Nyhedsbrev 14 - 16.05.2024

Inddækning af mikrofiller

Der overgås til nat-arbejde i tre dage på skadestedet. Det går godt med at tildække mikrofiller. Men det blæser lidt rigeligt og støver derfor. Det er forsøgt at sprinkle mikrofilleren, men det er ikke tilstrækkeligt. Af hensyn til arbejdsmiljøet blev der derfor fra natten til 15. maj overgået til natarbejde, da vinden lægger sig aften/nat. Dermed undgås støvspredning. Det vurderes, at arbejdet vil tage tre nætter. Om natten kører gravemaskiner og dumpere, da arbejdet med at læsse og aflæsse filler er det, som støver. Om dagen vil der blive doset for at flade fillerbunken ud. Der vil også fortsat blive vandet.

Såning er færdig og plantning i gang

Der er nu tilsået 25 hektar med græs. De steder, hvor det er meget fugtigt, er græsset begyndt at spire. Siden uge 19 er der blevet plantet træer. Der er nu plantet ca. 3000 træer. Det foregår med spadeplantning, og det er bar-rods træer. Træerne tages op af jorden på planteskolen, rødderne bankes fri for jord og leveres herefter til skadestedet, hvor de kommer i jorden med det samme. Seks mand er i gang med at plante træer. De plantes i et bælte langs med gennemgravningen og cirka 50 meter inde i skredet – og dermed på ryggen af det område, der udgør kanten i den naturlige afgravning i lergravet. Der plantes i 70 meters bredde og i et par hundrede meters længde vest for Gl Århusvej og parallelt med vejen.

Jord fjernes fra skred ved Gl. Århusvej

Langs med prøvegravningen fra syd til nord på Gl. Århusvej bliver der nu fjernet yderligere jord ind mod skredet, sådan at hældningen på jorden bliver reduceret. Det bidrager til at sikre i endnu højere grad, at jorden er stabil og at der ikke sker erosion af overfladen.

Renseanlæg i nord flytter til syd

Det mobile renseanlæg i syd bliver nu slukket for at gøre plads til, at renseanlægget i nord kan få plads i syd. Det bliver udført i disse dage, fordi der ikke kommer så meget vand til området, og dermed er der ikke behov for den fulde rensekapacitet. Begge renseanlæg skal stå i syd, fordi det er her, vandet kommer. Hidtil er vand transporteret til de nordlige bassiner med tankbiler, og den transport vil dermed snart kunne undgås.

Bassiner i nord bliver snart renset op

Når rensning af vandet flytter til syd, bliver det også muligt at frigøre bassiner, som er blevet etableret i nord. For øjeblikket afventes jordprøver af bassinarealet, og når de er analyseret, så vil der blive ryddet op områderne vil blive reetableret. Det er endnu ikke muligt at komme med en dato for hvornår det sker.

Randers Kommune er i dialog med både Fødevarestyrelsen og Styrelsen For Patientsikkerhed om henholdsvis en undersøgelse af dyrkede afgrøder i området omkring Ølst og en sundhedsundersøgelse af jer borgere i Ølst.

Fødevarestyrelsen

Vi skrev i seneste nyhedsbrev om fødevarestyrelsens svar på vores henvendelse.

Fødevarestyrelsen vurderede blandt andet, at der ikke er tilstrækkelig viden om indhold af bly, cadmium, PFAS og benzo(a)pyren i afgrøder fra området og anbefaler at der indsamles data herom. På den baggrund oplyser styrelsen, at de gerne deltager i en undersøgelse af 5 haver.

Derfor har Randers Kommune anmodet Fødevarestyrelsen om at udfører undersøgelsen, herunder udvælger de 5 haver og tager prøverne, og herefter vurderer sundhedsrisikoen.

Vi kender endnu ikke styrelsens endelige beslutning og kan ikke sige noget om tidshorisonten.

Styrelsen For Patientsikkerhed

Randers Kommune er fortsat positivt indstillet for at foretage en sundhedsundersøgelse på Styrelsen For Patientsikkerheds anbefalinger. Den kan undersøge om og i hvilket omfang i borgere evt. har været eksponeret for farlige stoffer.

Randers Kommune har bedt styrelsen om at redegøre for, hvad sådan en undersøgelse skal omfatte og hvordan vi måler og konkluderer. Til det svarer styrelsen, at de ikke har ekspertisen til at foretage en relevant kortlægning, men vurderer, at det er en opgave for eksperter i miljøeksponering og kemisk analyse, de holder fast i, at en nærmere afdækning af jer borgere i Ølst, er relevant. Randers Kommune fortsætter derfor dialogen med styrelsen.

Onsdag 15. maj 2024 var der møde med dialoggruppen omkring bl.a. skiltning og hastighed. I forbindelse med ændret skiltning og at der nu er en arbejdsvej gennem jordskredet, er den midlertidige hastighedsbegrænsning på 50 km/t på Karlsbergvej og Damkærvej/Solbakkevej ikke længere nødvendig. Derfor har Randers Kommune, som loven kræver det, fjernet begrænsningen. Det er nemlig kun politiet som har myndighed til at bestemme hastigheden, og det var en særlig foranstaltning på grund af situationen, at der midlertidigt blev givet tilladelse til 50 km/t. Der er dog et lokalt ønske om at bevare hastighedsbegrænsningen, og derfor blev det drøftet i dialoggruppen.

Randers Kommune har derfor været i dialog med Politiet om mulighederne for at etablere lavere permanente hastighedsbegrænsninger. Og det er blevet afvist af Østjyllands Politi. Men politiet vil her i starten komme forbi nogle ekstra gange for at kontrollere hvordan der bliver kørt på strækningerne. Herefter vil politiet komme som på alle andre veje.

Østjyllands Politis begrundelse for, at der ikke permanent kan være 50 km/t er, at de to vejstrækninger begge ligger i åbent land med lidt beplantning og få huse langs vejen. Der er derfor ikke nogen særlige hensyn, der taler for at den generelle hastighedsbegrænsning skal ned på 50 km/t. Men kort sagt skal man altid køre efter forholdene og justere sin hastighed efter det.

Snart skal Randers byråd behandle flere sager om afværgeindsatsen ved Nordic Waste.

I maj vil byrådet på sit møde den 21. maj prioritere hvordan genopretningen af Alling Å skal ske. Du kan følge byrådets dagsordener og følge byrådsmøder live.

Forvaltningen anbefaler byrådet at beslutte "hovedscenariet" – som handler om at føre Alling Å tilbage så tæt på sit gamle forløb som muligt. Det har den mindste økonomi og kan gennemføres med den korteste tidshorisont.

På samme møde drøfter byrådet også håndtering af jord fra jordskredet, som ligger i Tirstrup.

På byrådsmøde den 17. juni vil byrådet handle en vandhåndteringsplan for området – det vil sige, hvordan overfladevand fremover skal håndteres i området.