Ansøgning om partistøtte skal indgives for hvert kalenderår, hvor der ønskes udbetalt partistøtte, og inden udgangen af kalenderåret. Hvis der ønskes udbetalt partistøtte for 2025, skal ansøgningen derfor indgives inden 31. december 2025.
Tilskud ydes efter ansøgning. Ansøgning vedr. kommunalbestyrelsesvalget skal indgives pr. mail til regnskab@randers.dk.
Hvis et den udbetalte partistøtte ikke anvendes fuldt ud i det pågældende kalenderår, modregnes det ubrugte beløb i den partistøtte, som ydes det efterfølgende år.
Er der i henhold til den kommunale og regionale valglovs §44, stk. 1 foretaget anmeldelse af, hvem der er berettiget til at indgive ansøgning, skal ansøgningen underskrives af en repræsentant for den angivne forening eller af en af de angivne vælgere. Er der ikke foretaget sådan en anmeldelse, gælder følgende:
- For kandidatlister, der er opstillet af et parti, der pr. 1. august 2017 var opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal ansøgningen underskrives af en repræsentant for vedkommende partiorganisation.
- For kandidatlister, der ikke er opstillet for et parti, der var opstillingsberettiget til folketingsvalg pr. 1. august 2017, skal ansøgningen underskrives af enten kandidatlistens kontaktperson eller af en anden person, der er berettiget til at optræde som repræsentant for kandidatlisten.
Der skal ansøges for hver kandidatliste, også for så vidt angår kandidatlister, der er opstillet med samme bogstavbetegnelse, herunder kandidatlister der er indgået i listeforbund.