Høring vedr. mulige områder til byggeri på socialområdet for voksne med særlige behov

Randers Kommune sender hermed forslag til mulige placeringer af kommende botilbud på socialområdet i (før)høring frem til 14. juni 2024.

Social
Område

Hele kommunen

Høringsfrist
Offentliggjort
Område

Hele kommunen

Høringsfrist

14. juni 2024

Offentliggjort

13. maj 2024

Randers Kommunes har med Boligplan II vedtaget at etablere en række nye botilbud til voksne med særlige behov.

Der skal nu udpeges lokationer til 3-4 botilbud, hvorfor forslag til mulige placeringer sendes i (før)høring. Høringen skal bidrage til en prioritering af lokationerne, samt til at komme med alternative bud på områder og eksisterende bygninger, der kan ombygges til formålet.

Forslaget sendes i (før)høring i perioden 13. maj – 14. juni 2024 via Randers Kommunes høringsportal.

Baggrund

Randers Kommunes har med Boligplan II vedtaget at etablere en række nye botilbud på socialområdet (Boligplan II kan læses af sag 211 fra byrådsmøde 26. juni 2023).

Socialudvalget har den 2. maj 2024 besluttet at sende en række mulige placeringer til de nye botilbud på socialområdet i (før)høring. Samtidig opfordres til, at der i høringsperioden kan afgives bud på andre mulige placeringer og stilles forslag om eksisterende bygninger, der kan anvendes til formålet (se evt. mere i sag 63 fra socialudvalgsmøde 2. maj 2024).

Hovedlinjer i forslaget

Forslag til mulige placeringer af botilbud på socialområdet fremgår af socialudvalgets materiale fra møde den 2. maj 2024 (sag nr. 63), henholdsvis:

Sagsfremstilling: Forsalg til (for)høringsproces vedr. udpegning af områder til socialområdets boligplan

Som et led i boligplanen skal der udpeges 3-4 lokationer til oprettelse af botilbud for voksne med særlige behov.

Et botilbud vil bestå af 16-24 boliger i form af klynge-/rækkehuse eller gangfællesskaber med tilførende servicearealer og fælles-/aktivitetsrum.

Den øgede boligmasse skal skabe mulighed for at flere borgere over 18 år får mulighed for at få et botilbud i Randers Kommune frem for at skulle flytte ud af kommunen for at få det rette faglige tilbud. Målgruppen vil være borgere på handicapområdet med mental retardering og autismespektrum forstyrrelse, enten i kombination med hinanden eller med en form for psykisk sårbarhed som fx OCD, angst eller spiseforstyrrelse.
Botilbuddene forventes bemandet af personale døgnet rundt.

Der er behov for at etablere boliger til borgere med forskellige behov:

  • Borgere som har brug for et langvarigt – måske livslangt – botilbud, fordi de af forskellige grunde ikke kan klare sig selv uden væsentlig støtte i daglige gøremål og til deres livsførelse.
  • Borgere som har brug for et midlertidig botilbud for at få udredt deres funktionsniveau og/eller træne færdigheder og på sigt enten flytte i egen bolig med støtte eller i et længere varende botilbud.
  • Unge borgere som har brug for botræning – måske ifm. et STU-forløb (særligt tilrettelagt undervisning) – inden de kan flytte i egen bolig (evt. med støtte).

Af bilag 2-7 fremgår mulige matrikler, hvorpå der kan opføres botilbud til målgrupperne. Af hvert bilag fremgår et kort over det konkrete område, hvor på følgende er anført med ikoner:

  • Matriklen (markeret med rødt)
  • Indkøbsmuligheder (indkøbsvogn)
  • Offentlig transport (bus)
  • Idrætsfaciliteter (badmintonspiller)
  • Andre samlingsfaciliteter (seværdighedssymbol)
  • Grønne områder (restepladssymbol)
  • Distance til Randers centrum (km-tal)
  • Planforhold (+/- symbol).

Af bilag 8 er de 6 områder vurderet i forhold til, hvor hurtigt byggeri kan iværksættes på de konkrete matrikler. Områderne er oplistet efter, hvor man hurtigt vil kunne etablere et botilbud.

Fremsendelse af høringssvar

Forvaltningen opfordrer til at afgive høringssvar, hvis man har holdninger til oprettelsen af botilbud på en eller flere af de konkrete matrikler, samt har oplysninger om fordele og ulemper ved de enkelte områder af relevans for omgivelserne og målgruppen for boligerne.

Har man alternative forslag til matrikler eller eksisterende bygninger, opfordrer forvaltningen til, at man i sit høringssvar redegør for følgende forhold:

  • Ejerforhold
  • Grundareal og matriklens placering
  • Evt. bygningers areal og beskaffenhed
  • Indkøbsmuligheder
  • Offentlig transport
  • Idrætsfaciliteter
  • Andre samlingsfaciliteter
  • Grønne områder
  • Distance til Randers centrum
  • Planforhold.

Der er frist for høringssvar den 14. juni 2024.

Vær opmærksom på, at der normalt kan gå omkring 48 timer i hverdage og længere tid i forbindelse med weekender og helligdage, fra du har indsendt dit høringssvar, til det offentliggøres på høringsportalen. Det skyldes, at svaret skal gennemgås for evt. personfølsomme oplysninger. Ønsker du, at dit høringssvar skal være til inspiration for andre, der måtte have interesse i at afgive høringssvar, skal du derfor indsende dit høringssvar så tidligt i høringsfasen som muligt.

Forslaget er sendt i (før)høring ved følgende parter:

  • Handicaprådet
  • Danske Handicaporganisationer, Randers
  • Udsatterådet
  • Pårørenderådet, botilbuddene voksenhandicap
  • Beboerrådet, botilbuddet Høvejen
  • Naboer/grundejerforeninger op til de påtænkte områder
  • Sektor MED, socialområdet.

Derudover vil forvaltningen afdække, om der findes andre bygninger, som evt. kan anvendes til formålet botilbud for borgere på socialområdet. Forvaltningen vil afdække såvel mulige kommunale bygninger, som rette henvendelse til mæglere omkring evt. kendskab til bygninger, der kan være et alternativ til at bygge selv.

Når høringsfristen udløber, vil forvaltningen fremlægge alle høringssvar til politisk behandling som baggrund for en beslutning om de lokationer til byggeri på socialområdet, som der skal arbejdes videre med. Dette forventes at ske på Socialudvalgsmødet den 8. august 2024.

Herefter vil der foregå en planlægning og beslutningsproces omkring hver enkelt lokation og botilbud, der også vil involvere en høring ift. det konkrete forslag og en godkendelse fra socialudvalget og byrådet.

Har du spørgsmål til fremsendelse af høringssvar eller materialet i sagen, kan du kontakte:

Høringssvar

Mikkel Christensen

Høringssvar vedr. mulige områder til byggeri på socialområdet

Til Randers kommune

Som småbørnsfamilie og direkte nabo til placering B i Assentoft, har jeg behov for at udtrykke min bekymring for denne placering.

Med denne placering antages det, at der vil komme en øget trafik, som vil konflikte med den nuværende infrastruktur. Det noteres, at der i høringssvar fra Formanden for Handicaprådet i Randers kommune, nævnes at der jf. trafikplanen fra 2020, maksimalt må være 800m til busstoppested, hvilket ikke er tilfældet ved denne placering. Det er vores bekymring, at den øgede trafik til området, vil skabe en utryghed som ikke harmonerer med den dagligdag vi har i dag, og som var udgangspunktet for at flytte til Assentoft. De logistiske udfordringer ville kunne løses, ved placeringsforslaget ved Jens Otto Krags plads fra Handicaprådet.

Med tanke på de børne- og ungdomsinstitutioner der er placeret i området, vil en placering af et botilbud for voksne med særlige behov, potentielt kunne skabe utryghed og socialfriktion. Dette for både børn, forældre og ansatte ved de nuværende institutioner. Denne friktion ville ikke kunne bidrage positivt til en interagerende mellem beboerne og lokalsamfundet – tvært i mod, vil det potentielt kunne føre til en polarisering.

Jeg håber ovenstående, vil blive taget i betragtning.


De bedste hilsner

Mikkel – Belgiervej 9


Blanketnummer 73137
Morten Hørby Andersen

Høringssvar vedr. mulig placering af etablering af botilbud ”Assentoft B”:

Som børnefamilie og nærmeste nabo til ”Assentoft – Område B” vil jeg gerne udtrykke stor bekymring om den foreslåede placering.


Med afsæt i det samlede svar fra de omkringliggende veje (Blanketnummer: 73077) vil jeg understrege vores frygt for placeringen – ”Assentoft B”.

Vi bor på Belgiervej 7, og vil dermed få hæk lige op til det potentielle bosted, hvor der på nuværende tidspunkt er mange ubekendte om boligform, beboere mv. Placeringen af et bosted på denne placering vil derfor ikke harmonere med de mange børnefamilier, der indenfor de seneste 4 år har bygget nye huse til et fællesskab omkring børneleg, uderum og naboskab.


Vores samlede frygt udspringer af utryghed i dagligdagen, øget trafik/støj samt forringelse af vores gensalgsværdi på en grund (måske) købt på falske forudsætninger af Randers Kommune.


På Belgiervej er der i dag 10 husstande der alle har hjemmeboende børn og ligeledes er der på 2 af adresserne vuggestuer – den ene med hæk direkte op til området. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at placere et bosted på ”Assentoft B” pga. frygten for at kunne fastholde børnefamilier i området (med alt dette indebærer).

Derudover vil et bosted som nærmeste nabo forringe gensalgsværdien markant for alle omkringliggende huse, hvilket naturligvis også er en væsentlig faktor for at placeringen ikke er optimal.


Det er vores vurdering, at et bosted på ”Assentoft B” vil være en klar forringelse af det område der er ved at blive bygget op, som noget positivt i Assentoft. Her tænkes også på den planlagte forlængelse af Belgiervej (https://www.randers.dk/borger/bolig/byggegrunde/alle-byggegrunde/drastrup-belgiervej/). Dette vil blive markant udfordret, da denne netop lægger op til flere børnefamilier i et samlet område der skal binde Assentoft og Drastrup mere sammen. Et bosted vil bremse denne positive udvikling for området og Assentoft som helhed, og bør være et springende punkt for fortsat udvikling i byen.


Som afslutning vil jeg henvise til høringssvarene fra både Handicaprådet samt Udsatterådet, der begge gør opmærksomme på udfordringer ved at placere et bosted på ”Assentoft B”. Eks. afstand til offentlig transport, muligheder for aktiviteter i nærområdet samt samvær med de omkringliggende huse.


Jeg håber og forventer, at mine synspunkter vil blive taget i betragtning i den videre beslutningsproces.


Vh.

Morten Hørby Andersen, Belgiervej 7 - Assentoft


Blanketnummer 73135
Danske Handicaporganisationer, Randers Afdeling (DH)

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer, Randers Afdeling (DH)

Se vedhæftede høringssvar.

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer 73126
Skolebestyrelsen på Assentoftskolen

Høringssvar vedr. områder til byggeri på socialområdet

Høringssvar vedr. områder til byggeri på socialområdet


Skolebestyrelsen på Assentoftskolen har ikke bemærkninger til placering.

Hvis placering A (Bilag 3) vælges, bør man overveje anlæg af ny skolevej i samme forbindelse.


Skolebestyrelsen på Assentoftskolen



Blanketnummer 73098
Udsatterådet i Randers Kommune

Udsatterådets høringssvar vedr. placering af nye botilbud til voksne

Udsatterådets høringssvar vedr. placering af nye botilbud til voksne. Se vedhæftede bilag

Blanketnummer 73096
Jørn Steengaard Rasmussen

Høringssvar vedr. mulig placering af etablering af botilbud ”Assentoft.

Baggrund: Randers Kommune har med Boligplan II besluttet at etablere en række nyt botilbud til voksne

med særlige behov. Der skal udpeges lokationer til 3-4 botilbud, hvorfor forslag til mulige placeringer nu

sendes i før høring. Høringen skal bidrage til en prioritering af lokationerne samt komme med alternative

bud på områder og eksisterende bygninger, der kan ombygges til formålet.


Høringssvar vedr. placering Assentoft område B:

Nærheden til parcelhuse med børnerige områder, skole, børnehave, vuggestue samt dagplejer:

Det er til stor bekymring for os, at bostedet vil ligge for tæt på nuværende samt kommende parceller.

Igennem disse parceller løber Skolestien, der er en naturlig indfaldsvej for cyklister i alle aldre på vej i skole,

børnehave, dagpleje eller vuggestue. Udover den øgede trafik i området, vil bostedet for voksne med

særlige behov, potentielt kunne skabe bekymring fra forældrene for deres børns sikkerhed og trivsel.

Ligeledes er der to dagplejer inden for en radius på 100 meter fra det eventuelle kommende byggeri – den

ene med hæk direkte op til det potentielle område – begge er placeret på Belgiervej, der vil blive nærmeste

naboer til bostedet. Dette vil give anledning til bekymring af børnenes trivsel samt sikkerhed. Det er

ligeledes vores bekymring, at dagplejerne ikke ville kunne drives, grundet den usikkerhed der opstår med

nævnte bosted. Dette vil potentielt give en skævvridning mellem udbuddet af dagpleje pladser og

efterspørgslen i området.

Med placering Assentoft B, vil man placere et botilbud i centrum af et parcelhusområde - primært

bestående af småbørnsfamilier. Vi vurderer, at en integrering af beboerne på bostedet i lokalsamfundet, vil

være direkte urealistisk. Disse småbørnsfamilier har ikke det nødvendige overskud til denne integration,

som der tydeligvis forventes. Derudover er der ikke en oplagt (eller fremtidig) mulighed for beboernes

integration i erhvervslivet/butikker, da sådanne muligheder ikke findes i god afstand til området.

Adgangen til kollektiv trafik er heller ikke optimal i område Assentoft B. Her skal man til fods bevæge sig til

enten Gl. Grenåvej eller mod Sanglærkevej. I begge retninger er der over 1 km til offentlig transport, og det

kan ligeledes oplyses, at der ikke er etableret fortov til Sanglærkevej, hvilket ikke skaber en sikker vej til

mulighederne. Set i lyset af en placering i yderkanten af Randers kommune, vil man gå på kompromis med

beboernes behov for en placering i tæt afstand til offentlige institutioner samt andre sundheds- og

socialtilbud.

Ejendomsværdi:

Da etableringen af botilbuddene er en markant anden boform end de omkringliggende parceller, vil det

angiveligt medføre en væsentlig forringelse af de omkringliggende ejendommes gensalgsværdi.

Lokalsamfundets bekymringer omkring særligt sikkerheden for både børn og voksne kan gøre området

mindre attraktivt for potentielle købere, hvilket kan have økonomiske konsekvenser for de nuværende

ejere.

Støjgener fra Assentoftskole, landbrugsejendom, restaurant samt børnehaver i nærområdet:


Der vil være en del støj fra de nærliggende institutioner, der kan have en negativ indvirkning på bostedets

beboere. Her kan nævnes støj fra arbejde med træfældning på landbrugsejendommen, hvortil der ligeledes

køres ofte med traktor i dette område. Denne ligger også som direkte nabo til ”Område Assentoft B”.

Børnehaven Toftegården (kombineret børnehave samt vuggestue) ligger i kort afsted til den foreslåede

placering, her opleves daglig støj. Med Toftegården mange børn der dagligt er ude og bevæger sig forbi

Område B, vil dette ikke være ideelt for hverken beboere eller institution.

§ 3 Lokalplanområdes anvendelse:

På delområde III til åben-lav boligbebyggelse kan ejendomme kun udstykkes med grundstørrelser på mindst

700 m² og maksimalt 950 m². Udnyttes delområde III i stedet til tæt-lav boligbebyggelse kan der kun

udstykkes grunde på mindst 300 m². Det vil dermed sige, at de som har købt/bygget hus i området IKKE har

fået de korrekte oplysninger fra Randers Kommune.

Kommunens opslag/ høring:

De berørte beboere nær Assentoft Område B fik først kendskab til høringen d. 12. juni 2024, hvilket er 2

hverdage før høringens frist. Dette skete ved et tilfælde, og kommunen burde have sendt det i ud til alle

parceller i lokalområdet i deres e-Boks.


Opsummering

Vi håber inderligt, at kommunen vælger en placering til botilbuddet, som tilgodeser beboernes behov –

frem for økonomi og kompleksitet. Vi ønsker alle det bedste for de mennesker der har særligt behov - Vi ser

dog ikke Assentoft placering B, som værende en mulig ramme omkring dette.

På vegne af:

Nordbaggevej, Frieservej og Belgiervej.

Assentoft/Drastrup 8960 Randers SØ

Blanketnummer 73077
Christian Lykke Revsbæk Sønderbo

Bekymringer ved placering af botilbud i Assentoft

Naboskab og lokalmiljø:

Jeg er bekymret for, at etableringen af et botilbud vil påvirke vores rolige kvarter negativt. Etableringen af et sådant bosted med 16-24 boliger og deres borgere kan medføre et øget støjniveau i forhold til almindelig boligbyggeri, her tænkes der på øget trafikstøj fra medarbejdere, gæster, diverse offentlige myndigheder (sagsbehandlere osv.) og diverse udrykningskøretøjer, som vil færdes ved bostedet. Det må også forventes, at borgere med psykiske lidelser har sværere ved at være en del af den almindelige ro og orden, hvilket vil forstyrre den nuværende fredelige atmosfære. Desuden kan sådanne ændringer føre til, at ejendomspriserne falder, hvilket vil påvirke alle nuværende beboere økonomisk.


Infrastruktur og tilgængelighed:

Det foreslåede område har udfordringer i forhold til ufærdige fortove og cykelstier. Med flere boliger og personalebiler tilknyttet botilbuddet frygter jeg, at vi vil opleve alvorlige uheld mellem hårde og bløde trafikanter. Generelt vil de ufærdige stisystemer gøre det vanskeligt for beboerne at komme til og fra deres hjem og bevæge sig rundt i området.


Sikkerhed:

Som en del af det lokale samfund er jeg bekymret for sikkerheden i området. Hvis botilbuddet inkluderer beboere med psykiske udfordringer, er der en risiko for uforudsete hændelser, som kan skabe utryghed blandt naboerne. Det er vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer og sikkerhedsforanstaltninger på plads for at beskytte både beboerne i botilbuddet og de omkringliggende beboere. Med to børnehaver, en vuggestue og 3-4 dagplejemødre inden for en radius på ca. 500-600 m mener jeg, at sikkerheden bør være på et ekstra højt niveau.


Økonomiske konsekvenser:

Jeg er bekymret for de økonomiske konsekvenser, som et nyt botilbud kan medføre for kommunen. Etableringen af et botilbud i området kan gøre det sværere at sælge nye udstykninger, hvilket kan reducere de forventede indtægter fra disse salg. Dette kan tvinge kommunen til at sænke deres forventninger til de økonomiske bidrag fra nye boligprojekter. Desuden kan det skabe et mindre attraktivt boligområde, hvor efterspørgslen falder, og hvor området risikerer at stagnere, da færre vil finde det attraktivt at bosætte sig der.


Miljøpåvirkning:

Et bosted med mange borgere og generelt mere færdsel af mennesker og køretøjer vil uundgåeligt skabe mere skrald og støj. Den øgede mængde affald kan tiltrække skadedyr og forringe områdets æstetik, hvilket vil påvirke både dyrelivet og beboernes daglige oplevelse af deres omgivelser negativt. Øget støjniveau, forårsaget af både mennesker og køretøjer, kan forstyrre det lokale miljø, da den konstante støj vil forringe livskvaliteten for nuværende beboere i området, der værdsætter den nuværende fredelige atmosfære. Det er vigtigt at overveje disse miljømæssige konsekvenser nøje, før man beslutter sig for at placere et botilbud i dette område.


Planlægning og zonering:

Jeg mener, at projektet ikke passer ind i den nuværende byplanlægning for vores område. Lokalplanen angiver, at området primært skal anvendes til boligformål, og et stort botilbud strider imod dette. Lokalplan 531, § 1 Lokalplanens formål: "at området udbygges som et boligområde..." Derudover har kommunen ikke givet tilstrækkelige oplysninger om, hvilke dispensationer der skal søges, og hvordan disse vil blive håndteret.


Konklusion:

Baseret på de nævnte argumenter mener jeg, at placeringen af et botilbud i Assentoft ikke er optimal. Jeg opfordrer Randers Kommune til at prioritere andre områder, som bedre kan opfylde kravene til infrastruktur, faciliteter og specialiserede tilbud, og som kan sikre en bedre integration og trivsel for beboerne.


Jeg foreslår derfor, at Randers Kommune overvejer en anden placering, der kan tilbyde en bedre balance mellem behovene for botilbud og trivsel for de lokale.


Jeg håber, at mine synspunkter vil blive taget i betragtning i den videre beslutningsproces.

Blanketnummer 73058
Martin Hollerup Venborg

Vedr. placering af bosted i Asferg

Det kan give god mening at placere et bosted i Asferg af flere grunde. Der er god udvikling i byen, og som sådan vil der selvfølgelig også være plads til et bosted et sted i byen.


Vi vil dog gerne i forhold til placeringen henlede opmærksomheden på følgende:

- Forslag til placering af bostedet er lige ved siden af den omfartsvej, som er på planen for området. En sådan omfartsvej lige udenfor døren vil kunne give store problemer i forhold til lydgener for den målgruppe, som skal være brugere af bostedet. Der bør derfor tages højde for placeringen af bostedet i forhold til trafikale støjgener.

- På nuværende tidspunkt er der ikke fortov hele vejen ud til det område, hvor bostedet foreslås placeret. Vi vil derfor fremsætte et ønske om, at det kommer med i overvejelserne, at man bør kunne færdes sikkert til fods hele vejen ad Søndergade og ud til bostedet, sådan at brugere af bostedet kan færdes sikkert og uden større gener i området til Træningshuset, samt til centrum af byen, hvor indkøbsmulighederne er.

- Desuden er der ikke busstoppested i denne ende af byen. Det nærmeste busstoppested er på nuværende tidspunkt foran forsamlingshuset. Dette skal også med i overvejelserne.

- På nuværende tidspunkt er der god udsigt over markerne for de beboere, der bor i den yderste grænse mod området, der er foreslået. Vi ønsker, at det kan overvejes, at placeringen af byggeri kan ske under størst muligt hensyn til de huse, der ligger nu. Dette kan evt. opfyldes ved, at man tættest muligt på Æblehaven placerer den vej, som skal gå ind i området, og så bygger boligerne på den anden side af denne vej. Det vil samtidig give lidt afstand til larm mv. for brugerne af bostedet.


Når alt dette er nævnt, så vil vi samtidig gerne henlede opmærksomheden på, at der kan være andre placeringer i området, som også kan være brugbare til placering af bostedet. Disse bør undersøges nærmere, inden man lægger sig fast på en placering.


Det drejer sig om følgende:

- For enden af Allégården ligger endnu nogle byggegrunde, som ikke er solgt / bebygget. Disse grunde vil kunne anvendes til et bosted, og denne placering vil afhjælpe nogle af de fokuspunkter, som er nævnt ovenfor

- Matrikel 5ad vil også være en mulighed til placering af et bosted. Denne placering vil ligeledes afhjælpe nogle af fokuspunkterne


Vi håber, at dette vil blive taget i betragtning i forhold til den videre proces.


Med venlig hilsen


Ejerne af Æblehaven 1, Æblehaven 5, Æblehaven 7, Æblehaven 9 og Æblehaven 11

Blanketnummer 73057
Jørgen Rasmussen

: Vedr. Bilag 3 – Assentoft område A

Til: Randers kommune.

Høringssvar: Vedr. Bilag 3 – Assentoft område A


Som nærmeste nabo til den foreslåede placering, er vi meget utrygge ved placeringen.

Vi frygter en uheldig påvirkning af området, og muligheden for at det vil medføre problemer / uheldige episoder og uro i forbindelse med skolen, børnehaven, skolestien og boligområdet.


Vi foreslår derfor en alternativ placering på hjørnegrunden af Skovvangsvej / Gammel Grenåvej.

Matrikkel nr. ( ( Essenbækgård, Essenbæk 2a = 34490 m2 ))

Kommunen ejer Grunden, og har i forvejen indgangsvejen Egevej.


Matriklen ligger tæt på:

Lægehuset på Svalevej

Fysioterapien på Svalevej

Hjemmeplejen m.m. på Svalevej.

Busstoppesteder.


Rimelig tæt på:

Kirken og sognehuset

Netto, SuperBrugsens og Slagteren

Læge, frisører og sparekassen

500 m til Assentoft og 8 km til Randers.

500 m. til Assentoft Kultur og Fritidscenter / hallerne.


Byggeriet kunne evt. etableres sammen med Boligselskabet af 2014, som i forvejen har boliger på Egevej.


Jørgen Rasmussen.

8960 Randers sø



Blanketnummer 73056
Jette Toftlund Larsen

Ang evt opførelse af boliger på Moseskellet

U.t.bor i almen boligforeningen 1940 rækkehus tæt på grunden kommunen påtænker at bygge på.Det er en afdeling hvor der bor børnefamilier, og der frygtes fraflytning og det kan være svært at leje ud pga nybyggeri. 


Blanketnummer 73054
Handicaprådet

Høringssvar - Handicaprådet, Randers

Se vedhæftede høringssvar.


Blanketnummer 73046
Peter Sønderbo

Alternativer med Bedre Forudsætninger Bør Overvejes

Kære Randers Kommune,


Jeg skriver for at udtrykke min bekymring over forslaget om at placere et botilbud for voksne med særlige behov i Assentoft. Jeg anerkender nødvendigheden af at etablere sådanne botilbud, men jeg mener, at Assentoft ikke er den optimale lokation af flere grunde:


### 1. Manglende Nærhed til Specialiserede Sundheds- og Socialtilbud

Målgruppen for botilbuddene har ofte behov for specialiserede sundheds- og socialtilbud, som ikke findes i tilstrækkelig grad i Assentoft. Placeringen af botilbuddet bør være tættere på Randers centrum, hvor der er bedre adgang til disse ydelser.


### 2. Begrænset Lokalt Facilitetsudbud

Selvom Assentoft har nogle lokale indkøbsmuligheder og rekreative faciliteter, er udbuddet begrænset sammenlignet med Randers centrum. Det er vigtigt for beboernes trivsel og integration, at de har adgang til et bredere udvalg af aktiviteter og services.


### 3. Arealets Egnethed og Fremtidig Udvikling


Området i Assentoft, der er foreslået til botilbud, bør også overvejes i forhold til fremtidige udviklingsplaner og arealets egnethed. Hvis området er planlagt til anden brug eller hvis der er begrænsninger i byggemulighederne, kan det forsinke eller komplicere etableringen af botilbuddet.


### 4. Alternativer med Bedre Forudsætninger


Andre områder, der allerede er nævnt som mulige placeringer, kunne potentielt tilbyde bedre forudsætninger for oprettelse af botilbud. Det kunne være områder tættere på bymidten med bedre infrastruktur, adgang til specialiserede sundheds- og socialtilbud, og et bredere udvalg af faciliteter og aktiviteter for beboerne.


### 5. Potentiale for Social Friktion


Indførelsen af et botilbud for voksne med særlige behov kan skabe bekymringer blandt forældre til vuggestue- og skolebørn, som kan frygte for deres børns sikkerhed og trivsel. Mangel på information eller misforståelser om målgruppen kan føre til social friktion, hvilket kan skabe en utryg atmosfære for både børn og voksne i området.


Konklusion


På baggrund af ovenstående argumenter, mener jeg, at placeringen af et botilbud i Assentoft ikke er optimal. Jeg opfordrer derfor til, at Randers Kommune prioriterer andre foreslåede områder, som bedre kan imødekomme behovene for infrastruktur, faciliteter og specialiserede tilbud, og som kan sikre en bedre integration og trivsel for beboerne.

Jeg opfordrer derfor til, at Randers Kommune prioriterer en anden beliggenhed, som kan tilbyde en bedre balance mellem behovene for botilbud og trivsel for de lokale børn.

Jeg håber, at mine synspunkter vil blive taget i betragtning i den videre beslutningsproces.


Med venlig hilsen,

Peter

Blanketnummer 73001
Ole Bach Andersen

Høringssvar fra Pårørenderådet for Bostederne Voksen Handicap

Indledning

Det er meget positivt at relevante interessenter bliver inviteret til at afgive høringssvar i en (før) høring.

Pårørenderådet forventer derfor også at de indkomne høringssvar bliver seriøst gennemgået og indholdet bliver en stor del af det fortsatte arbejde med Boligplan II.

Det virker som om forvaltningen har svært ved at finde egnede placeringsmuligheder, da nogle af forslagene allerede på nuværende tidspunkt ikke kan anbefales af forvaltningen (Assentoft A, Thy/Høvejen).


Generelt

Det er meget vanskeligt at lave en prioritering af de forskellige forslag til placering af botilbud, når målgrupperne til bostederne ikke er kendte. Eks.: Støjfølsomme, trafiksikre, m.m.

Der mangler oplysning om hvor mange borgere der forventes at kunne bo ved de forskellige bosteder.

Det er meget vigtigt bostederne ikke placeres på steder hvor borgerne bliver isolerede. Der skal være mulighed for at etablere nogle fællesskaber/kontakter med de mennesker som allerede bor i lokalområdet.


Asferg


Fordele


Der er et meget aktivt lokalsamfund som forventeligt vil tage positivt mod et bosted.

Der er flere aktivitetsmuligheder med et forholdsvis nyt aktivitetshus meget tæt på bostedet.

Der er meget gode kollektive transportmuligheder(bus).


Ulemper


Der findes kun en butik i Asferg.

På det vedhæftede kort ser det ud som om der er planlagt en omfartsvej meget tæt på bostedet. Hvis denne omfartsvej bliver en realitet, skal der ikke bygges et bosted på denne placering.


Assentoft område A


Fordele


Gode indkøbsmuligheder.

Tæt på busstop.


Ulemper


Grunden ligger ensomt og væk fra anden bebyggelse.


Assentoft område B


Fordele


Området, der ligger nordvest for matriklen kan danne ramme for et rekreativt fælles areal for hele kvarteret.


Ulemper


Langt til busstop


Dronningborg


Fordele


Tæt ved Dronningborghallen og Fremtidens foreningshus

Rimelig tæt på Aktivitetscenter Randers og Klub 85


Ulemper

Det er endnu ikke besluttet hvor linjeføringen af den nye omfartsvej til Udbyhøjvej/ny bro skal være. Først når dette er besluttet, kan det afgøres om der skal være et bosted på denne placering.


Moseskellet


Fordele


Det er en stor grund med mange muligheder.

Grunden ligger lidt ensomt, det kan være fint til den rette målgruppe.


Ulemper


Man skal krydse en meget trafikeret vej for at komme til aktiviteterne på Langvang.

Kræver trafiksikring af Mariagervej.

Langt til kollektiv trafik og indkøbsmuligheder.

Der er en del støj fra en nærliggende skydebane, Randers Flyveplads og industrivirksomheder.

Der er indkommet mange høringssvar fra naboer, som er meget negative overfor placeringen.


Thyvej/Høvejen


Fordele


Et meget stort grønt område.

Udendørsarealerne kan deles med det eksisterende bosted Høvejen og evt. også med områdets øvrige beboere. Dette kan have en positiv effekt på inklusion af bostedets borgere.


Ulemper


Risiko for at den samlede bebyggelse bliver betragtet som et stort bosted af forvaltningen.


Prioriteringsliste


1. Thyvej/Høvejen (kan anbefales)

2. Asferg (kan anbefales, se bemærkning)

3. Assentoft B (kan anbefales)

4. Moseskellet (kan anbefales)

5. Assentoft A (kan ikke anbefales)

6. Dronningborg (kan ikke anbefales)


Alternative placeringer


Det bør også undersøges om der kan være andre placeringsmuligheder i andre byer i kommunen, hvor der er naturskønne omgivelser, god kollektiv trafik, indkøb, oplevelser, fritidsaktiviteter m.m.

Eks.: Langå, Spentrup, Stevnstrup, Fårup.


Blanketnummer 72999
Randers Friskole & Børnehus

UTRYGHED FOR ALLE PARTER

Randers Friskole og Børnehus (RFB) finder det meget bekymrende og stærkt uhensigtsmæssigt, at man overvejer at placere et botilbud for borgere som beskrevet – med mental retardering og autismespektrum forstyrrelse, enten i kombination med hinanden eller med en form for psykisk sårbarhed som fx OCD, angst eller spiseforstyrrelse – som nærmeste nabo til en vuggestue med 16 børn, en børnehave med 40 børn og en fuldt udbygget skole for 0. - 10. klasse med 192 elever. I alt ca. 250 børn og unge, samt 45 ansatte.


RFB har haft skoletilbud på Moseskellet siden 1991 og har gennem årene udvidet sin drift til også at omfatte vuggestue og børnehave.


Fra Børnehusets side (vuggestue og børnehave) er vi stærkt bekymrede for, at et evt. botilbud som nærmeste nabo vil skabe stor utryghed og usikkerhed for vores mindste børn i vuggestue og børnehave. Vuggestuens og børnehavens legepladser grænser direkte op til det sted, hvor muligt botilbud skal ligge. Det forhold vil skabe utryghed både for børn og pædagoger og helt sikkert også for de forældre, som dagligt afleverer deres mindste børn i Børnehuset. Fra Børnehusets legeplads afgives der mængder af ukontrollerbar støj med mere end 55 små børn samt et antal voksne. Støj som for mennesker med mental retardering og autismespektrum vil være meget uroskabende.


Fra skoledelens side (0.-10. klasse) er vi også stærkt bekymrede, da mange af vores elever færdes i det projekterede område i frikvarterer og efter skoletid. Mange af vores elever bevæger sig af stisystemet fra Moseskellet, der grænser op til området, hvor der planlægges evt. botilbud. Skolen afgiver, ligesom Børnehuset meget støj, og med klokkeringning før og efter hver undervisningslektion vil dette føje yderligere til problematikken for mennesker med mental retardering og autismespektrum.


Med RFB som nærmeste nabo vil det være meget vanskeligt at skabe ro for de særligt udfordrede voksne alle hverdage fra 6.30-16.45, undtaget uge 29 og 30, hvor RFB holder lukket.


Hvad angår de trafikale forhold på Nordskellet, Agerskellet og Moseskellet er der hver morgen og eftermiddag store sikkerhedsmæssige udfordringer. Der er meget tung trafik og meget industribåren trafik af Agerskellet ned mod Moseskellet. Denne trafik foregår i forvejen i en meget problematisk kombination med vore børn og unge, der har Agerskellet som den primære skolevej. En yderligere trafik, som et evt. botilbud vil skabe, vil forstærke denne sikkerhedsmæssige udfordring.


I projektet for botilbuddet kan man læse, at det efter planerne bør ligge tæt ved offentlig transport. Dette opfyldes ikke med en placering på Moseskellet, da nærmeste offentlige transport er på Nordskellet. Et botilbud ved siden af RFB vil derfor betyde, at mange af botilbuddets gående beboere vil skulle forbi vuggestue, børnehave og skole for at nå op til den offentlige transport på Nordskellet.


Alt i alt bliver der ingen vindere og kun tabere, hvis Randers Kommune inddrager Moseskellet til botilbud for voksne med særlige behov. Der må kunne findes bedre placeringer i Randers Kommune end ved at placere et botilbud for voksne med særlige behov klos op ad en vuggestue, en børnehave og en fuldt udbygget skole.


Et botilbud for voksne med særlige behov på Moseskellet vil medføre en utryghed for børn, unge, forældre og ansatte – i det hel taget for alle, der dagligt færdes på RFB’s matrikel, og det vil give meget lidt ro og fred for de særligt udfordrede voksne på et evt. botilbud.


På vegne af medarbejdere, ledelse og bestyrelse ved Randers Friskole & Børnehus


Venlig hilsen


Thomas Laugesen, bestyrelsesformand, Jens-Henrik Kirk, kommende skoleleder og Kirstine Ipsen, nuværende skoleleder.


Blanketnummer 72979
Lev Randers

Bosteder med relationer og nærhed


Lev Randers har dette input til høringen vedr. mulige områder til byggeri på socialområdet for voksne med særlige behov.



Det er vigtigt, at bosteder placeres sådan, at beboerne ikke er for isolerede, men har de bedste muligheder for at indgå i interaktion med andre mennesker i lokalområdet, og gerne danne relationer udenfor huset.


Her er Assentoft B betydeligt bedre placeret end Assentoft A. Det område, der ligger nordvest for Assentoft B kan samtidig danne rammerne omkring et spændende, rekreativt fælles areal for hele kvarteret, i stedet for at indgå som muligt bebyggelsesområde.


Der er tilsvarende integrerende muligheder på Kærgade/Thyvej i Vorup, hvis der placeres et nyt, selvstændigt bosted i den nordlige del af det store rekreative område; indrettet til gavn for såvel kvarterets øvrige beboere som beboerne på bostedet Høvejen (se skitse).


Det er et godt argument at placere boliger indenfor kommunegrænsen for at bevare nærhed til familie og venner. Sagen er imidlertid, at venskaber ikke altid er opnåelige, men kan være en meget flygtig størrelse. Yngre familiemedlemmer flytter; ofte langt væk. Og desværre dør ældre familiemedlemmer fra deres kære. Så det kan være meget vigtigere at have det ‘rigtige’ botilbud med de rigeste muligheder for at danne relationer end at have et botilbud præcis indenfor Randers’ geografi.

Randers kommune kunne derfor med fordel interessere sig mere bredt for boligplaceringer i samarbejde med sine nabokommuner.

F.eks. i disse geografiske klynger: Havndal/Mariager/Hadsund - Langå/Laurbjerg/Ulstrup/Bjerringbro - Assentoft/Auning/Allingåbro




På skitse

A: Nyt bosted med 14 - 16 boenheder? B: Rekreativt område for hele kvarteret. C: Bostedet Høvejen m. 42 boenheder.

Blanketnummer 72902
Grundejerforeningen Hobby Landbrug Vest

Høringssvar: Vedr. Bilag 3 – Assentoft område A

Drastrup den 11/6 2024.

Høringssvar vedrørende udpegning af områder til etablering af botilbud for voksne med særlige behov i Randers Kommune.

Baggrund: Randers Kommune har med Boligplan II besluttet at etablere en række nye botilbud til voksne med særlige behov. Der skal udpeges lokationer til 3-4 botilbud, hvorfor forslag til mulige placeringer nu sendes i før høring. Høringen skal bidrage til en prioritering af lokationerne samt komme med alternative bud på områder og eksisterende bygninger, der kan ombygges til formålet.


Høringssvar: Vedr. Bilag 3 – Assentoft område A


Vi mener ikke at placeringen passer til formålet pga. følgende:


1. Nærhed til skole, børnehave og vuggestue: Det foreslåede byggeri ligger for tæt på Assentoftskolen og Børnehuset Toftegaarden, hvilket skaber utryghed hos lokalbefolkningen. "Skolestien", som er meget trafikeret af børn i alle aldre, løber lige ved siden af det potentielle byggeri. Dette giver anledning til bekymringer omkring børns sikkerhed og trivsel.

2. Støjgener fra skolen: Den nærliggende skole vil generere støj, som potentielt kan have en negativ indvirkning på beboernes velbefindende. Mange af de potentielle beboere i botilbuddet kan have særlige behov, som potentielt forværres af konstant støj og forstyrrelser. Vi mener at et roligt og stabilt boligmiljø bør prioriteres højt for disse borgere.

3. Forurenet vand fra Nordic Waste: Nærheden til bassiner med forurenet vand fra Nordic Waste udgør en potentiel alvorlig risiko for de sårbare personer, der skal bo i botilbuddene. Det er oplyst, at bassinerne ikke er indhegnet, og at det forurenede vand er svært giftigt. Denne situation er uacceptabel og farlig for beboerne, som måske ikke selv kan vurdere risikoen herved.

4. Forringelse af ejendomsværdi: Etableringen af botilbuddene kan potentielt medføre en væsentlig forringelse af de omkringliggende ejendommes gensalgsværdi. Lokalsamfundets bekymringer omkring særligt sikkerheden for både børn og voksne kan gøre området mindre attraktivt for potentielle købere, hvilket kan have økonomiske konsekvenser for de nuværende ejere.

5. Manglende understøttelse af bystruktur: Planen anbefaler et af de andre foreslåede områder, da dområde A i Assentoft ikke understøtter den eksisterende bystruktur med en overgang mellem Assentoft og Drastrup. Det er vigtigt at vælge en placering, der harmonerer med og styrker den overordnede byplanlægning, hvilket ikke er tilfældet med denne foreslåede lokation.

Afslutning: Vi anerkender behovet for flere botilbud til voksne med særlige behov og støtter Randers Kommunes initiativ med Boligplan II. Dog mener vi, at den foreslåede lokation ikke er egnet til formålet på grund af de nævnte bekymringer. Vi opfordrer til, at kommunen overvejer alternative placeringer, der kan tilbyde et sikrere, roligere og mere hensigtsmæssigt miljø for de fremtidige beboere.


Med venlig hilsen,

Grundejerforeningen Hobby Landbrug Vest


Blanketnummer 72887
Bjarne Risgaard

Hørringssvar vedrørende Moseskellet

Vi mener at placeringen af et bosted på arealet vil have visse udfordringer, idet der i forvejen er meget støj fra 

skole, børnehave, fabrikker, flyveplads og øvelses terræn (skydning) samt meget trafik, som i forvejen er meget udfordret. 


Med venlig hilsen Bitten og Bjarne

Blanketnummer 72796
Allan Mogensen

Indsigelse mod Journal nummer 27.00.00-A00-42-23

Etablering af et bosted på den foreslåede placering giver ikke megen mening. Placering på en afsides mark langt fra både busforbindelser og indkøbsmuligheder.

Der skal krydses større befærdede veje for at komme til nærmeste indkøbsmulighed.


Der er støjgener fra flyvepladsen, som er meget udtalt specielt i timerne hen under aften samt i weekender.


Der forekommer jævnligt støjgener fra skydebanen bag Langvang


Trafikale forhold er i forvejen vanskelige i myldertid samt omkring skolestart grundet industri samt skole på Moseskellet.


Det kan ydermere at have en negativ indflydelse på området, hvis beboerne på det nye bosted kan skabe øget utryghed for områdets nuværende beboere.

Der har til tider været hyppige indbrud i området, hvilket måske skyldes den lidt afsides beliggenhed.


Opsummering:


Støj:

Hvis målgruppen kan føle stress ved støjkilder, er placeringen ikke optimal. Placeringen giver ikke tryghed for målgruppen grundet den afsides placering.


Trafik:

Da der allerede er udfordringer i de travle timer, vil dette blot forværres ved at etablere yderligere bebyggelse på den tænkte placering. Der er ikke planlagt forbedring af dette punkt.


Alternativ placering:

Placeringen i Asferg (Bilag 2) virker som et fornuftigt alternativ. Det giver mulighed for at blive en del af et mindre lokalsamfund, have adgang til indkøb samt busforbindelse i umiddelbar nærhed


PVA Markskellet 30,

Allan Mogensen & Mette Højer


Blanketnummer 72760
Allégården Asferg ApS

Bosted i Asferg

Randers Kommune har i februar 2024 rettet henvendelse til os og forespurgt om muligheden for at købe en hektar jord af Allégården Asferg ApS med det formål at undersøge muligheden for at opføre et bosted i Asferg. Henrik Vangsted og jeg (Hans Vestergaard), der i fællesskab ejer Allégården Asferg ApS rakte i den forbindelse ud til repræsentanter fra Asfergs fællesskaber og foreninger, hvorefter der blev arrangeret et fællesmøde med medarbejdere fra Randers Kommune, der forklarede om kommunens planer. Alle mødedeltagerne var positive til ideen, og der er os bekendt ikke efterfølgende fremkommet negative udtalelser. Som opfølgning på mødet med Randers Kommune sendte vi den 8. april nedenstående til kommunen (udklip af e-mail):

...

Til orientering vedlægger vi vores Udviklingsplan "Asferg - landsbyen til det hele liv". Endvidere brev fra Nordea fonden, der bekræfter støtte på over kr. 400.000 til etablering af vores haveprojekt i Asferg "Byens have - fra jord til bord".

  

Matriklens placering på kortet. Her foreslår vi "byudviklingsområde 1", som er markeret på side 14 i udviklingsplanen.

Indkøbsmuligheder. "Min Købmand" i Asferg er en veldrevet butik med et bredt sortiment af dagligvarer og søde medarbejdere. Beliggenhed ca. 200 meter afstand fra det drøftede areal via gangsti og lukket vej på Allégården. – Købmanden kan måske også være et godt bud på en arbejdsplads hvor der kan skabes en eller flere småjobs/fleksjobs for de beboere der måske kan klare nogle få timer ugentligt. – Til oprydning, rengøring, sætte varer på plads m.m.

Offentlig transport. Bus 230 kører mellem Randers og Hobro med timedrift på hverdage. se køreplan her. Vi anser også, at offentlig transport vil være vigtig for beboerne (hvis de kan klare det selv) – og i den forbindelse er det vigtigt, at kommunen er med til at bakke op om de kommunale og regionale busruter – som derved også vil gavne lokalområdet i almindelighed. https://www.midttrafik.dk/media/29457/230_k23-ua.pdf

Idrætsfaciliteter og andre samlingsfaciliteter. Vi henviser til udviklingsplanen, der nøje beskriver byens fællesskaber.

Marker/skov ol. Arealet grænser op til åbne landskaber og marker mod syd. Menighedsrådet har besluttet at etablere fredsskov på sin jord matr. nr. 1 ap, Asferg. Et jordstykke på 5,9 hektar, der er beliggende syd/sydøst for Træningshuset. altså ganske tæt på placeringen af et evt. bosted i Asferg. Skoven er planlagt etableret i den kommende vinter med stier og hundeskov. Forventes færdigetableret april 2025.

Byliv. Typiske mødesteder udover købmanden er i Træningshusets "café" og legeplads

Typen af naboer (tæt på, børneområde, tæt befolket mv.). Arealet grænser op til Æblehaven og Allégården, der består af åben/lav og tæt/lav beboelse med en bred repræsentation af borgere i alle aldre. Et roligt kvarter.

Vej- og trafikforhold ved matriklen. Arealet er en del af Asfergs næste boligudviklingsområde. Se side 14 i Udviklingsplanen. Her forventes etableret adgang via Søndergade mod øst samt stiforbindelse til Allégården og videre til busstop og "Min Købmand". I forbindelse med byfornyelsesprojektet har vi ønske om etablering af mere sikker adgang for fodgængere på tværs af Søndergade til/fra Træningshuset. (læs: Fodgængerfelt)

Støj fra andre miljøer (motorveje, institutioner, fabrikker eller lign,). E45 kan skimtes mod sydvest i knap 2 km afstand i luftlinje.

Muligheder for at indgå i det lokale miljø. Tilflyttere siger samstemmende, at det er nemt at blive en del af det lokale fællesskab, hvis man er åben herfor.

Andre ting, som er særlige for de forskellige lokationer. Her vil vi nævne "Byens have fra jord til bord", som er kommet i stand i et samarbejde med Asferg Skole, Purhus IF og Træningshuset. Nu også med støtte på over kr. 400.000 fra Nordea Fonden. Ideen er at etablere en nyttehave/grøntsager og frugtbuske og -træer, hvor også eleverne i hjemmekundskab kan hente friske råvarer. Her kunne måske etableres samarbejde med bostedet, hvor beboerne kunne være med til at passe en sådan have - vande, luge, etc.

Akitvitetsmuligheder:

Vi kan i PIF/Træningshuset skabe og facilitere aktiviteter for beboere, der har brug for fysisk træning – enten individuelt eller i hold – hvor vi kan tilbyde faciliteterne og også medarbejdere der evt. kan lave træningsforløb

Generelt kunne man forestille sig at PIF/Træningshusets medarbejdere kunne blive en ”del af systemet” på bostedet – i stil med ordningen vi har med skolen

Man kunne forestilles sig, at beboere fik en ordning med adgang til fitness

Beboerne kunne aktiveres med småjobs i Træningshuset – og evt. på skolen – med hjælp til pedel-arbejde, rengøring og andre forefaldende opgaver – evt. i samarbejde med vores hold af frivillige i vicevært-teamet, hvoraf nogle af viceværterne evt. kan fungere som en slags mentor for en eller fere beboere.

De bedst fungerende beboere kunne måske give en hjælpende hånd på f.eks. et gymnastikhold?

Byfornyelsesprojektet. Asferg har i 2021 modtaget tilsagn på mindst kr. 5 mio. + moms. En større gruppe af frivillige Asfergborgere har siden arbejdet med projektet i 5 arbejdsgrupper og er kommet frem til i alt 25 delprojekter, der nu drøftes med Randers Kommune. Planen er at investere midlerne i Asferg i løbet af 2025. 

.....


I tillæg til ovenstående kan nævnes, at Menighedsrådet ultimo maj har modtaget tilsagn fra Friluftsrådet om kr. 118.000 til støtte til etablering af stier i den nye skov, hvilket vil skabe adgang for alle byens borgere til et nyt friluftsområde i Asferg.


Vi ser frem til en fortsat dialog omkring planerne for etablering af et bosted i Asferg


Blanketnummer 72622
Jan Johnny Rasmussen

Høringssvar vedr. byggeri på moseskellet

Det bekymrer os, at Randers kommune vil bygge nyt bosted på Moseskellet. Det vil være problematisk ifht. den i forvejen meget udfordrede trafik på nordskellet. Ligeledes vil det give øget trafik ved skole og børnehave/vuggestue ved Moseskellet. 

Set udfra borgerne på muligt Bosteds synsvinkel, syntes vi at det må være problematisk med støj. Beboere med disse udfordringer vil vi vurdere har behov for ro. Omkring Moseskellet/markskellet er der ofte støj fra den nærtliggende flyveplads. Ligeledes vil Bostedet blive placeret i et i forvejen eksisterende industrikvarter hvor der også er festlokaler hvor der naturligvis også vil forekomme støj og i perioder fyrværkeri. Dette ser vi som værende yderst bekymrende. Desuden er der i området en skydebane, hvor man ofte kan høre skud ved øvelse. 


Vi som beboerne på Markskellet, er naturligvis også bekymret for værdien ifht. vores huse. Vil disse falde i værdi hvis dette Bosted bliver en realitet? Derudover er vi også bekymret for vores dejlige områder netop omkring markskellet. Disse områder passer vi på, og har flere gange årligt arbejdes weekender hvor der renoveres, ryddes op osv. Vores legeplads og grønne område bliver ofte benyttet af børnehaver og vuggestuer fra lokalområdet. Vi er bekymret for, at disse områder vil blive benyttet af unge menneske, som ikke nødvendigvis behandler disse ting ordentligt.  

Blanketnummer 72609
Henning Thomas Nielsen

indsigelse mod Journal nummer 27.00.00-A00-42-23

Randers 5-06-2024


Svar på Høringsbrev 13-05-2024 /journalnummer: 27.00.00-A00-42-23


Birthe Nielsen og Henning Nielsen Markskellet 16 8920 matr. nr. 55 BZ Randers markjorder


vi har følgende bemærkning til forslag om bosteder på Moseskellet bilag 6


Vores bolig er beliggende helt op til marken, hvor I påtænker at bygge bosteder.

Vi oplever følgende støjgener, som for os bare er generende, men vi tænker, at generne kan være

ubehagelige for sårbare mennesker.


På skydebanen på nordre fælled afholdes der ugentlige skydninger, der høres højt hvis man færdes udenfor. Skuddene kan høres helt op i Randers Nørreskov, afhængig af vindretningen.


Der er støj fra fly, der letter og lander på Randers flyveplads på Højsletvej. Flyene kommer ofte ind over marken, hvor I påtænker at bygge bostederne.


Området er desuden et blandet område med boliger og let industri, så der kan forekomme støj fra industrien.


Der er meget trafik i området, så det er meget svært, at komme fra Agerskellet ud på Nordskellet i bestemte tidspunkter. Grundejerforeningen Markskellet II har været i dialog med Randers kommune om dette problem. Randers Kommune ønsker ikke at løse det problem.

Yderligere trafik til områder vil forstærke det problem.


Randers Nørreskov lige nord for Moseskellet bruges flittig af borgere fra nærområdet til rekreative formål. Mange kommer op i skoven via en trampesti fra Nordskellets bus vendeplads. Trampestien har forbindelse til skovens anlagte stier. Skoven bruges også af børnehaver til udflugter.


Borgernes brug af området til rekreative formål skal nødigt begrænses.


Mvh. Birthe og Henning Nielsen Markskellet 16 8920 Randers nv

Blanketnummer 72495
Eva Marie Roed Jørgensen

Høringssvar vedrørende Moseskellet

Tænker det kan blive en udfordring for sensitive borgere at bo på Moseskellet. Der er en del støj fra skole, børnehave, vuggestue og erhverv i området.  En anden støjkilde er larm fra øvelsesterræn i form af skyderi. 

Blanketnummer 72327
Bjarne Paulsen

Indsigelse mod journalnummer: 27.00.00-A00-42-23

1) Placering af et bosted på Moseskellet med vuggestue, børnehave og skole som nærmeste

nabo syntes ikke ansvarligt, da der er skrig og larm fra leg mm. i dagtimerne.

Det samme gælder fra den anden side, dvs. fra GF Markskellet II`s boldbane og legeplads,

som flittigt besøges af kvarterets daginstitutioner.


2) Der forekommer hyppigt støj fra læsning af materiel fra Verdos materialeplads, der ligeledes er nærmeste nabo til et muligt bosted på Moseskellet.


3) Området rammes ofte af støj fra start og landende fly, der ved træning i perioder flyver ganske hyppigt, kommer lavt ind over.


4) Randers skydebane bag Langvang Idrætscenter høres meget tydeligt. Herfra lyder der til tider massive skudsalver fra hånd- og automatvåben.


5) Øget trafik på Moseskellet, hvor institutionernes børn bringes og hentes, samt færdes ved og på vejen, hvor der ikke forefindes fortov/cykelsti, ses ikke som formålstjenligt, idet den nuværende trafik allerede giver udfordringer.


6) Til og frakørsels muligheder til Moseskellet er begrænset til Agerskellet / Nordskellet. Trafikforholdene for ind og udkørsel fra Agerskellet og til Nordskellet, er i forvejen meget belastet, specielt morgen og aften, men også jævnt hen over dagen, med trafik fra områdets erhverv/ industri, beboere, brugere til de nuværende institutioner og besøgende til førnævnte.

Opsummering:

Støj:

Ud fra den i høringen nævnte målgruppe for voksne med særlige behov, vurderes det ikke at være befordrende/anstændigt at placere en målgruppe med så mange forskellige udfordringer.


Trafik:

Øget trafik på Moseskellet, som ikke har fortov eller cykelsti, vil være uanstændigt i forhold til den nuværende institution.

Endvidere er der ikke politisk vilje til at prioritere en forbedring af de nuværende trafikale udfordringer der er for knudepunktet Agerskellet / Nordskellet, og dermed vil der kunne opstå kaotiske tilstande for alle trafikanter, hvis trafikmængden udover den stadigt stigende trafik på Nordskellet, også øges med et bosted på Moseskellet.


Huspriser:

Det formodes at et bosted på Moseskellet vil have en negativ effekt for huspriserne på Markskellet.

Alternativ placering:

Overfor friplejehjemmet på hjørnet af Nordskellet og Hobrovej.

I forbindelse med det nye parkeringsareal ved rundkørslen Hobrovej og Nordskellet


Bjarne Paulsen, Markskellet 22, 8920 Randers NV, mobil 28146889, bpa@post.opasia.dk



Blanketnummer 71919
Ole Kristiansen

Trafikproblemer forværres?

Det bør overvejes om forslag til beliggenhed på Moseskellet vil medføre endnu større trafikale problemer med til/frakørsel via Agerskellet/Nordskellet. I myldretid er det allerede stort set "umuligt" at komme fra Agerskellet og ud på Nordskellet. Dette er en stor gene for beboere på Markskellet såvel som for de der henter/bringer børn i skolen samt de lokale virksomheder.

Blanketnummer 71494