Anemonevej 6, 8930 Randers NØ – Ansøgning om nedrivning

Ansøgning om nedrivningstilladelse af bevaringsværdig bebyggelse

Offentliggjort

1. maj 2025

Offentliggjort

20. marts 2025

Ejendommen ligger på en villavej nord for Nørre Boulevard i det nordlige Randers. Den består af et hus med gavl mod vej og et bagvedliggende udhus. Kendetegnende for huset er, at gadens boliger har samme udformning, orientering og placering mod vej. Udhusene er oprindeligt placeret bag husene.

Ejer ønsker at nedrive det bevaringsværdige udhus, som er på placeret bag huset på grunden og som er minimalt synlig fra vej.

Udhuset har en bevaringsværdi på 4, på en skala der går fra 1-9, hvor 1 er bygninger med højest bevaringssværdi. Bygninger der er registreret med en bevaringsværdi mellem 1-4 er optaget i Randers Kommuneplan. Det betyder at de ikke må nedrives uden en offentlig bekendtgørelse i henhold til Bygningsfredningslovens §18.

Udhuset er længeformet hvidpudset udhus med vingetegl. Der er ikke en bevarende lokalplan for ejendommen, som sikrer bebyggelsen mod nedrivning.

Offentligheden kan komme med bemærkninger til den ønskede nedrivning i den offentlige bekendtgørelsesperiode. Nedrivningsansøgning vedr. ovennævnte bygning offentliggøres hermed i henhold til Bygningsfredningsloven §18 med en indsigelsesfrist på 6 uger, gældende fra torsdag den 20. marts 2025 til og med torsdag den 1. maj 2025.  

Hvis du har bemærkninger, kan du sende dem skriftligt til plan@randers.dk senest torsdag den 1. maj 2025.

1 / 2

Foto af udhus Anemonevej 6, 8930 Randers NØ

Foto af stuehus Anemonevej 6, 8930 Randers NØ