Sundhedsklinik
Overvægtige børn og unge 3-18 år, bosat i Randers Kommune kan få individuel råd og vejledning i Sundhedsplejens sundhedsklinik.
Det er en forudsætning for at indgå i et behandlingsforløb i Sundhedsplejens sundhedsklinik, at mindst én forælder er med til alle samtaler. Vi opfordrer til, at begge forældre så vidt muligt deltager. Herved sikres at begge forældre kender behandlingsplanen og dermed kan støtte det overvægtige barn bedst muligt.
Et forløb begynder med en forundersøgelse i Sundhedsplejens sundhedsklinik i Randers Sundhedscenter. Forundersøgelsen tager 60-90 min., og her bliver barnet målt og vejet og får en behandlingsplan, der er tilpasset det enkelte barn.
Efterfølgende er der opfølgninger ca. hver 8.uge i Sundhedsplejens sundhedsklinik og varer ca. 30-45 minutter. Her arbejdes der videre med behandlingsplanen indtil barnets vægt ligger stabilt i normalområdet. Forløbenes varighed er derfor individuelt tilpasset det enkelte barn.
Samtalerne ligger i tidsrummet kl. 08.00-15.00.
Principperne i sundhedsklinikken
Et vægttabsforløb i sundhedsklinikken tilrettelægges altid individuelt, men her har vi samlet nogle vigtige pointer og gode råd.