Specialiseret Demensplejecenter Terneparken mangler en kollega

Vi sender en kollega til Grønland og derfor mangler vi dig, som er SSA eller sygeplejerske. Terneparken er et specialiseret demensplejecenter med fortrinsvis yngre ældre menneske med komplekse demensforløb

Vi arbejder i 2 medarbejder-TEAMS, som dækker over 2 boenheder med 11-13 beboere i hver enhed.

Som SSA/SPL bliver du forløbsansvarlig sammen med 3-4 kontaktpersoner for ca. 6 beboere. Du har mulighed for tæt sparring i teamet, der byder på stor tværfaglighed. Dertil samarbejder du tæt sammen med centersygeplejerske Mirjam, demensfaglig medarbejder Katrine og centerergoterapeut Simone.

Den første tid vil du være tilknyttet Modtager Mentor Mette, som er tovholder sammen med ledelsen

Her kan du møde 4 af dine kommende kollegaer

Marie SSA og Forløbsansvarlig i TEAM GG

”På Terneparken har vi et godt tværfagligt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden, samt vi er opmærksomme på hinandens trivsel. Du vil komme til at arbejde med en spændende målgruppe med mulighed for faglig udvikling af egne kompetencer. Jeg har været uddannet siden januar 2023 og været ansat på Terneparken siden juli 2024.”

Mirjam centersygeplejerske

”Hos os på Terneparken kan du forvente at blive del af en blandet personaleflok. Det, der samler os, er at vi brænder for vores beboere. Vi er rummelige og tænker ud af boksen, for at skabe den bedst mulige hverdag for vores beboere. Vi lægger hovedet i blød sammen, griner sammen og samler hinanden op, når tingene er svære. Jeg har været uddannet sygeplejerske i 10 år. I de 4 år jeg har været ansat på Terneparken har jeg fået lov til at udvikle mig utrolig meget, både fagligt og personligt. Min erfaring er, at læringen aldrig stopper her på Terneparken.”

Katrine SSA og Demensfagligmedarbejder

”I de 7 år har jeg været på Terneparken, har jeg udviklet mig rigtig meget fagligt fordi der er en ledelse der giver lov til udvikling. Men også fordi vi er et hus bestående af flere faggrupper, der giver mulighed for meget sparring.

Det er altid spændende at komme på arbejde, da der ikke er 2 dage, der er ens. Vi tænker ud af boksen, inddrager borgeren ud fra de ressourcer, de har. Vi er et hus i spændende udvikling.”

Mette SSA, vejleder og Forløbsansvarlig i TEAM BR

”Jeg har været udannet som social- og sundhedsassistent siden 2002 og kom til Terneparken 1. juli 2024.

Jeg oplever en arbejdsplads i udvikling. Et hus med højt til loftet, kollegaer der brænder for målgruppen med samarbejde i Fokus. Jeg oplever rig mulighed for fagligudvikling og at styrke mine kompetencer.

Terneparken er et hus, jeg godt kan se mig selv i mange mange år ud i fremtiden.”

Som vores kollega ønsker vi, at du

  • har en naturlig pædagogisk tilgang og kan tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov
  • vil være med til at give beboerne et værdigt liv
  • trives i helhedsplejen og bidrager til at beboerne oplever tryghed i deres hverdag
  • prioriterer samarbejde og ser dig selv som en del af et fagligt fællesskab
  • er nysgerrig på din egen og andres praksis
  • bestræber dig på at se muligheder i stedet for begrænsninger

Hvorfor skal du vælge os?

Som det fremgår af medarbejdernes udtalelser, så er udvikling et gennemgående ord – så du skal have lyst til faglig og personlig udvikling samt brænde for det uforudsigelige i de komplekse demensforløb.

Vi sætter en ære i beboernes selvbestemmelse og værdighed med udgangspunkt i de ressourcer, de har.

Vi er stolte af vores succeser og vi prioriterer, at fortælle og dele dem med hinanden, og det er med til at øge vores arbejdsglæde.

Dertil har vi vores eget arbejdsmiljø på dagsorden og arbejder med Buddyordning og Trivselsagenter. Det glæder vi os til at fortælle mere om til samtalen.

Praktiske informationer

Stillingen

  • ønskes besat 1. april eller efter aftale.
  • kan tilbydes som fuldtid med weekendvagt hver 2. – 3. weekend
  • er med blandede vagter i 2 vagtlag, med overvægt i ønsket vagtlag

Vi er åben for dialog i fht., hvad der passer dit privatliv.

Fysisk møder du på adressen: Ternevej 8, i Asferg, 8990 Fårup

Terneparken ligger 4 minutter fra

Afkørsel 38 Purhus

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation

Yderligere oplysninger

om stillingen kan fås ved henvendelse til centerleder Maja Andersen på telefon 30 34 15 26 – send gerne sms, så ringer jeg retur.

Frist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt relevant dokumentation senest den 20. februar 2025.

Der afholdes samtaler mandag den 24. februar fra kl. 8.00-12.00.

 

Søg jobbet nu