Peer-støtte: Samtaler med én, der har været der selv

Peer-samtaler tilbyder støtte til alle, der oplever psykisk sårbarhed og ønsker at tale med en, der selv har været igennem lignende udfordringer.

Peer-støtte: Samtaler med én, der har været der selv

Samtalerne tager udgangspunkt i det, der fylder hos dig, og fokuserer på at udforske styrker, bearbejde svære tanker og finde nye veje mod et meningsfuldt liv. Forløbet tilpasses individuelt og foregår i Huset Tværs eller som en gåtur.
Peer-medarbejderen trækker på sine egne erfaringer for at skabe en ligeværdig og støttende dialog. Til forskel fra andre fagpersoner rådgiver de ikke ud fra metoder og faglig viden, men bruger deres levede erfaringer i sparringen med dig.

Brugere af peer-samtaler beskriver det derfor ofte som et godt tillæg, til anden behandling og støtte, og som et fortroligt rum hvor der er plads til en anden slags samtale.

Peersamtaler kan bookes ved at kontakte Huset Tværs.

.

Varighed og mødetid:
Tiderne kan ligge i husets normale åbningstid, og vare typisk omkring en times tid. 

Hvem kan deltage?
Alle som tænker at det kan være relevant for dem selv at tale med en peer. Det kræver ingen visitation eller for samtale, og det er op til dig selv at vurdere om det giver mening.