Serviceerhverv og butiksformål på hjørnet af Mariagervej og Hvedevej

Høring af Forslag til Lokalplan 697 - Serviceerhverv på hjørnet af Mariagervej og Hvedevej - samt afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering/miljørapport.

Offentliggjort

30. december 2021

Offentliggjort

2. december 2021

Udviklingsudvalget vedtog 18. november 2021 forslag til Lokalplan 697 - Serviceerhverv på hjørnet af Mariagervej og Hvedevej - med afgørelse om ikke at foretage miljøvurdering/miljøkonsekvensrapport til offentlig høring i 4 uger, jvf. Planlovens § 24.

Forslag til Lokalplan 697 omfatter et område i den nordlige del af Randers by og området udgør et areal på 2.607 m2.

Planforslaget udlægger området til erhvervsformål i form af lettere erhverv, herunder liberale erhverv og serviceerhverv, såsom mindre lagervirksomhed, offentlige formål og restauration med mulighed for ’drive-thru’ funktion.

Planforslaget skal bl.a. sikre, at byggeri og anlæg indpasses i bymiljøet. Dette gøres ved at fastsætte bestemmelser, der regulerer det fremtidige byggeris placering, materialeholdning samt områdets skiltning.

Læs Forslag til Lokalplan 697 her

Miljøvurdering

Udviklingsudvalget har afgjort, at planforslaget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslaget vurderes ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Begrundelsen fremgår af planforslagets redegørelse.

Hvis du vil klage over at der ikke laves en miljøvurdering, skal det ske til Planklagenævnet.

Klagefristen udløber 30. december 2021.

Vær opmærksom på, at alle svar løbende vil blive offentliggjort herunder. Læs mere om Randers kommunes behandling af persondata.