Trivselskoordinator til Omsorg – Område Syd
Brænder du for trivsel, arbejdsglæde og faglig sparring? Har du en sundhedsfaglig baggrund, ledelseserfaring samt en coachende tilgang? Så er det dig, vi søger!
I Område Syd søger vi en engageret trivselskoordinator, der kan bidrage til et sundt og udviklende arbejdsmiljø.
I tæt samarbejde med vores nuværende trivselskoordinator vil du spille en central rolle i at støtte både ledere og medarbejdere i hverdagen. Dine primære opgaver vil bestå af sparring med ledere om ledelsesopgaver, trivsel og arbejdsmiljø, individuel sparring med medarbejdere i særlige funktioner samt forebyggende indsats for at bearbejde belastninger i dagligdagen for både medarbejdere og ledere. Derudover vil du facilitere supervision og faglig udvikling i medarbejdergrupper, herunder hjemmeplejeteams og plejecentre, samt planlægge temadage i samarbejde med lederne. Vi søger en reflekterende, lyttende og rummelig person, der kan møde mennesker i øjenhøjde og skabe tillidsfulde relationer. Du formår at udfordre indgroede vaner og hjælpe andre med at tænke anderledes.
Kvalifikationer
- Sundhedsfaglig uddannelse
- Erfaring som leder – gerne inden for omsorgsområdet, men det er ikke et krav
- Coach- og supervisoruddannelse og derudover gerne anden relevant efteruddannelse
- Evnen til at facilitere supervision og understøtte udvikling i medarbejdergrupper
Vi tilbyder en spændende og meningsfuld stilling, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel for trivslen i Område Syd. Du vil arbejde tæt sammen med vores nuværende trivselskoordinator og få en alsidig arbejdsdag, hvor du både varetager individuelle samtaler og teamudvikling.
Aflønning sker efter aftale om Ny Løn, og ansættelsesforholdet følger gældende overenskomst.
Stillingen er på 20-30 timer pr. uge, og med ansættelse pr. 1. juni 2025.
Vil du vide mere
om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdeleder Bente Fisker på telefon 23 44 34 42 eller mail
bente.fisker@randers.dk
.Frist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation via vores hjemmeside senest søndag den 13. april 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. april 2025.