Social- og sundhedsassistent på Kristrupcentret, Område SYD

Har du lyst til at være en del af et lille hus med stor faglighed og hjerterum, så søger vi en social- og sundhedsassistent til en fast stilling

Vi søger en ambitiøs, nysgerrig, nærværende og faglig kompetent social- og sundhedsassistent, som ser relationers betydning for den gode og meningsfulde hverdag.

Kristrupcentret er et skønt lille plejecenter med 26 plejeboliger, der er beliggende midt i Kristrup, Randers syd. Det er en dejlig arbejdsplads med engagerede og kompetente kolleger. Vi arbejder med fokus på relationsarbejde og rehabiliterende sygepleje med høj faglighed og stor ansvarlighed for den enkelte beboer. Vi ser vigtigheden af at kende beboerens livshistorie samt ser de pårørendes kendskab til beboer som en ressource. Dette for sammen med beboeren at kunne støtte og styrke dennes ønsker og behov for en meningsfuld hverdag. Ligeledes vægter vi det tværfaglige samarbejde højt samt udvikling af husets faglighed.

Vi søger en kollega, som

  • Arbejder fagligt og professionelt og kan bidrage til en helhedsorienteret pleje
  • Arbejder bevidst med udvikling af personlige og faglige kompetencer
  • Er faglig kompetent i overensstemmelse med Kompetenceprofilen for social- og sundhedsassistent i Randers kommune
  • Kan arbejde selvstændigt og er god til at danne et overblik og prioritering af opgaverne samt bevare overblikket i pressede situationer
  • Har øje for vittigheden af dokumentation samt udvikling af denne
  • Kan indgå i et team og fagligt reflektere over egne og kollegers udførelse af opgaver
  • Vil det gode samarbejde og udviser engagement med beboerne, pårørende og dine kolleger
  • Er aktiv i kompetenceudvikling af dig selv og dine kolleger
  • Tager ansvar og bidrager til et godt arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med faglig og personlig kompetenceudvikling
  • Gode og engagerede kolleger
  • Et arbejde med ansvar og udfordringer
  • Et samarbejdet med beboere og pårørende med fokus på den rehabiliterende tilgang
  • God introduktion til arbejdspladsen og arbejdsopgaverne
  • Et godt arbejdsmiljø i en hverdag, hvor vi løser opgaver i fællesskab via dialog med fokus på tillid og respekt

Forslag til vagtplan hvor af 1 af disse skal være aktuel

  • Aftenvagt 5-2 med vagt hver 2. weekend.
  • Blandet dag og aftenvagter med 5 weekender over 12 uge

Stillingen er på 28-37 timer ud fra dit ønske. Skriv gerne dit ønske i ansøgningen.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Centerleder Pia Villadsen på telefon 30 61 37 13 eller på mail

pia.villadsen@randers.dk

Ansøgningsfrist

20. oktober 2024. 

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 24. oktober 2024 med henblik på ansættelse pr. 1. december 2024.

 

Søg jobbet nu