Spændende og alsidig HR-praktik

Er du på udkig efter en spændende praktikplads inden for HR? Vi søger en nysgerrig og initiativrig praktikant til vores HR-team i Randers Kommune. Her får du mulighed for at samarbejde på tværs af fagligheder og blive en del af et dynamisk team, hvor arbejdsfællesskaber og faglig udvikling er i fokus, og hvor du kan udvikle dine kompetencer gennem varierende og udfordrende opgaver.

Randers Kommune søger lige nu en akademisk praktikant til en ulønnet praktik efterårssemesteret 2025. Hos os får du både oplæring og praktisk erfaring inden for en bred vifte af HR-opgaver, herunder kommunikationsopgaver, analysearbejde, udviklingsprojekter og meget mere. Du vil blive en del af et stærkt team, som tager både din læring og dine inputs seriøst.

”Der er altid en god stemning på kontoret, selv når der er travlt. Der er både plads til at lære af og grine med hinanden. Siden min opstart har jeg følt mig som en ligeværdig del af teamet, og mine idéer er blevet hørt. Opgaverne er varierede, og der er mulighed for at forme sin hverdag efter ens interesser og kompetencer. Der er stort fokus på at give os praktikanter muligheder for at lære og udvikle os gennem kurser, workshops og samarbejde med dygtige kollegaer.”
- Simon, nuværende praktikant

Om os

HR-teamet i Randers Kommune arbejder målrettet for at skabe de bedste betingelser for de ansatte i alle lag af organisationen. Vi fokuserer på at tiltrække de bedst kvalificerede medarbejdere og ledere samt at udvikle og opkvalificere dem yderligere. Vi sikrer et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel, sikkerhed og arbejdsglæde er i højsædet. Som praktikant vil du bidrage direkte til dette arbejde gennem din faglighed.

Dine opgaver kan, alt efter dine interesser og vores behov, indeholde

  • kommunikationsopgaver i forbindelse med udformning af internt og eksternt materiale indenfor blandt andet kompetenceudvikling
  • løbende deltagelse på HR-relaterede workshops og kurser
  • inddragelse i forskellige udviklingsprojekter
  • udarbejdelse af skriftligt HR-materiale til intranet og hjemmeside
  • deltagelse i afdelings -og personalemøder i afdelingen
  • deltagelse i research og analysearbejde inden for konkrete ongoing projekter, herunder HR-surveys og databehandling
  • ad.hoc. opgaver inden for hele HR-paletten

Om dig

  • er i gang med en uddannelse på kandidatniveau og har interesse for HR-området
  • er nysgerrig, proaktiv og omstillingsparat og gerne griber de mange forskelligartede opgaver, som hverdagen i en HR-afdeling byder på
  • har overblik og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • har gode kommunikative evner i både mundtligt og skriftligt dansk
  • er imødekommende og initiativrig i samspil med kolleger

Vi tilbyder

  • at blive en del af et engageret HR-team med et væld af forskellige ekspertområder, og hvor netop dine kompetencer vil blive værdsat
  • et indblik i mange forskellige typer HR-opgaver og muligheden for at dygtiggøre dig i det du finder mest interessant
  • en hverdag på et kontor, hvor du og dine 8 kollegaer indgår i et godt samarbejde, hvor der både er godt humør, højt tempo og gensidig læring
  • en praktikplads i en stor politisk organisation, hvor dit arbejde gør en forskel for kommunens sammenhængskraft
  • at blive en del af et netværk for praktikanter i Randers Kommune på tværs af fagområder, hvor man kan spejle sig i og sparre med andre praktikanter, både fagligt, personligt og karrieremæssigt
  • en intern mentor fra teamet, så vi kan sikre at du får netop det udbytte fra forløbet som du ønsker
  • en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tager højde for at der skal være plads til din praktik, dit studie og din hverdag

Det praktiske

Praktikforløbet er som udgangspunkt en fuldtidspraktik. Har du undervisning sideløbende med praktikken, finder vi også ud af det. Praktikpladsen ønskes besat i efterårssemesteret 2025.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til ovenstående, er du mere end velkommen til at kontakte Leder af team Organisation og Ledelse, Simone Toftegaard Frandsen på telefon 21 14 16 50.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis/studiejournal via Randers Kommunes hjemmeside senest den 31. marts 2025. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Der afholdes samtaler den 7. april 2025.

Vi glæder os til at møde dig!

Søg jobbet nu