Fire social- og sundhedshjælpere eller -assistenter til faste stillinger til Udegruppen Borupvænget

Kan du se dig selv arbejde i borgerens eget hjem og møde forskellige borgere med hver deres udfordringer og møde dem på en anerkendende måde, er det garanteret lige dig, vi har brug for.

Vi har gennem lang tid oplevet en stigning i ydelserne og søger derfor kolleger til faste stillinger.

Stillingerne er primært dagvagt med få aftenvagter over 12 uger og er som udgangspunkt på fuld tid. Vi arbejder 4 weekender over 12 uger (med 2 ekstra årlige arbejdsweekender i ”buffer”).

Har du andre ønsker i forhold til vagtplan, fx arbejde i særlige weekender af hensyn til delebørn eller flere aften- eller weekendvagter, er vi klar på en snak om dine ønsker.

Om vores arbejdsplads og arbejdsopgaverne

Du skal vælge os, som din nye arbejdsplads, hvis du kan se dig selv som en del af en stor personalegruppe bestående af kollegaer med forskellige fagligheder: Sosu-hjælpere, Sosu-assistenter, ergoterapeuter og sygeplejersker og en flok dygtige afløsere.

Som assistent eller sygeplejerske hos os, vil du få mange udfordringer. Vi varetager særligt de uddelegerede sygeplejeopgaver, men også øvrige helhedsopgaver, hvor det giver mening.

Vi trives med at være på arbejde – også når det går stærkt J

Er du ny-uddannet, skal du endelig ikke holde dig tilbage for at søge, da vi giver grundig oplæring.

Vi tilbyder videreuddannelse og løbende kompetence-udvikling.

Vi vægter højt at du

  • Ønsker at yde den bedste pleje og omsorg til vore borgere
  • Har en positiv tilgang til arbejdet og livet i særdeleshed
  • Er stabil, fleksibel og klar på at få tingene til at lykkes.
  • Værner om det gode arbejdsmiljø
  • Har kørekort (du kører primært i bil, men der kan også være en cykelrute om dagen).

Vi tilbyder

  • God introduktion
  • Gode kolleger, hvor vi alle spiller hinanden gode.
  • Godt arbejdsmiljø i en travl hverdag. Vi trives sammen, griner sammen og løser udfordringer i fællesskab.
  • En brugergruppe med forskellige behov og derfor stor mulighed for at lære nyt
  • Stort fokus på faglighed og tværfagligt samarbejde

Derfor skal du vælge os

Vi er en god rummelig gruppe med plads til forskellighed. Vi vægter faglighed, men også at have det sjovt, mens vi går på arbejde. Vore borgere skal kunne føle sig trygge ved den hjælp, de modtager og det gør de, jf. vores tilsynsrapport. Vore elevers tilbagemeldinger er oftest meget positive og flere af dem har valgt at søge tilbage til os efter endt uddannelse. Vi får at vide at vi er åbne og rummelige og at elever og ufaglærte føler sig trygge ved at komme til os med spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig :-)

Stillingerne ønskes besat snarest eller pr. 1. september 2024.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

For yderligere information

er du meget velkommen til at kontakte distriktsleder Lene Hartvig Nielsen på telefon 30 51 90 15 eller på mail lene.hartvig.nielsen@randers.dk og meget gerne også TR Hanne Skjøttgaard på 23 72 03 57 for at høre mere om vores arbejdsplads.

Ansøgningsfrist

14. juli 2024.
Vi afvikler samtaler løbende, samt den 19. juli fra 9.00-14.00.

 
Søg jobbet nu