Social- og Sundhedsassistenter til Distrikt Midtbyen

Vi søger social- og sundhedsassistenter, som er faglig nysgerrige, har god energi og sætter borgeren i centrum

Om os

Vi holder til i Nellemann Huset, hvor du også finder Distrikt Tørvebryggen, Borgerteam og Genoptræningscenter Randers. Her flyttede vi ind i 2020 til en ny-moderniseret arbejdsplads med gode faciliteter til dig som medarbejder.

Vores distrikt dækker Randers Centrum, som er en stor blanding af borgere med forskellige udfordringer i alle aldersgrupper.

Distriktet har et tæt samarbejde med sygeplejegruppen og øvrige distrikter, hvorfor der altid vil være en grundig oplæring til arbejdsopgaverne og mulighed for sparring, når du har brug for det. Ligeledes vil du internt i distriktet have mulighed for kompetenceudvikling af vores distriktssygeplejerske.

Om jobbet

Vi er et team, hvor de faglige og sociale relationer går hånd i hånd. Du vil indgå i en assistentgruppe som har et tæt samarbejde med kollegaerne i distriktet og hvor helhedsplejen vægtes højt.

Det er vigtigt, at du har lysten til at møde vores borgere i øjenhøjde og kan efterleve Randers Kommunes værdigrundlag:

Ordentlighed, Ligeværdighed, Udvikling og Frihed.

Stillingen er på 37 timer med ansættelse i fortrinsvis dagvagt. Andre ønsker til timetal, weekendrul m.m. kan drøftes til en eventuel samtale.

Om dig

Vi tager udgangspunkt i Randers Kommunes profil for social-og Sundhedsassistenter og bruger også denne som et led i vores kompetenceudvikling.

Derfor forventer vi at du i dine personlige kvalifikationer kan nikke genkendende til nedenstående

  • Indgår i menneskelige relationer med åbenhed, respekt, tolerance
  • Arbejder ansvarligt med egne opgaver
  • Tager ansvar for egen faglig- og personlig udvikling
  • Er omstillingsparat og kan håndtere forandringer
  • Har selvindsigt og reflekterer over egen indsats
  • Er bevidst om egen adfærd og hvordan den påvirker såvel borgere/ pårørende som kolleger
  • Er rummelig i forhold til forskellige levemåder og livsopfattelser
  • Viser respekt for andre faggruppers kompetence
  • Er loyal overfor arbejdspladsen
  • Bidrager til at opretholde og udvikle et godt arbejdsmiljø
  • Bevarer roen og overblikket i uforudsete situationer

Vi vægter et selvstændigt råderum for medarbejderne. Vi arbejder med en flad og åben kultur, hvor vi hjælper hinanden, og hvor nye idéer er spændende. Vi har en uformel omgangstone, og arbejdspladsen er rummelig med plads til forskellighed.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om opslaget kan fås ved henvendelse til distriktssygeplejerske Tanja Nielsen telefon 20 47 90 26 eller distriktsleder Kasper Wøbbe telefon 24 92 32 16.

Frist

Sidste ansøgningsfrist er 18. november 2024, og vi venter gerne på de helt rigtige kollegaer. Der indkaldes løbende til samtaler og du kan forvente at blive kontaktet kort tid efter din ansøgning er modtaget.

Søg jobbet nu