Bavnehøjsvej 10, 8920 Randers NV – Ansøgning om nedrivning

Ansøgning om nedrivningstilladelse af bevaringsværdig bebyggelse

Annoncering - Planlægning
Område

8920 Randers NV

Klagefrist

19. august 2024

Offentliggjort

8. juli 2024

Randers Kommune har modtaget ansøgning om nedrivning af bevaringsværdigt stuehus på Bavnehøjsvej 10. Ejendommen ligger på landet syd for Råsted og kan ses fra Hobrovej og Bavnehøjvej. Stuehus er fra 1898. Ejendommen fremstår som en firlænget gård, hvor de tre udlænger er sammenbyggede og fra 1900 til 1930. Ingen af udlængerne er registreret som bevaringsværdige. Bygningerne fremstår i røde mursten.

Stuehuset har en bevaringsværdig på 4 på en skala der går fra 1 til 9, hvor bygninger med en bevaringsværdi mellem 1 og 4 har en høj bevaringsværdi og dermed er optaget i Randers Kommuneplan. Det betyder, at de ikke må nedrives uden en offentlig bekendtgørelse i henhold til Bygningsfredningslovens §18.

Baggrund for ansøgning om nedrivning af stuehus er, at det ikke vurderes at være rentabel at renovere det, da den tekniske tilstand for stuehuset er for dårlig. Der ønskes opført nyt stuehus beliggende tilnærmelsesvis samme sted som stuehuset for fortsat at opnå god bygningsharmoni på ejendommen. Nyt stuehus vil få en grundplan på 200 m2 og opføres i et plan med høj rejsning, der harmonerer med de øvrige forhold på ejendommen.

Offentligheden kan komme med bemærkninger til den ønskede nedrivning i den offentlige bekendtgørelsesperiode. Nedrivningsansøgning vedr. ovennævnte bygning offentliggøres hermed i henhold til Bygningsfredningsloven §18 med en indsigelsesfrist på 6 uger, gældende fra tirsdag den 9. juli 2024 til og med tirsdag den 20. august 2024.

Hvis du har bemærkninger, kan du sende dem skriftligt til plan@randers.dk senest tirsdag den 20. august 2024. 

 

Bavnehøjsvej 10

Bavnehøjsvej 10