(For)høring vedr. forslag til mulige fremtidige placeringer af eventuelt kommende botilbud på socialområdet

HELSTED:

Det virker som en god placering med gode offentlige forbindelser og tæt på store åbne områder og alligevel ikke langt fra by.

EGEVEJ, ASSENTOFT:

Virker ikke som en god løsning, ligger tæt på et stort industriområde og en befærdet vej.

Samtidig er stemningen i høringssvarene meget negative overfor et botilbud i området.

KOLLEGIEGÅRDEN:

Denne matrikel er den eneste, der ligger indenfor Randers bygrænse.

Hvis denne lokation vælges, skal der sikres en tilstrækkelig støjdæmpning fra ringvejen, og hver boenhed må ikke bestå af mere end 6-8 lejligheder, og byggeriet skal integreres med andre boliger for såkaldte ”normale” borgere.

DRASTRUP:

Denne matrikel virker meget isoleret og langt væk fra det øvrige samfund. Ingen mulighed for inklusion.

STEVNSTRUP:

Denne matrikel virker som en god placering i en landsby i god udvikling med indkøbsmuligheder og offentlige transportforbindelser. Samtidig er der meget kort til grønne områder.

GENERELT:

Der er tale om sårbare borgere, der ikke skal isoleres, men inkluderes. Og det er ikke ok, at det accepteres, at disse borgere isoleres af og fra deres omverden.

Information, kommunikation og pædagogik omkring dette er en kommunal opgave, som er lige så vigtig at løse som arkitektur og placeringer.

Det er vigtigt, at kommunen nøjere præciserer hvilken ’type’ borgere, det drejer sig om.

Det er klart, at naboer gerne vil have det at vide.

Uanset, at det er indlysende, at folk gerne vil vide af kommunen, hvilke problematikker og behov deres nye naboer evt. kan bære på. Hvordan det kan påvirke situationen for dem selv og for deres familier. Men ikke kun negativt, også positivt, favnende, udviklende.

Hvis/når det skal lykkes, er det vigtigt ikke kun at se på bygninger, arkitektur o.a. anlæg, men også på om det ledsages af driftsbudgetter, hvor der kalkuleres med tilstrækkeligt kvalificeret personale.

Vigtigt, at der er tilstrækkeligt med udenomsarealer, og altså ikke færre udendørs kvadratmeter end hvad der typisk er omkring plejehjem og omkring f.eks. andet almennyttigt boligbyggeri.

Uden tilstrækkelig nytænkning og med alt for bred visitationspraksis og utilstrækkelige normeringer vil der givetvis ske en fortsat bekymrende stigning i kompleksiteten af socialpædagogiske opgaver. Det er paradoksalt og modsatrettet kommunens intention om at lægge en dæmper på driftsbudgetternes stigninger. Og alles intentioner om at der er ordentlige rammer omkring livet for borgere, som er særligt sårbare.

Visitationspraksis må ikke være kortsigtet og ødelæggende for de relationer, der allerede er bygget op.

Også her er bygninger o.a. ligegyldige, hvis det halter med visitationerne.

Det er meget bekymrende, at der er sket og der fortsat sker forringelser af vilkårene for boligerne på Neptunvej: trafikalt, luftforurening, støj, udenomsarealer, udfoldelsesmuligheder.

Det er så alvorligt, at det kan ende med at være det eneste rigtige at rømme det alt for store, fejlplacerede byggeri, med det resultat, at der vil mangle yderligere 49 boliger i regnskabet.

Til slut vil jeg fraråde opførelsen af nye store institutionslignende botilbud. I stedet tilstræbe mindre enheder.

Ole Bach Andersen

Formand

Pårørenderådet, bostederne Voksen Handicap

Se vedhæftede.

Jeg vil gerne hermed udtrykke stor bekymring i forbindelse med eventuel placering af et botilbud i Stevnstrup. Jeg mener, at placeringen i Stevnstrup ikke er hensigtsmæssig for landsbyen.

Placeringen af et botilbud i Stevnstrup rejser en række problemstillinger, som efter min opfattelse ikke alene påvirker lokalområdet negativt, men som også risikerer at forringe vilkårene for de eksisterende borgere i byen.

Placeringen af et potentielt botilbud på matr. nr. 9o, Stevnstrup By, Grensten, eller i det hele taget i Stevnstrup by, som er et lille lokalsamfund med mange børnefamilier, vil medføre utryghed i dagligdagen. Placeringen på matr. nr. 9o, Stevnstrup By, Grensten, vil være i tilknytning til et område med mange ældreboliger og tillige til vuggestue/børnehave. Endvidere vil det være i tilknytning til DaligBrugsen, hvor mange børn, unge og ældre færdes dagligt, mødes og foretager indkøb.

Jeg er meget bekymret for den udvikling, som et botilbud i Stevnstrup vil medføre, både i forhold til øget støj og trafik til og fra botilbuddet, men også set i lyset af den udvikling, som Stevnstrup gennemgår, hvor mange børnefamilier, på grund af trygheden i området, bosætter sig i Stevnstrup. Et botilbud i Stevnstrup, vil potentielt medfører stor utryghed for børn og voksne og tillige potentielt kunne påvirke huspriserne i negativ retning.

Som borger i Stevnstrup kan det føles som om, at Randers kommune ønsker at ødelægge det lille landsbysamfund, som Stevnstrup er. Politikerne ønsker at gør byen stor, placere botilbud, og ja, hvad bliver det næste. I stedet for at have øje for, at Stevnstrup er en lille velfungerende landsby, virker som om, at politikerne med vold og magt vil ødelægge lokalsamfundet og landsbymiljøet.

Såfremt kommunen måtte have et ønske om at tilgodese den grundejer, der så ”velvilligt” har stillet arealet til ”rådighed”, kunne det påtænkte areal i stedet anvendes til et rekreativt område eventuelt med legeplads, bord/bænke sæt, hvor byens borgere kan samles og nyde udsigten. Det vil sige et område, der skaber liv og glæde uden at belaste landsbysamfundet, og uden frygt for potentielle konsekvenser for det, et botilbud vil kunne belaste en lille landsby med.

Jeg håber meget, at jeg med dette høringssvar kan opfordre kommunen til gentænke placeringen af et botilbud, og tillige tage hensyn til – både for de potentielle beboere i et botilbud med hensyn til transport, og transport for disses pårørende, hvor transport nemmest vil kunne ske inde i Randers by, og ikke ude på ”landet”. Kommunen bør se på landsbyens behov, og ikke blot tilgodese økonomiske hensyn for en grundejer, som tilfældigvis har et areal, som vedkommende gerne vil af med.

Jeg appellerer derfor til, at man overvejer de potentielle konsekvenser for landsbyens tryghed og sikkerhed, både for børn og ældre, og at der tages skridt til at sikre, at Stevnstrup forbliver et trygt og roligt sted.

Høringssvar vedr. udpegning af områder til boliger Randers d. 12.02.25

Sektor MED Social har d. 06.02.25 drøftet de mulige udpegninger af mulige områder til eventuelt fremtidigt byggeri på socialområdet for voksne med særlige behov.

Medarbejderne har besluttet at afgive et fælles høringssvar.

Medarbejderne er i udgangspunktet positive overfor, at der bygges nye og tidssvarende Botilbud. Det er positivt, at der ligges op til individuelle boliger i form af klynge-/ rækkehuse eller gangfællesskaber og dertilhørende fællesarealer. Derved er der mulighed for skærmning og socialt nærvær, alt efter den enkeltes behov.

Som medarbejdere vil vi gerne støtte op om, at der rummes flere borgere i kommunens egne botilbud, men vil påpege vigtigheden af personale med de rette kompetencer til varetagelse af opgaverne.

Der er blandt medarbejderne enighed om, at det i fht alle placeringerne er vigtigt at der kan ske en form for afskærmning, således de kommende beboere ikke udsættes for stimuli, de ikke kan rumme, idet det vil skabe uro både for beboerne og for personalet.

Endvidere vil det være optimalt, såfremt der kan skabes en synergieffekt, i fald et nyt bosted etableres i nærheden af et allerede eksisterende tilbud. Dette gælder for personalet men også for beboerne.

Ligeledes vil det være vigtigt, at et bosted er tilgængeligt i fht offentlig transport både i mhp at komme rekruttere personale og mhp at beboerne selv kan transportere sig til og fra bostedet.

Generelt er der et ønske om at alle, også de borgere, der bor på bostederne kan integreres i allerede eksisterende tilbud, foreninger mv. Dette taler for en bynær placering af nye botilbud. Derved kan sikres en integrering i lokalsamfundet.

Da der er et stort behov for de planlagte boliger, vurderes det, at der bør henses til, hvor byggeriet kan gå i gang inden for en overskuelig tid. Dvs der hvor der er gjort klar til byggeri.

I forhold til Kollegiegården er det positivt, at der er gode busforbindelse og let til indkøb.

Assentoft og Drastrup vil kunne være en mulig placering af et botilbud. Ligger relativt centralt, men kan måske være udfordret på offentlig transport, når vi skal have personale hele døgnet. Dette kan måske vanskeliggøre rekruttering af personale.

Helsted vil kunne være en mulig placering af et botilbud. Der er god tilgængelighed med offentlig transport og dermed mulighed for at der kan rekrutteres personale.

I forhold til Stevnstrup nævnes et OBS på evt trafikstøj og muligheder/ vanskeligheder ifht at transportere sig til og fra Randers

På vegne af Medarbejder repræsentanterne fra Sektor MED Social

Liselotte Frier Pedersen

Næstformand, Sektor MED Social

Det er en særlig udfordring for kommunen og for lokale beboere, når der skal planlægges oveni allerede etablerede bydele og boligområder, når borgere med særlige udfordringer og behov skal gives tag over hovedet. Dette især, hvis dette must ikke på forhånd er tænkt ind i kommuneplan, lokalplaner o.a.

Uanset om der er tale om borgere med behov for blivende eller for midlertidige boliger, skal der arbejdes med sigte på inklusion og ikke med marginaliseringer. Det kræver professionel, klar og involverende kommunikation. Problematikken er godt beskrevet i Handicaprådets høringssvar hvad angår nye planområder, men gælder også andre steder:

“Handicaprådet er generelt positivt overfor, at forvaltningen tager højde for processen i forhold til inkorporering af bosteder, når nye lokalplaner og kommuneplanområder udformes, og boligområder bygges. Det er fornuftigt at ”forhåndsreservere” områder til bosteder set i lyset af tidligere erfaringer. Handicaprådet opfordrer i samme ombæring forvaltningen til at involvere Handicaprådet så tidligt som muligt, hvis nogle af områderne udstykkes til boformer, der kan inkludere boliger på socialområdet.”

Lev Randers er også enig i Handicaprådets vurdering af, at lokationen ‘Kollegiegården’ skal fastholdes, dog med de forudsætninger, at der er tilstrækkeligt støjdæmpet, og at hver bo-klynge ikke bliver større end 6-7 lejligheder, samt at de planlægges integreret iblandt andre klynger af boliger for borgere, som er uden særlige behov.

Det anføres nemlig i Handicaprådets høringssvar, at

“Der synes ikke at foreligge dokumentation for at bosteder generelt skal være med mindst 15 - 16 boliger for at være økonomisk rentable. Der er hertil andre betydende parametre end det økonomiske, der kan give sammenhæng, f.eks. behov for hensigtsmæssig visitation og for styrkelse af relationsdannelser og -bevarelse.”

Uden denne dokumentation virker det som om kommunen er bragt ud af kurs, og ikke alene afskærer sig fra at tænke nyt, i mindre format, men også i højere grad at prioritere andre relevante perspektiver end de strengt økonomiske.

Det er derfor værd at følge op på de tanker, Handicaprådet kommer ind på her, ovenikøbet med reference til den handicapkonvention, som staten Danmark tilsluttede sig i 2009 - med de medfølgende forpligtelser, som også gælder for landets kommuner:

“FNs handicapkomité har i september 2024 kritiseret, at der i Danmark sker en øget institutionalisering på området - i modstrid med intentioner i handicapkonventionen. Vi anbefaler kraftigt, at Randers Kommune generelt følger komitéens henstillinger bl.a. om størst mulig respekt for boligen som borgerens hjem og om afinstitutionalisering. Handicaprådet peger derfor på, at der også bør planlægges med mindre bosteder, så det ikke på forhånd udelukkes at etablere bosteder med færre end 15 - 16 boliger.

Med mindre bostedsstørrelser som udgangspunkt må der forventes at være muligheder for at udpege andre relevante lokaliteter i såvel Randers by som andre steder i kommunen.”

Nu her hvor Erhvervs- og Planudvalget har nedstemt den placering af hele 26 boligenheder i Vorup, er Lev Randers enig med Handicaprådet om, at der bør skitseres en anden løsning, som er mindre indgribende. Det er en løsning, der stemmer overens med Lev Randers’ høringssvar fra juni 2024, hvor betydeligt færre boliger blev foreslået placeret nordligst i det grønne areal, med adgang fra Kærgade. Forslaget vil have den fordel, at det grønne område forbliver samlet, i et areal, der vil kunne udvikles til rekreation og inkluderende oplevelser for hele nabolaget. Altså svarende til disse linjer fra Handicaprådet:

“Man kunne måske overveje at lave en “Kærgade-løsning”, hvor et selvstændigt bosted placeres i den nordligste ende af parkområdet mellem Høvejen og Thyvej.”

Med venlig hilsen

Vitus Jordan, formand for Lev Randers

Handicaprådet har på rådets ordinære møde den 22. januar 2025 behandlet sagen ”(For)høring vedr. forslag til mulige fremtidige placeringer af eventuelt kommende botilbud på socialområdet” og har følgende bemærkninger:

Handicaprådet er generelt positivt overfor, at forvaltningen tager højde for processen i forhold til inkorporering af bosteder, når nye lokalplaner og kommuneplanområder udformes, og boligområder bygges. Det er fornuftigt at ”forhåndsreservere” områder til bosteder set i lyset af tidligere erfaringer. Handicaprådet opfordrer i samme ombæring forvaltningen til at involvere Handicaprådet så tidligt som muligt, hvis nogle af områderne udstykkes til boformer, der kan inkludere boliger på socialområdet.

Handicaprådet ser gerne, at i hvert fald ”Kollegiegården” fastholdes blandt de foreslåede områder. Der skal i forbindelse med visitationerne tages hensyn til den konkrete borgers behov, og om vedkommende selv gerne vil bo landligt og udenfor de bynære områder eller bynært, og denne lokation er i det præsenterede materiale den eneste, der ligger indenfor Randers bygrænse.

Der synes ikke at foreligge dokumentation for at bosteder generelt skal være med mindst 15 - 16 boliger for at være økonomisk rentable. Der er hertil andre betydende parametre end det økonomiske, der kan give sammenhæng, f.eks. behov for hensigtsmæssig visitation og for styrkelse af relationsdannelser og -bevarelse.

FNs handicapkomité har i september 2024 kritiseret, at der i Danmark sker en øget institutionalisering på området - i modstrid med intentioner i handicapkonventionen. Vi anbefaler kraftigt, at Randers kommune generelt følger komitéens henstillinger bl.a. om størst mulig respekt for boligen som borgerens hjem og om afinstitutionalisering. Handicaprådet peger derfor på, at der også bør planlægges med mindre bosteder, så det ikke på forhånd udelukkes at etablere bosteder med færre end 15 - 16 boliger.

Med mindre bostedsstørrelser som udgangspunkt må der forventes at være muligheder for at udpege andre relevante lokaliteter i såvel Randers by som andre steder i kommunen.

Overordnet mener Handicaprådet, at områderne, som er beskrevet i sagen, er interessante; dog er det en forudsætning, at området i Assentoft ikke på sigt belastes med forurenende luft fra bl.a. depotbassinerne eller med fremtidig trafikstøj fra Grenaavej.

Som en sidste lille bemærkning kan Handicaprådet konstatere, at Thyvejen/Høvejen er taget af bordet igen, så baseret på tidligere erfaringer, vil vi gerne anmode om, at forvaltningerne arbejder bedre sammen vedrørende placeringerne. Man kunne måske overveje at lave en “Kærgade-løsning”, hvor et selvstændigt bosted placeres i den nordligste ende af parkområdet mellem Høvejen og Thyvej.

Med venlig hilsen

Karina Hjorth

Formand for Handicaprådet

 Se vedhæftede.

Vi ønsker at der kigges på alternative beliggenheder for byggeriet, da vi ikke mener beliggenheden er i interesse for hverken den ønskede beboer gruppe, eller områdets nuværende boligejere. Største delen af områdets nuværende beboere rummer børnefamilier, hvor flere har udtrykt bekymring om trygheden for særligt områdets børn, ud fra den demografiske beskrivelse af beboere til byggeriet.

Desuden så områdets nuværende beboere gerne, at der var en mere konkret plan for brugen af byggeriet, da det fremsendte skriv spænder så bredt, at det ikke er muligt at danne sig et reelt overblik over den demografiske beboer sammensætning. Vores bekymring er derfor også, at byggeriets brug hurtigt kan blive et sted hvor der bliver indlogeret en beboer gruppe der ikke er i harmoni, hvilket kan føre til uro for både stedets beboere, men også områdets nuværende beboere. Endvidere frygter vi at, kommunen overtid vil finde det fordelagtigt at udvide området med yderligere boliger end oplyst i høringsbrevet, for at gøre projektet rentabelt.

Det nævnes i det fremsendte skriv at, målgruppen vil være ”Borgere som har brug for inklusion i samfundet.” Det er ikke realistisk med placeringen i Drastrup, da:

- der vil være langt til nærmeste busstop (nærmeste stop minimum 1 km væk.)

- mulighed for deltagelse i sociale tilbud. Da disse ikke forefindes i rimelig afstand fra bostedets påtænkte beliggenhed.

- Det vurderes ikke som realistisk at områdets nuværende beboere vil have de forudsætninger for at kunne danne ramme om inklusion af beboerne, da største delen af området er børnefamilier, der i forvejen har en presset hverdag. Hvorfor det vurderes at være direkte urealistisk, af områdets nuværende beboere at skabe det inkluderende miljø, der forventes fra kommunens side.

Der forefindes tæt på den foreslåede grund 4 vindmøller. Disse kan i høres området. Desuden kan enkelte ejendomme berette om reflektionsforstyrrelser fra møllerne i perioder. De vurderes derfor som værende til gene for byggeriets påtænkte beboer sammensætning, da disse må antages som værende sensorisk forstyrrende i form af auditive og visuelle forstyrrelser. De må derfor indregnes som værende en belastnings faktor, der ikke tilgodeser behovene, hos den påtænkte demografiske beboergruppe. Hvorfor vi vurderer beliggenheden som uegnet.

Det vil være til stor gene for områdets boligejere, at der anlægges vej jf. forslaget da dette vil give store visuelle og auditive gener, i form af støj fra biler og lys fra bilerne, der vil skinne ind i beboernes stuer, der vender ud mod det grønne område. Dette kan ikke hindres af nuværende beboere da der i lokalplan 531 fremgår af §9.13 ” Delområde III og IV’s afgrænsning mod den grønne kile må ikke fremstå som en lukket bøgehæk. Der kan plantes grupper af buske, enkeltstående træer og buske så længe det har en åben grøn karakter.” Vi i område IV, med haver der vender mod forslaget om anlæggelse af vej, har derfor ingen mulighed for at skærme for støj og lysgener.

Af det nævnte punkt jf. lokalplan 531 §9.13 har netop været årsag til, at vi har valgt at bosætte os her, da vi i fandt værdi i lokalplanens bestemmelser om åbenhed mod grønne områder. Vi mener derfor, at anlæggelse af vej på området er i strid med de forudsætninger der ved køb af byggegrund gjorde sig gældende.

Der fremstår naturlige stisystemer op til områdets skov, der flittigt bruges af nærområdets beboere. Anlæggelse af vej og institution må også ses som en forringelse af områdets rekreative anvendelse, for nærområdets beboere. Desuden kan det nævnes at der langs læbæltet og på de omkringliggende grønne arealer er et alsidigt dyreliv. Der ses i området ofte rådyr, rovfugle og ræve.

Vi mener ikke at bosted vil være en naturlig tilføjelse til et ”traditionelt” parcelhuskvarter. Vi har derfor bekymringer i forhold til den fremtidige udvikling af området. Da et bosted ikke forventeligt øger interessen for børnefamilie at bosætte sig i området. Dette skaber også bekymring i forhold til fremtid salg af byggegrunde i området. Hvorfor det angiveligt må medføre en væsentlig forringelse af de nærtliggendes ejendommes gensalgsværdi. En anlæggelse af bosted frygtes derfor at have økonomiske konsekvenser, for nuværende boligejere.

Vi håber at kommunen vil kigge på anden placering, der i højere grad fokusere på den påtænkte beboergruppes behov. Samtidigt med at man også kigger på nuværende beboeres dagligdag og tager denne med i ligningen. Vi har forståelse for, at økonomi og kompleksitet også spiller en stor rolle i et sådant byggeri. Både her og nu, men også på sigt. Det må dog ikke blive på bekostning af et projekt, der er til gavn for området og dets beboere. Hvilket vi ikke vurderer, gør sig gældende på beliggenheden i Drastrup.

På vegne af

Norbaggevej: 1, 2, 3, 6, 7, 8, 10.

8960 Randers SØ

Jeg synes det vil være en god ide at få flere unge til Assentoft by.

og selvom det er mennesker med særlige behov

skal det nok gå. Men endnu bedre at der er personale døgnet rundt. Hvis I bygger boliger til de unge med særlige behov.

jeg ved godt at det er tæt på skole og bolig områder

men for mig vil det ikke gøre det store forskel.

bor selv i Assentoft.

Vi ønsker ikke boliger for psykisk syge klods op og ned ad skole, boligkvarter, hal, stisystemer etc. 

Det er vanvittig utrygt for vores børn!

Jeg er bosat i et af de områder, som kan  blive ramt af sådan et tilbud. En af de ting der falder mig i øjnene, er "Borgere som har brug for at trække sig fra omgivelserne" som I så fint udtrykker det. Det harmonere ikke med de pågældende områder med børnehaver, skole/sfo og rigtig mange børnefamilier. Da jeg kender til borgernes problemer via min uddannelse og samtidig har familie der er ramt, ville det være det helt forkerte områder at placere sådan et tilbud i. Mvh Emilie Andersen