Lille Skole for Voksne

Få boglig og kreativ undervisning. Til dig, som ønsker undervisning på små hold, og som gerne vil i gang med at lære nyt i et trygt miljø, med plads til den enkelte.

Undervisningen er særligt tilrettelagt for dig, der er psykisk sårbar. Du kan få undervisning i både boglige og kreative fag.

Skolen tilbyder også kompenserende specialundervisning i samarbejde med CSV-Århus. Undervisningens formål er at træne og opøve det, der er svært for den enkelte elev, så det bliver lettere at klare hverdagen og deltage i samfundslivet. Undervisningen er til dig, som er i kontakt med Socialafdelingen i Randers Kommune. Der skal bruges en henvisning til undervisningen.

Lilleskolen for voksne lægger vægt på nærhed, oplevelse og menneskeligt samvær.

Kontakt Lille Skole for Voksne tlf. 21 60 70 85.

Kontortid: Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00 - 14.00

Eller læs mere på lsfvr.dk.