Salvej 11, Tjærby, 8930 Randers NØ – Ansøgning om nedrivning

Ansøgning om nedrivningstilladelse af bevaringsværdig bebyggelse.

Annoncering - Planlægning
Type

Plan

Område

8930 Randers NØ

Høringsfrist

2. september 2024

Offentliggjort

5. august 2024

Randers Kommune har modtaget ansøgning om nedrivning af én bevaringsværdig udlænge på Salvej 11 i Tjærby. Ejendommen består i øvrigt af et bevaringsværdigt stuehus og flere ikke bevaringsværdige bygninger. Ejendommen fremstår som en firlænget gård med tre sammenbyggede udlænger i røde mursten. Ejendommen ligger nordligt i Tjærby bag eksisterende bebyggelse ud mod Tjærbyvej.

Udover den bevaringsværdige udlænge ønskes de to sammenhængende udlænger også nedrevet sammen med 4 andre tiloversblevne landsbrugsbygninger på ejendommen. Stuehuset ønskes bevaret.

Udlængen har en bevaringsværdig på 4 på en skala der går fra 1 til 9, hvor bygninger med en bevaringsværdi mellem 1 og 4 har en høj bevaringsværdi og dermed er optaget i Randers Kommuneplan. Det betyder, at de ikke må nedrives uden en offentlig bekendtgørelse i henhold til Bygningsfredningslovens §18.

Registreringen af bevaringsværdier foregik i 1999 i forbindelse med registrering af bevaringsværdier til Randers Kommuneatlas. Stuehuset, som ikke ønskes nedrevet, har en værdi på 3 og er registreret samtidigt. Udlængens bærende bevaringsværdi ligger i at det er en del af et harmonisk gårdanlæg, samt dens velbevarede savsnitsgesims og gavlporte.

Baggrund for ansøgning om nedrivning er at ejer beskriver at bygningerne er begyndt at vælte selv.

Offentligheden kan komme med bemærkninger til den ønskede nedrivning i den offentlige bekendtgørelsesperiode. Nedrivningsansøgning vedr. ovennævnte bygning offentliggøres hermed i henhold til Bygningsfredningsloven §18 med en indsigelsesfrist på 4 uger, gældende fra mandag den 5. august 2024 til og med mandag den 2. september 2024.

Hvis du har bemærkninger, kan du sende dem skriftligt til plan@randers.dk senest mandag den 2. september 2024.