udviklingen i nettoprisindekset fra 01.07.2019 til 01.07.2020.

Regulering beregnes i forhold til den eksisterende pris således: (Pris * nyt index) / gammelt index).

Leverandører kan dog til enhver tid kræve, at lovgivningsmæssigt fastsatte afgifter og afgiftsstigninger, som bliver kendt efter, at aftalen er indgået, og som bliver pålagt leverandøren i forhold til de af aftalen omfattede produkter, tillægges de aftalte priser.

Såfremt prisreguleringen vedrører lovgivningsmæssigt fastsatte afgiftsændringer, skal dokumentation for afgiftsændringerne fremsendes.

Prisfald, herunder reduktioner i eventuelle lovgivningsmæssigt fastsatte afgifter knyttet til de af kontrakten omfattede produkter, skal uden ophold komme ordregiver til gode.

Særlige vilkår

I dette afsnit følger en række særlige vilkår for at blive godkendt som leverandør.

Udelukkelsesgrunde

Godkendelsesordningen er ikke omfattet af udbudsloven. Randers Kommune har imidlertid valgt, at en del af de udelukkelsesgrunde, der findes i udbudsloven, skal finde anvendelse. De angivne udelukkelsesgrunde skal forstås i overensstemmelse med fortolkningen i udbudsloven og der er derfor henvist til de relevante bestemmelser i udbudsloven i dette afsnit.

Ved anmodning om at bliver godkendt som leverandør og optaget i godkendelsesordningen, så erklærer leverandøren at denne ikke er omfattet af følgende udelukkelsesgrunde:

Leverandøren er udelukket fra deltagelse i godkendelsesordningen, hvis leverandøren eller en medarbejder med beføjelse til at repræsentere, kontrollere eller træffe beslutninger i leverandørens bestyrelse, direktion eller tilsynsråd, ved endelig dom er dømt eller har vedtaget bødeforlæg for, jf. udbudslovens § 135, stk. 1:

  1. Handlinger begået som led i en kriminel organisation som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008.
  2. Bestikkelse som defineret i artikel 3 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og artikel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor og bestikkelse som defineret i den nationale ret i leverandørens medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor leverandøren er etableret.
  3. Svig som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.
  4. Terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet som defineret i henholdsvis artikel 1, 3 og 4 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2008/919/RIA af 28. november 2008 om ændring af rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme.
  5. Hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme som defineret i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
  6. Overtrædelse af straffelovens § 262 a eller, for så vidt angår en dom fra et andet land angående børnearbejde og andre former for menneskehandel, som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA.

Leverandøren er udelukket fra deltagelse i godkendelsesordningen, jf. udbudslovens § 135, stk. 3, hvis:

  1. Leverandøren har ubetalt forfalden gæld på 100.000 kr. eller derover til offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivningen i det land, hvor leverandøren er etableret.

Endelig er en leverandøren udelukket fra deltagelse i godkendelsesordningen jf. udbudslovens § 137, hvis:

  1. Ordregiveren kan påvise at leverandøren har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljø-, social- eller arbejdsretlige område i henhold til EU-retten, national lovgivning, kollektive aftaler eller forpligtelser der er afledt af konventionerne, der er nævnt i bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (udbudsdirektivet).
  2. Ordregiveren kan påvise, at leverandøren i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om leverandørens integritet.
  3. Ordregiveren har tilstrækkelige plausible indikationer til at konkludere, at leverandøren har indgået en aftale med andre økonomiske aktører med henblik på konkurrencefordrejning.
  4. Ordregiveren kan påvise, at leverandøren væsentligt har misligholdt en tidligere offentlig kontrakt, kontrakt med en forsyningsvirksomhed eller koncessionskontrakt, og misligholdelsen har medført den pågældende kontrakts ophævelse eller en lignende sanktion.

I forlængelse af udbudslovens § 137, nr. 3 bekræfter leverandøren ved sin anmodning om at blive godkendt som leverandør, at leverandøren ikke har været dømt ved en dansk domstol for skatteunddragelse, eller medvirken til skatteunddragelse inden for de seneste 2 år (gældende fra datoen for den relevante hændelse eller handling). Dette gælder for alle de juridiske enheder der indgår i den koncern som leverandøren tilhører, dog kun de juridiske enheder hvor leverandørens koncern har (eller har haft) en ejerandel på minimum 50 %.

Ansættelsesvilkår

Randers Kommune ønsker, med henvisning til ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, at sikre medarbejderne hos kontrakthaver og dennes eventuelle underleverandører rimelige løn- og ansættelsesforhold.

Godkendte leverandører forpligter sig derfor til at sikre, at de ansatte som leverandøren og eventuelle underleverandører beskæftiger med henblik på opgavens udførelse, har lønvilkår
(herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre ansættelsesvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der i henhold til kollektiv overenskomst, voldgiftskendelser, lovgivning eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet skal udføres.

Godkendte leverandører skal sikre, at ansatte hos leverandøren og eventuelle underleverandører er orienteret om, at leverandøren og eventuelle underleverandører er forpligtet i henhold til nærværende arbejdsklausul vedrørende sikring af løn- og ansættelsesvilkår.

Randers Kommune forbeholder sig ret til at kontrollere, at leverandøren overholder nærværende arbejdsklausul. Randers Kommune kan således udbede sig dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til denne forpligtelse. Leverandøren skal, efter skriftligt påkrav, fremskaffe den af Randers Kommune ønskede dokumentation fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere.

Godkendte leverandører og eventuelle underleverandører skal endvidere på kommunens opfordring dokumentere, at de er registreret i relevante registre.

Godkendte leverandører har en svarfrist på fem arbejdsdage; dvs. at dokumentationen skal være Randers Kommune i hænde senest fem arbejdsdage efter påkravets modtagelse. Relevant dokumentation kan f.eks. være lønsedler, lønregnskab, opholdstilladelser, ansættelseskontrakter, ansættelsesbeviser samt eventuelt indgåede overenskomster eller lokalaftaler.

Randers Kommune er berettiget til at bede den enkelte ansatte fremvise dokumentation for ansættelsen og ansættelsesforhold. Godkendte leverandører og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte har korrekt ansættelsesbevis og skal sikre, at de ansatte er bekendt med og forpligtet til at fremvise denne dokumentation på Randers Kommunes forespørgsel.

Dokumentationen kan efter særlige omstændigheder give anledning til, at Randers Kommune videregiver dokumentation/oplysninger til andre myndigheder som for eksempel skattemyndigheder, arbejdstilsynet eller politiet.

Etik og socialt ansvar

Randers Kommune forudsætter, at godkendte leverandører og dennes underleverandører overholder internationale konventioner tiltrådt af Danmark herunder, men ikke begrænset til, følgende grundlæggende ILO-konventioner:

  • Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105)
  • Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og 111)
  • Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182)
  • Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155)
  • Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention nr. 87, 98 og 135), inden for rammerne af gældende lovgivning.

Det forudsættes endvidere, at godkendte leverandører og disses underleverandører respekterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder lever op til FN’s Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.