
Drikkevandet
Randers Kommune vurderer, at der ikke er risiko for forurening af drikkevandet.
Nordic Waste er hverken beliggende i boringsnære beskyttelsesområder, indvindingsoplande til vandværker og er heller ikke udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser. Vandværkerne i både Ølst og Trustrup får drikkevandet leveret fra Sdr. Borup Vandværk. På den baggrund vurderer kommunen, at der i forbindelse med jordskredet ikke er risiko for forurening af drikkevandet.
Randers Kommune har stort fokus på risikoen for forurening af både drikkevand og grundvand i forbindelse med de nuværende og kommende afværgeforanstaltninger til håndtering af både forurenet jord og forurenet vand.