Forslag til ny arkitekturpolitik

Foreningen for By- og Landskabskultur i Randers Kommune

Randers Kommunes forslag til ny arkitekturpolitik for kommunen er et godt og gedigent arbejde.

Forslagets dialogværktøj baseret på 1 Forståelse for helheden. 2 Styrk stedet og 3 Skab Livskvalitet er rigtig gode udgangspunkter for en dialog med investorer, Bygherre, arkitekter og andre projekterende.

Et virkeligt godt grundlag for fremtidige byggeprojekter i Randers Kommune, med mulighed for god velindpasset arkitektur i fremtidige byggeprojekter i vores kommune. Skabt i en fælles dialog mellem kommunens medarbejder og bygherre og endelig godkendt af politikkerne i tillid til at arkitekturpolitikken er fulgt.

MEN! Set i bakspejlet og tidligere byggeprojekter er en dialogbaseret organiseringen af byggeprocesserne i Randers Kommune slet ikke på plads. Det gælder politikkerne der ikke bliver klædt godt nok på til at tage beslutninger og endelige godkendelser, som skal tage udgangspunkt i det nye dialogværktøj. Det gælder kommunens medarbejdere der sagsbehandler i alle byggeprojekters aspekter. Som det ser ud nu, baseret på udtalelser fra Investorer, Bygherre, arkitekter og andre projekterende er disse slet ikke (endnu) klar til at gå ind i en positiv samlet dialog med udgangspunkt i dialogværktøjet.

Efter vores forenings mening kræver det, hvis arkitekturpolitikken skal lykkes, skal der ske en ændring af organisering af sagsbehandlingerne så den netop bliver dialogbaseret. F. eks. Ved at det er den samme gruppe medarbejdere fra involverede afdelinger der sagsbehandler i alle aspekterne i en byggesag, med udgangspunkt i dialogværktøjet og ikke mindst, med en overordnet, ansvarlig kompetencehavende leder. F.eks. en Stadsarkitekt.

Med venlig hilsen

Jan Nørskov Jørgensen

Formand.

Se vedhæftede. 

Det er positivt at Randers Kommune ser landskabet som en forudsætning for byudvikling. Den bynære natur langs med Gudenåen er et unikt træk ved Randers som der bør værnes om fremadrettet.

Randers Kommune skal derfor ikke trække byudvikling med boliger ned i de grønne områder, men i stedet trække grønne kiler fra Gudenåen op i byen og med dem skabe korridorer imellem boligmassen og de store selvforvaltede naturarealer langs åen. Man skal her fokusere på kvaliteten af korridorerne frem for kvantiteten, så de sårbare, bynære naturområder ikke bliver yderligt fragmenteret.

Det er ligeledes positivt, at der fokuseres på grønne byrum med ubefæstede arealer og flere træer langs vejene. De grønne områder kan derved også bidrage til at løse problematikken omkring de stigende mængder vand, for eksempel ved etablering af vandhuller i parkerne.

I forhold til bygningsmassen er det - både i forhold til bæredygtighed og bevaring af lokal kulturhistorie - godt at Randers Kommune sigter på at bevare eller transformere historiske bygninger med betydning for Randers. Man bør dog være opmærksom på at de to mål på visse områder kan konflikter. For eksempel vil et princip om bevaring af byens røde tagflader mod syd kunne være en hindring for etablering af solcelleanlæg på byens tage.

Endelig skal Randers Kommune være åbne overfor at nyere arkitektur som for eksempel Randers Regnskovs kupler også kan være vigtige vartegn for byen og understøtte fortællingen om Randers som en innovativ, grøn og bæredygtig by.

Jeg støtter princippet om en arkitekturpolitik, der kan være med til at sikre kvaliteten af de boliger, der bygges i Randers Kommune og sikre at det lokale særpræg bevares i forbindelse med store renoveringsprojekter.

Jeg bor i Fjordbyen Randers. Og jeg ville føle mig snydt, hvis jeg skulle flytte til en by, der kalder sig selv Flodbyen, når der er flere hundrede kilometer til en flod.

Det, der er lagt op til nu, er mere eller mindre en kopi af havnefronten i byer som Horsens, Aarhus og Odense. Randers er i konkurrence om pendlere til og fra Aarhus. Hvorfor skulle familier, der arbejder i Aarhus vælge Randers frem for byer som Horsens og Silkeborg, hvis havnefronten i Randers ligner den i Horsens?

Af de byer, som jeg har boet i, har kun Aalborg en særlig havnefront. Her er byggeriet trukket tilbage fra molen og der er et bredt område med bl a. gang- og cykelsti. Desværre har Aalborg Kommune valgt at plastre havnefronten i Nr. Sundby til, så det lige så godt kunne være Aarhus Ø, blot med en anden placering.

Skal vi lokke nye borgere til, skal havnefronten i Randers have et særpræg, der arkitektonisk skiller sig ud i forhold til andre byer. Med området omkring det gamle bryggeri har vi vist, at vi kan skabe et særligt boligområde. Det er også muligt. Vi kan skabe en Fjordbyen, der er et forbillede for god arkitektur. I stedet er vi ved at skabe noget, der kan blive en skændsel for enhver, der holder af god arkitektur.

Da jeg boede i Aalborg stod hver tiende nybyggede lejlighed tom. Derfor synes jeg, vi skal opdele opførelsen af Fjordbyen op i mindre etaper. Vi skal sikre os, at vi ikke bare opfører lejligheder, der kommer til at stå tomme.

Det vil også være godt at få fjernet nogle gamle udtjente lejligheder med en husleje på 3300- kr. Gør vi det, skal vi dog være opmærksom på, at disse lejligheder mest beboes af borgere på overførselsindkomst. De skal anvises en anden bolig. Er huslejen her 5300- er borgeren berettiget til 2000- kr. i støtte, da denne ikke har mulighed for at flytte i en billigere bolig. Det er en udgift på 24.000- kr. pr. bolig som vi fjerner.